Landsstyre: Forkert at tegne et billede af kollaps i det grønlandske fiskeri

DEBAT: Grønlands landsstyre genkender ikke Grønlandsbankens billede af et igangværende kollaps i dele af grønlandsk fiskeri. Vi tager de nødvendige hensyn, lyder meldingen fra landsstyret.

Andreas Krog

Redaktør

Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her.

Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation.

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Immanuelsen
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønlands Landsstyre

Jeg har med interesse læst artiklen ”Fiskerikollaps i gang i Grønland” på Altinget 5. marts. Jeg kan dog ikke genkende postulaterne om et igangværende kollaps i det grønlandske fiskeri.

Vores fiskeri består af alt fra små joller til nogle af verdens mest effektive havgående trawlere. Vi fisker rejer, hellefisk, torsk, makrel, snekrabber og stenbidere med videre. Vi har individuel forvaltning af de enkelte arter og bæredygtighedscertifikater på flere af vores fiskerier. Hvert år fastsætter et samlet Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.) kvoterne, og i fiskerier, hvor der ikke er individuelle omsættelige kvoter, fordeler Naalakkersuisut kvoterne til fiskerne.

Den samlede værdi af kystnær hellefisk og torsk er kun en brøkdel af det samlede fiskeri. Det er derfor som minimum en overdrivelse at skrive, at ”store dele af grønlandsk fiskeri er ved at kollapse”. Det er uden sammenhæng med virkeligheden, når vi på baggrund af indhandlingsdata kan betragte, at værdien af indhandlinger i det kystnære fiskeri er steget fra 735 millioner kroner i 2013 til 1.235 millioner kroner i 2019.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Dette er en stigning på 500 millioner kroner over en periode på seks år. Fra 2018 til 2019 observerede vi en stigning på 148 millioner kroner Der er således svært at se konkrete beviser på det omtalte kollaps på nuværende tidspunkt.

Læs også

Fiskerikollaps i gang i Grønland

Naalakkersuisut holder nøje opsyn med udviklingen af hele fiskeriet året igennem og tager helhedsmæssige forvaltningsmæssige hensyn, hvor nødvendigt.
Jens Immanuelsen
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønlands landsstyre.

Overholder rådgivning
Med hensyn til kystnær hellefisk er jeg ikke enig i artiklens fremstilling. Der er i 2019 fisket 23.067 ton kvoteret hellefisk kystnært i Grønland. Dette dækker forvaltningsområderne i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, som samlet er område 47, hvor vi har kvoteret fiskeri efter hellefisk kystnært. Til sammenligning er summen af rådgivningen for de tre områder 16.250 ton. Således endte det kvoterede optag af hellefisk i 2019 på 42 procent over den videnskabelige rådgivning og ikke de 81 procent som fremført i artiklen.

Hvad angår kystnær torsk kan jeg se, at artiklen har sammenblandet to forskellige rådgivninger; den tidligere, der vedrørte indenskærs-området, og den nye, der vedrører indenskærs-bestanden. Idet det er to forskellige rådgivninger, kan man ikke tale om, at den er faldet med 9.000 ton. Vores kystnære torskefiskeri foregår på cirka 50 procent af den indenskærs bestand og 50 procent på fisk fra udenskærs-bestande.

Derfor kan et fiskeri godt, i dette tilfælde, overholde ICES-rådgivningen på den indenskærs bestand, selvom fangsterne i det indenskærs område ligger over rådgivningen. Anbefalingen for det kystnære fiskeri var således på 14.500 ton i 2019, hvor der er taget højde for bestandsammensætningen i de indenskærs områder.

Højt på dagsordenen
Jeg skal gøre opmærksom på, at Naalakkersuisut holder nøje opsyn med udviklingen af hele fiskeriet året igennem og tager helhedsmæssige forvaltningsmæssige hensyn, hvor det er nødvendigt.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at vi i forbindelse med udformning af ny fiskerilovgivning afventer Fiskerikommissionens arbejde, hvor bæredygtigt fiskeri står højt på dagsordenen.

Politik har aldrig været vigtigere