Forskere fra Københavns Universitet mener i medierne, at det er "skørt", at der bruges så meget antibiotika i landbruget.

Begrebet ”skørt” er en vanskelig størrelse at operere med videnskabeligt.

Jeg vil derfor redegøre lidt mere kvantitativt for, hvor ”skørt” antibiotika-forbruget er i dansk landbrug, sammenlignet med forbruget til mennesker.

Det ”skøre” forbrug i Danmark udgjorde således 46 % af EU-gennemsnittet.

Jan Dahl
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Ifølge European Center for Disease Control brugte det danske sundhedsvæsen 15,2 doser per 1000 indbyggere per dag i 2022. EU-gennemsnittet var 19,4 daglige doser per 1000 indbyggere per dag. Det danske forbrug målt i doser var således 78 procent af EU-forbruget.

Forbruget opgøres ikke helt på samme måde til husdyr. Til husdyr anvendes mængden af antibiotika målt i mg per kg dyr i landet. I EU blev der i 2022 brugt 73,9 mg pr kg husdyr. I Danmark blev der brugt 34,1 mg per kg husdyr.

Det ”skøre” forbrug i Danmark udgjorde således 46 % af EU-gennemsnittet.

Danske metoder for mindre antibiotika efterspørges internationalt

Og endnu mere ”skørt” er det, at de mere problematiske typer antibiotika som fluoroquinoloner, tredje- og fjerdegenerations cefalosporiner og colistin reelt er udfaset af dansk landbrug. Hvilket ikke er tilfældet i mange andre lande.

European Center for Disease Control, European Medicines Agency og European Food Safety Authority offentliggjorde i 2021 en rapport, hvor de sammenlignede antibiotika-forbruget til dyr og mennesker i de forskellige EU-lande.

Baseret på tal fra 2017, blev der i Danmark anvendt 135,3 milligram antibiotika per kilo menneske og 39,4 milligram antibiotika per kilo dyr. Altså væsentligt mere per kilo menneske.

Antibiotika-forbruget til husdyr i Danmark er så ”skørt”, at vi internationalt bliver bedt om at hjælpe med at opstille programmer til reduktion af antibiotika-forbruget i mange lande over hele verden.

Personligt har jeg været involveret i projekter i Vietnam, Indien og Mexico.

Ja, det er så skørt, at FN's fødevare- og landbrugsorganisation i 2019 henvendte sig til de danske myndigheder og universiteter for at få en beskrivelse af den indsats, der gennem mange år er foregået i Danmark for at reducere antibiotika-forbruget specielt i griseproduktionen.

Resistens kan ikke påvises

Betydningen af antibiotika-forbruget i landbruget for udviklingen af resistensproblemer hos mennesker er undersøgt på to fundamentalt forskellige måder.

Ved metode et undersøges det, om der er et sammenfald mellem bakterie- og resistens-typer fra prøver udtaget fra dyr og mennesker. 

Mest realistisk kan mindre end to procent af danske resistens-relaterede dødsfald tilskrives antibiotika-forbrug og resistens hos danske husdyr.

Jan Dahl
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Der er både i Danmark og i mange andre lande gennemført et stort antal af den type undersøgelser, og sammenfaldet mellem typer hos dyr og mennesker er meget lille.

Ved metode to undersøges det, om der er en statistisk sammenhæng mellem antibiotika-forbruget hos dyr og resistens hos bakterier fra dyr og fra mennesker.

Store analyser af forbrug og resistens på tværs af de europæiske lande – samme undersøgelse som refereret ovenfor – har vist en tydelig sammenhæng mellem forbruget hos husdyr og forekomst af resistens hos bakterier fra husdyr, forbrug hos mennesker og resistens hos bakterier fra mennesker.

Men sammenhængen mellem forbruget til husdyr og resistens fra bakterier hos mennesker er så svag, at den selv på et datasæt med flere års forbrug på tværs af 28 EU-lande ikke kan påvises.

Lille andel af dødsfald relateres til antibiotika

Der er en vigtig undtagelse fra disse resultater.

For eksempel er der en tæt sammenhæng mellem brug af fluoroquinoloner hos husdyr og forekomst af fluoroquinolon-resistens hos salmonella-infektioner hos mennesker.

Men i dansk landbrug er anvendelse af fluoroquinoloner til husdyr reelt udfaset.

Og resultaterne er tydelige. 20 procent af alle salmonella-infektioner hos personer, der har hentet infektionen i udlandet, er resistente overfor de vigtige fluoroquinoloner.

European Center for Disease Control har beregnet, at i 2020 var der i Danmark 164 dødsfald, der kan tilskrives resistente infektioner, fordelt på 12 kombinationer af resistens og bakterie-type.