Kommentar af 
Ida Auken

Kokkeeleverne er hverdagens klimahelte, der skal stå i spidsen for en grøn madrevolution

Listen af positive gevinster ved plantebaserede fødevarer er lang. Derfor skal hverdagens klimahelte, kokkeeleverne, stå i spidsen for en grøn madrevolution, der skaber tusinder af arbejdspladser og reducerer vores udledninger, skriver Ida Auken.

Hvis vi får uddannet flere til at lave god og velsmagende mad med flere grøntsager, vil danskerne automatisk møde det i deres restauranter, kantiner, daginstitutioner, skoler eller hospitaler, skriver Ida Auken.
Hvis vi får uddannet flere til at lave god og velsmagende mad med flere grøntsager, vil danskerne automatisk møde det i deres restauranter, kantiner, daginstitutioner, skoler eller hospitaler, skriver Ida Auken.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Ida Auken
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nyligt var jeg til bogudgivelsen af den nye lærebog ”Gastrofysik og smagshåndværk” til stort fremmøde på Hotel- og Restaurantskolen, hvor fremtidens unge kokke fik lov at prøve kræfter med grønne madseksplosioner.

Arrangementet fik på mange måder gjort de mange fortællinger om kedelige grøntsager til skamme. For med oplæg fra professor Ole G. Mouritsen om planternes gastronomi forvandlede kokkeeleverne grøntsager, vi alle kan købe i supermarkederne, til vilde, smagfulde og skønne smagsindtryk. For flere af eleverne var plantegastronomien en helt ny verden. Men elevernes kreationer var overbevisende smagfulde.  

Eleverne er fremtidens gastronomiske håb, som går ud i verden med flere grøntsagskompetencer i rygsækken. Frontkæmpere for sund, nærende, smagfuld og klimavenlig kost, hvor der er flere planter på tallerkenen.

Listen af positive gevinster er lang – og her kommer vi ikke uden om, at kokkenes kundskaber er en vigtig brik i at vise en vej for plantebaserede fødevarer.

Ida Auken (S)
Fødevare- og landbrugsordfører

Beregninger fra Københavns Universitet viser eksempelvis, at vi kan hente mellem 6 og 20 milliarder kroner årligt i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi følger kostrådene. Kostrådene er også det klimabevidste valg. Med flere planter og mindre kød og mejeriprodukter på programmet kan vi reducere udledningen fra vores fødevarer markant.

Planter kan samtidig skabe nye erhvervseventyr. Bloomberg vurderer for eksempel, at markedet for plantebaserede fødevarer i 2030 vil være helt op mod 1.000 milliarder kroner. Kan vi få fat på bare én procent af det marked, kan der skabes 20.000 nye danske job.

Listen af positive gevinster er lang – og her kommer vi ikke uden om, at kokkenes kundskaber er en vigtig brik i at vise en vej for plantebaserede fødevarer. Ved grundlæggende at vise noget helt banalt, nemlig at plantebaseret kost ikke behøver være kedelig mad. Derfor er min besked klar: Vores kokke er vores klimahelte.

Erhvervsskolerne går i forvejen forrest for at uddanne vigtige kompetencer i den grønne omstilling. I vores landbrug, industri og energisektor udvikler vi fremtidens generationer til at kunne understøtte den massive transformation af vores samfund. Det samme skal vi gøre for vores kokke, så de kan kreere flere lækre planteretter.

Læs også
 

Derfor har vi i finansloven også sat penge af til at få flere uddannet til at kunne lave mad med grøntsager og bælgfrugter, så kokkeuddannelsen bliver videreudviklet i en mere bæredygtig retning. Ligesom vi som regering har lavet et historisk løft af erhvervsuddannelserne på 900 millioner kroner årligt.

Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer, så vi klæder de næste generationer på til at løfte vigtige opgaver for den grønne omstilling.

Vi kan sætte en mindre revolution i gang, der ikke bare er godt for klimaet, men også for folkesundheden og naturen, og som i sidste ende kan skabe nye danske arbejdspladser.

Ida Auken (S)
Fødevare- og landbrugsordfører

For kokkeuddannelse er retningen klar. I årtier har vi opbygget viden om kødretterne – nu er det tid til samme øvelser for vores planter. Fasthed, smag og form for gulerødder er forskellige fra svampe, selvom de skal i samme pastaret. Ligesom grundøvelser for at skabe umami i planteretter er anderledes end for en klassisk bolognese. Vi skal udbrede de grønne kompetencer i hele landet, så de nye hænder på den gastronomiske scene også kender til grøntsagers grundlæggende anatomi.

Hvis vi får uddannet flere til at lave god og velsmagende mad med flere grøntsager, vil danskerne automatisk møde det i deres restauranter, kantiner, daginstitutioner, skoler eller hospitaler. Som forhåbentlig spreder sig som ringe i vandet, så vi inspirerer hinanden til at prøve flere retter, der indeholder flere grøntsager.

På den måde kan vi sætte en mindre revolution i gang, der ikke bare er godt for klimaet, men også for folkesundheden og naturen, og som i sidste ende kan skabe nye danske arbejdspladser.

Hvis det skal lykkes, kommer vi ikke uden om, at kokkene skal inspirere resten af landet med deres faglighed og kreativitet på madscenen. En form for hverdagens klimahelt. Og med den nye bogudgivelse er der en farbar vej at vise med inspirerende plantebaserede retter - at planter på tallerkenen i hvert fald ikke kan betegnes som kedeligt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00