Debat

Landbrug & Fødevarer: Vandsektoren skal reguleres økonomisk stramt, så vi ikke drukner i udgifter

Vand- og spildevandsselskaberne skal underlægges et meget tydeligt pres for at drive deres forretning mere effektivt, så forbrugerne ikke betaler mere end nødvendigt, skriver Flemming Nør-Pedersen.

Hold fast i den økonomiske regulering, så man ikke svækker reguleringens fokus på effektiviseringer og ikke drukner virksomheder og forbrugere i udgifter til vand, skriver Flemming Nør-Pedersen.
Hold fast i den økonomiske regulering, så man ikke svækker reguleringens fokus på effektiviseringer og ikke drukner virksomheder og forbrugere i udgifter til vand, skriver Flemming Nør-Pedersen.Foto: Pressefoto/Landbrug & Fødevarer
Flemming Nør-Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Både forbrugere og virksomheder er hårdt presset af den stigende inflation og højere priser på energi, fødevarer og råvarer. Det betyder, at der mange steder skal spares for at få økonomien til at løbe rundt. 

Sådan er det ikke for selskaber, der har monopol på deres ydelser. Monopolselskaber kan hæve priserne, uden at forbrugerne kan gøre andet end at betale. Af samme årsag er vand- og spildevandsselskaberne underlagt en økonomisk regulering, som skal sikre, at priserne holdes nede på et rimeligt niveau, så alle har råd til vand. 

For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at monopolselskaberne – på linje med forbrugere og virksomheder – også underlægges et meget tydeligt pres for at drive deres forretning mere effektivt, så forbrugerne ikke betaler mere end nødvendigt.

Læs også

På grund af høje krav til fødevaresikkerhed og rengøring, står fødevareerhvervet for omkring halvdelen af det samlede vandforbrug i industrien. Dertil kommer, at klimatiltag og andre indsatser har medført en konstant stigning i spildevandstaksterne.

Vi er derfor meget positivt stemt overfor den kommende økonomiske regulering af vandsektoren, som Folketinget snart skal til at tage stilling til. I det forslag, som har været i høring, er der fokus på en økonomisk effektiv sektor, som kan holde priserne så lave som muligt for drikkevand og spildevandsydelser.

Politikere og embedsværk skal holde fast i den nuværende økonomiske regulering, så man ikke svækker reguleringens fokus på effektiviseringer og ikke drukner virksomheder og forbrugere i udgifter til vand.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Der er blandt andet indtænkt en forbrugerbeskyttelsesmekanisme, som skal beskytte forbrugerne mod for høje priser, ligesom Vandsektortilsynet får bedre muligheder for at analysere og bidrage til regeludvikling.

Vandselskaber vil slække på økonomiske krav
Selvom vi kunne ønske os en endnu strammere økonomisk regulering og et stærkere tilsyn, end det der lægges op til, er vi positivt stemt overfor den kommende regulering af vandsektoren. 

Blandt andet fordi den indeholder en nogenlunde fornuftig balance mellem en stram økonomisk regulering og mulighederne for at sikre gode mål for miljø og klima. Og det gør det nye lovforslag. 

Der er imidlertid et stort pres fra vandselskabernes side om at slække på de økonomiske krav, som de blandt andet mener er urealistisk høje. Her vil vi gerne holde fast i den analyse, som Energistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået Incentive til at udarbejde. Og her er konklusionen klar:

Den kommende regulering gør det muligt for vand- og spildevandsselskaberne at videreudvikle sig i forhold til både teknologiudvikling og muligheder for at sætte ambitiøse mål for klima og miljø. Med andre ord vil forslaget til ny regulering ikke forringe mulighederne for, at vandselskaberne kan løse deres opgaver.

Derfor er vores ønske til politikere og embedsværket, at de skal holde fast i den nuværende økonomiske regulering, så man ikke svækker reguleringens fokus på effektiviseringer og ikke drukner virksomheder og forbrugere i udgifter til vand.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Nør-Pedersen

Direktør for medlemmer og markeder, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

0:000:00