Bælgfrugter er mere end et svar på klimakrisen, for i dag er fødevarer også sikkerhedspolitik

Med lidt flere bælgfrugter, grønt og frugt på tallerkenen kan vi være med til at løse flere kriser på en gang – sundhedsproblemer, klimakrisen, sikkerhedspolitisk krise og manglen på plads til natur, vedvarende energi og de mange andre ting, vi skal bruge arealer til.

Når man dyrker mad direkte til menneskekonsum, kan man lave meget mere mad på hver hektar. Et firma som KMC og deres kartoffelavlere laver 25 procent af de kalorier, som danskerne skal bruge på blot 3 procent af det danske areal.

Lad os tage sundhedseksemplet. De nye kostråds anbefalinger er klar: flere grøntsager og bælgfrugter og lidt mindre kød i hverdagen kan øge danskernes sundhed. 

Så kunne vi også spare lidt på udgifterne til slankemidler og fedmemedicin.

Ida Auken (S)
Fødevare- og landbrugsordfører

Planter er derfor ikke et uvæsentligt svar midt i en fedmeepidemi. Siden 2010 er antallet af svært overvægtige fordoblet i Danmark, og udviklingen er endnu stærkere i andre lande.

Beregninger fra Københavns Universitet viser, at vi kan hente mellem 6 og 20 milliarder kroner årligt i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi følger kostrådene. Så kunne vi også spare lidt på udgifterne til slankemidler og fedmemedicin.

Kostrådene er også det klimabevidste valg. Med flere planter og mindre kød og mejeriprodukter på programmet kan vi reducere udledningen fra vores fødevarer markant.

Både i Danmark og Europa fylder udledninger fra fødevareproduktion en væsentlig del af landenes klimaregnskab.

EU-Kommissionen har netop annonceret en generel ambition om, at EU skal reducere sine samlede udledninger med mindst 90 procent i 2040. Her bliver flere planter i kurven ikke til at komme udenom.

Planter kan også give Europa en større fødevaresikkerhed. Krigen i Ukraine har lært os, at fødevarepolitik også er sikkerhedspolitik.

Forsyningskæderne er skrøbelige, og vi bliver nødt til at kunne brødføde os selv på det europæiske kontinent.

Den voldsomme inflation er et forvarsel om de vidtrækkende politiske konsekvenser, som stigende fødevarepriser og global mangel på mad kan få for Europa. Europa er for eksempel storimportør af fosfor.

Krigen i Ukraine har lært os, at fødevarepolitik også er sikkerhedspolitik.

Ida Auken (S)
Fødevare- og landbrugsordfører

I Danmark kan vi lave mad til tre millioner flere mennesker, hvis vi omlægger bare ti procent af det areal, der i dag bruges til at lave foder til dyr, til at lave grøntsager eller bælgfrugter til mennesker i stedet for.

Derfor er konklusionen også klar: Planter er en af nøglerne i fremtidens fødevareproduktion.

Og landmænd, der dyrker plantebaserede fødevarer, nye grønne fødevareiværksættere, kokke, der kan lave spændende grøn mad og offentlige og private køkkener, der serverer grønnere mad, er afgørende for fremtiden. Alle kan være med her.

Også de økonomiske aspekter er værd at lægge mærke til.

Bloomberg vurderer for eksempel, at markedet for plantebaserede fødevarer i 2030 vil være helt op mod 1.000 milliarder kroner.

Kan vi få fat på bare en procent af det marked, kan der skabes 20.000 nye danske job.

Det er vigtigt, at vi griber mulighederne for flere plantebaserede fødevarer, mens vinduet stadig er åbent.

Perspektiverne for dansk landbrug og fødevareproduktion er store, og vi er ved at sætte os i spidsen for en stor omstilling, ligesom vi har gjort før med vindmøllerne.

Regeringen har i slutningen af 2023 udgivet en handleplan for plantebaserede fødevarer, som en af de første i verden.

Store medier som Financial Times og BBC har interesseret sig for sagen, og jeg får ofte henvendelser fra andre lande, der ønsker at vide mere om vores indsats.

Vi har et landbrug, som allerede har taget skridt mod en grøn omstilling af deres erhverv.

Samtidig med at vi har en fantastisk gastronomisk scene, som viser, at planter ikke er en pligt men et stort plus på tallerkenen.

Danmark skal slå fast i Europa og verden, at planter er et våben mod de store strukturelle kriser.