Marken har mange stemmer i maddebatten, men havet har nærmest ingen
Aktører arbejder for at bevare biodiversiteten under vandoverfladen, som er truet af overfiskeri og udledning. Men de glemmer at sætte problemerne ind i en fødevarepolitisk eller madkulturel kontekst. Det vil Madens Folkemøde ændre på i år, skriver Kasper Fogh Hansen.
Kasper Fogh Hansen
Public affairs-rådgiver med ansvar for tech og medier, Rud Pedersen, bestyrelsesformand, Madens FolkemødeI juni afholdes Madens Folkemøde for fjerde gang. Vi er ved at sammenstykke programmet, som efter deadline i februar, har bud på godt 120 forskellige debatforslag ind.
Det er en interessant tid, for de mange indkomne forslag er en tendensmåling på, hvad der optager dem, der arbejder med fødevarer i Danmark.
Hvad er er årets største temaer? På den måde ender listen af indkomne forslag med både at vise, hvad der optager professionelle i madverdenen, og hvilke emner, der mangler repræsentation.
Vi kuraterer programmet på Madens Folkemøde, lidt ulig andre folkemøder, for netop at sikre alle vigtige emner en plads i samtalen.
Sidste år for eksempel var klimaproblemer så dominerende i bæredygtighedsdiskussionerne, at ordet økologi ikke optrådte i en eneste ansøgning. Det var vi selvfølgelig nødt til at råde bod på fra egen side og organisere en økologisk samtale.
Men sandheden er jo, at der ikke er flere fisk derude. Hvis vi alle sammen omlagde til en mere maritim kost, hvor skulle de så komme fra de fisk?
Kasper Fogh Hansen
Det var også klart sidste år, at ingen rigtig var i stand til at fortælle om, hvordan fødevarer var blevet et sikkerhedspolitisk problem efter Ukraine-krisen.
Årets program er tungt på spændende samtaler om, hvordan vi bruger marken og jorden. Om vi spiser kød eller bælgfrugter, plantebaseret eller ikke. Hvordan vi dyrker og producerer.
Marken har mange stemmer i maddebatten. Men havet har nærmest ingen.
Min datter er, som mange børn på Frederiksberg jo er, fisketar (og måske også lidt laktoseintolerant). Bæredygtighed fylder alt i hendes stillingtagen til mad. Det kan jeg, som far, jo godt være både stolt af og forfærdet over.
For der er jo pludseligt ret meget af det, jeg elsker, jeg ikke kan dele med hende. Men når jeg siger til hende, at "det med fisken, håber jeg ikke, at flere begynder på", så forstår hun ikke, hvad jeg mener.
Men sandheden er jo, at der ikke er flere fisk derude. Hvis vi alle sammen omlagde til en mere maritim kost, hvor skulle de så komme fra de fisk?
Madens Folkemøde ligger på Lolland, omgivet af Østersøen. Østersøen rummer verdens største menneskeskabte døde havzone. Der er stort set ikke ilt på omkring 70.000 kvadratkilometer havbund.
Torskebestanden er kollapset både i Østersøen, men også i andre farvande omkring Danmark. Tager man helikopterblikket på, er alle store fiskebestande i verden overfisket, og udledninger fra landbruget er ødelæggende for biodiversiteten under havet.
Måske er det fordi, at havet så vældigt, at vi ikke rigtigt tror, det kan ødelægges. Vi kan ikke se ødelæggelserne under den sortblå overflade, skaderne er usynlige for os.
Brugsbåndet til havet er klippet over på en anden og mere total måde, end vores brugsbånd til naturen er det. Mange af os har jo et eller andet, der gror et sted i vores liv, og natur i vores synsfelt.
Når stenbideren er væk, er det formentligt klimaforandringer, som er medvirkende. Når torsken er væk, er det udledninger og overfiskeri
Kasper Fogh Hansen
Og selvom der er aktører, der arbejder for at bevare biodiversiteten under havet, så er der ingen af dem, der sætter det ind i en fødevarepolitisk eller madkulturel kontekst.
Når stenbideren er væk, er det formentligt klimaforandringer, som er medvirkende. Når torsken er væk, er det udledninger og overfiskeri. Og når vi ikke længere kan spise nytårstorsk, stenbiderrogn og danske sildemadder er det et kæmpe tab af madkulturel identitet – et bånd til naturen, der kappes.
Madens Folkemøde vil tage fat på disse udfordringer i årets program og sætte fokus på både problemerne og løsningerne for havet.
I gamle dage havde bønderne på randersegnen indskrevet i deres fæstekontrakter, at de kun måtte få fisk – laks og sild – seks dage om ugen. Så bugnende var havet og fjordene. Den verden er væk. I dag er vild fisk en luksus.
Programmet kommer også til byde på et større fokus på børn, skolemad og madvaner hos næste generation af danskere. På fremtiden for fine dining og dansk gastronomi. På madspild, ressourceforbrug og klima. På at rekruttere de unge til madfagene på erhvervsuddannelserne og meget mere.
Der bliver meget – og vi skal nok også sørge for at fisken får et ord indført. Håber vi ses første weekend i juni.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
