Kommentar af 
Kasper Fogh Hansen

Madens Folkemøde satte fokus på de problemer, ingen ved, hvordan vi løser

Ekstreme arbejdsvilkår i kokkefaget, bæredygtighedshensyn på kollisionskurs og stigende global opvarmning. Madens Folkemøde gjorde det klart, at fødevaresystemet er fyldt med skræmmende problematikker, hvor de gode løsninger ikke ligger lige for. Formand Kasper Fogh Hansen gør status. 

Særligt debatprogrammet på Madens Folkemøde var defineret af dilemmaer, som har skræmmende perspektiver. Og det er på alle niveauer i madens verden, skriver formand Kasper Fogh Hansen.
Særligt debatprogrammet på Madens Folkemøde var defineret af dilemmaer, som har skræmmende perspektiver. Og det er på alle niveauer i madens verden, skriver formand Kasper Fogh Hansen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kasper Fogh Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fødevarepolitikken skal først og fremmest handle om dem, der spiser maden, og i mindre grad om dem, der laver den.

Det må være det underliggende budskab i Rasmus Prehns (S) ”Madlandskab 2030”, som han præsenterede på Madens Folkemøde i fredags.

Overordnet var det en kæmpe fornøjelse at se så mange engagere sig i alle de problemer, der ligger på tallerkenen foran os. Og hvor meget glæde der er i mad – det bruger vi jo også en del kræfter på.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

Hvis man har beskæftiget sig med fødevarepolitik i længere tid, så ved man, at forsøget på at skrive en ny kildekode til fødevarepolitikken – og Fødevareministeriet – ikke er noget lille projekt.

Det er vel kun Ritt Bjerregaard, man kan sige har haft en tilgang til Fødevareministeriet, der minder om Prehns.

Fødevareministeren skriver om at forandre dansk madkultur, at vi skal spise noget andet. Det sætter ministeriet i et nyt lys, som et forandringsministerium, der ikke bare skal regulere en produktion, men påvirke bæredygtigheden i danskernes madkultur.

Det er en ny ”mission statement” for det gamle ministerium for landbrug og fiskeri – og et forsøg på at dreje den politiske samtale om fødevarer.

Madens Folkemøde lukkede i lørdags. Som formand glæder man sig inderligt over de mange gæster og aktører, der gav os det bedste Madens Folkemøde nogensinde. Men særligt debatprogrammet var også defineret af dilemmaer, som har skræmmende perspektiver. Og det er på alle niveauer i madens verden.

Financial Times udkom under folkemødet med sin artikel om skyggesiden af især Københavns gastronomiske eventyr. Hvordan den arbejdskultur, som er på nogen af byens finere restauranter, der er afgørende i Københavns rejse mod den gastronomiske verdenstop, er ekstrem. Og udansk.

Vilkårene i kokkefaget var i det hele taget til debat, givet det faktum, at unge mennesker fravælger madbranchen.

Financial Times' artikel, der blev delt hurtigt mellem folkemødedeltagerne, endte med at sætte en fed streg under, at det ikke er lykkedes at modernisere kokke- og tjenerfagene på linje med andre håndværksfag.

Spørgsmålet er i øvrigt også, som en journalist på folkemødet undrede sig, om fine dining egentligt har en forretningsmodel, der overhovedet fungerer, uden at unge mennesker arbejder ekstremt mange timer.

Læs også

I forhold til de helt store problemstillinger er det også tydeligt, at forskellige bæredygtighedshensyn er på kollisionskurs.

På den ene side havde folkemødet besøg af en international pioner i Jack Algiere, direktør for agriøkologi på Stone Barns Center, Rockefeller-familiens non-profit farm for udvikling af bæredygtigt landbrug – som talte om at skabe fødevareproduktion og naturbrug i balance med lokale fællesskaber.

Samtidigt var den globale fødevarekrise skabt af Ruslands invasion i Ukraine, der truer fødevareforsyningen for op imod to milliarder mennesker, til debat.

