Fhv. direktør i Økologisk Landsforening: Plantepolitik kan let tænkes sammen med økologi

Ledende politikere og organisationer peger nu på Danmarks økologipolitik som en model for, hvordan Danmark kan blive førende inden for plantebaserede fødevarer.

Det er godt set. Dansk økologipolitik virker. Det er en af årsagerne til, at Danmark er førende i verden for økologisalg, og at økologi er blevet til en succes for landmænd, iværksættere og globale fødevarevirksomheder. Internationalt er der også stor interesse for den danske økologipolitik, som i 2018 fik en Future Policy Award hos FN for at bidrage til bæredygtighed. 

Selvom der ikke er tale om ren copy/paste, og selvom man skal huske den massive mobilisering og samarbejdet i øko-branchen bag succesen, er der en stribe af de politikker, som vi sammen udviklede til økologi, som kan bruges i udviklingen af planteproduktion og i forbindelse med salg: 

• Etablering af forskning og praksisnær innovation via GUDP, og en stærk koordinering via et forskningscenter, ICROFS. 
• Støtte til markedsudvikling, herunder eksportfremme, produktudvikling, forbrugeroplysning og samarbejde med detailhandelen 
• Prioritering af økologi i landbrugets fonde 
• Støtte til omlægningstjek og andre værktøjer, der klæder landmænd på til helt nye produktioner.  
• Klare mål og investering i omstilling af det offentliges eget indkøb og måltider.

Husk den vigtigste lære af økologi 
Så ja, lad os endelig bruge de erfaringer fra dansk økologipolitik i planteoffensiven i den kommende klimaplan for landbruget. Men lad os samtidig tage den vigtigste lære fra økologi med, nemlig at tænke flere bæredygtighedsmål sammen i ny produktion og ny politik.

Det vil være uklogt for politikere at opbygge en masse ordninger til fremme af planteproduktioner, som om det er ligegyldigt for samfundet, hvordan de planter bliver dyrket.

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck Ecoconsult

Før vi hopper ned i siloen med ny plantepolitik, bør vi tænke det sammen med udfordringer som pesticider i vores drikkevand og kvælstof i vores vandmiljø. Vi skal ikke bare benytte lære fra dansk økologi, men så vidt muligt tænke økologi sammen med planteindsatsen. 

Det er også det, som Plantebranchen, Dansk Vegetarisk Forening og de fire grønne organisationer anbefaler i deres udspil, der konsekvent taler om økologiske og plantebaserede fødevare,  og som anbefaler en stærk prioritering af økologi i plantepolitikken.  

Det vil være uklogt for politikere at opbygge en masse ordninger til fremme af planteproduktioner, som om det er ligegyldigt for samfundet, hvordan de planter bliver dyrket. Dertil kommer, at de forbrugere, som forventes at købe disse nye planteprodukter, også tænker i miljø, sundhed og økologi.   

Dansk styrkeposition
En undersøgelse lavet af Dansk Vegetarisk Forening viser eksempelvis, at de danske forbrugere, der er mest interesseret i plantealternativer, lægger store vægt på, at produkterne også er økologiske. Det gælder både vegetarer, veganere og de mange fleksitarer. 

En anden analyse lavet af Epinion for Landbrug & Fødevarer viser også, at de forbrugertyper, der er mest klar til at ændre fødevareindkøb af hensyn til klimaet, også samtidig er de mest dedikerede økologiske forbrugere. De to grupper omfatter 43 procent af befolkningen i Danmark.  

Politikerne kan også bruge de nye muligheder for omstilling af landbrugsstøtte, så den i højere grad belønner landmænd, som handler aktivt for klima og miljø, eller som producerer planter til mennesker fremfor planter til husdyr.   

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck Ecoconsult

På eksportmarkeder er Danmark nu bagud i markedet for plantealternativer, og politikere og erhvervet er klar til at handle. Men i markedet handler det ikke om at lave det samme som alle andre, men om at lave noget bedre. Økologi er en dansk styrkeposition, og vi kan overhale andre og positionere danske producenter højt i markedet ved at komme med plantealternativer, der også er økologiske.  

Økologi og plantepolitik kan sammentænkes
Der er heldigvis gode muligheder for at samtænke økologi og ny plantepolitik. En del samspil er allerede på plads og skal bare opskaleres: 

• Investere i planteinnovation og samarbejde i Plantebaseret Videnscenter , som bygger i forvejen på økologi. 
• Investere i planteuddannelse, markforsøg og markedsudvikling via øremærkede plantebevillinger til den eksisterende Fonden for Økologisk Landbrug. 
• Opskalere succesen med omlægning til sundere, økologiske og planterige måltider i de offentlige køkkener, som kendes i hele verden som ”den danske model”. Økologer er siden 90'erne gået i front for mere plantebaserede måltider i de offentlige køkkener, hvor omlægning til økologi blev sammentænkt med sundhed og klimaet via et mindre kødforbrug og meget mindre spild.  
• Bruge økologi som positivt kriterie for nye bevillinger til planteforskning og innovation i regi af blandt andet GUDP  
• Fremme omlægning til økologi, som i forvejen har en bedre balance mellem husdyr og planteproduktion.  

Behov for en 'gamechanger'  
Så er det også vigtigt at se på de politiske værktøjer, som aldrig for alvor kom op af værktøjskassen i udviklingen af økologi. Vi har brug for game changers. Fordi vi har ikke 30 år. Vi har 10.   

Det handler eksempelvis om afgifter, på CO2, så de klimamæssige omkostninger bliver tydelige for landmanden og forbrugerne, og konkurrencen bliver mere fair. Afgiftsprovenuet kan tilbageføres til landbrugets klimaomstilling.

Politikerne kan også bruge de nye muligheder for omstilling af landbrugsstøtte, så den i højere grad belønner landmænd, som handler aktivt for klima og miljø, eller som producerer planter til mennesker fremfor planter til husdyr.   

Bruger man de redskaber og sammentænker økologi og plantepolitik kan dansk landbrug på få år være meget mere plantebaseret, meget mere økologisk og meget mere konkurrencedygtig i fremtidens fødevaremarked. Det leverer nemlig bedre løsninger - både til forbrugernes ønsker og samfundets behov.