Særligt debatprogrammet var defineret af dilemmaer, som har skræmmende perspektiver. Og det er på alle niveauer i madens verden.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

Og selvfølgelig klimakrisen, der vil ødelægge store mængder landbrugsjord, og sætte spørgsmålstegn ved, om den her klode overhovedet kan brødføde sin befolkning.

Hvordan bygger man bro imellem globale dagsordener om fødevarer, der truer hundredvis af millioner af mennesker og ambitionen om at fremme lokal bæredygtigt og diversificeret jordbrug?

Så var det til gengæld anderledes at se, hvad der er det næste i Danmark. Der er en voksende interesse for at arbejde med den fælles madkultur og især med mad til unge mennesker. Kultur er vaner, og det er lettere at arbejde med de unge, der ikke har fået de dårlige vaner endnu.

Der kommer en klimamærkning, så man kan foretaget et oplyst valg i supermarkedet. Vi kan faktisk flytte Danmark, og det er da til at blive glad over.

Der er en generation med et formål, det er ret tydeligt at mærke, når man arbejder med at lægge et program for Madens Folkemøde. Et slag på tasken er, at fire ud af fem arrangementer, vores aktører ønskede at afholde, var med en klimavinkel – både når det kom til debatter, til workshops og demonstrationer.

Det betød, at vi, der organiserede Madens Folkemøde, måtte gøre en indsats for at balancere indholdet, så andre spørgsmål også blev behandlet.

Det er også vigtigt at forstå, at måltidet er et fællesskab, der ikke når alle. At den mest truede kulturinstitution i det her land er det fælles måltid. At der er en stigende ulighed i sundhed og madvaner. At mad og smag er kultur og en rejse værd - og kan løfte egne i landet.

Biodiversitet, og variation i afgrøder er en kvalitet, det er dyrevelfærd og arbejdsvilkårene for mennesker, der skal lave mad også. Og der er et økonomisk økosystem, der skal fungere – for ja – der er folk der lever af at lave mad, og det er et hensyn.

Jeg er – sagt lige ud - bekymret for at klimadagsordenen bliver så stor i de her år, at andre vigtige spørgsmål bliver tilsidesat. Også andre bæredygtighedshensyn.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

Jeg er – sagt lige ud - bekymret for at klimadagsordenen bliver så stor i de her år, at andre vigtige spørgsmål bliver tilsidesat. Også andre bæredygtighedshensyn.

Madens Folkemøde havde sit bedste år nogensinde, vi fik 25 procent flere besøgende, næsten ti tusinde mennesker kom forbi og debatterede og smagte på ting. Overordnet var det en kæmpe fornøjelse at se så mange engagere sig i alle de problemer, der ligger på tallerkenen foran os. Og hvor meget glæde der er i mad – det bruger vi jo også en del kræfter på.

Men Madens Folkemøde gjorde det også klart, at når vi er færdig med de intelligible løsninger indenfor energi, forsyning og transport – så kommer vi til det fødevaresystem, der allerede er på randen af et globalt kollaps. Og her er de gode løsninger ikke entydige - på samme måde som mange er enige om, at flere vindmøller nok bare er en god ting.

Vejen frem er fyldt med dilemmaer, der er meget voldsomme.  

Fødevareministeren siger, det er tid til at spise mere plantebaseret. Og der er åbenlyst rigtigt, det er relativt simpel (klima)matematik. Og Madens Folkemøde viste faktisk en masse måder at bevæge os i den retning på i Danmark.

Men hvordan vi så skal overbevise andre mennesker ude i verden, om at de også skal spise noget andet, end det de gør? Det er der bare stadig ingen, der har svar på.

Det er den slags dilemmaer, der venter. Og som vi også skal tale om igen næste år. Tak for denne gang.     

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Fogh Hansen

Public affairs-rådgiver med ansvar for tech og medier, Rud Pedersen, bestyrelsesformand, Madens Folkemøde
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00