Der er ikke noget, som vi danske landmænd hellere vil end at producere mad til danskernes (og resten af verdens) spiseborde. Det gælder kød, mejeriprodukter – og også grøntsager, korn, bælgfrugter og andre planter.

Vi er parat til at opbygge endnu en dansk styrkeposition inden for plantebaserede fødevarer – på samme måde, som vi har styrker inden for kød og mejeri

Torben Hansen
Landmand og formand for danske planteavlere i Landbrug & Fødevarer Planteproduktion

Interessen for plantebaseret kost stiger, men desværre er mange produkter baseret på udenlandske ingredienser. Danske råvarer og forarbejdede fødevarer er – af mange forskellige grunde - ikke tilstede i særligt stort omfang.

Det vil vi lave om på. Vi drømmer om, at danskdyrkede kikærter og hestebønner holder deres indtog i de danske køkkener og slår importerede linser og bønner af banen, og at danskdyrkede ærter fortrænger importerede ingredienser i forarbejdet plantemad.

Stabil efterspørgsel og mere viden
Vi er parat til at opbygge endnu en dansk styrkeposition inden for plantebaserede fødevarer – på samme måde, som vi har styrker inden for kød og mejeri, som vi også udvikler.

Plantesektorens nye strategi har som et mål at udvikle nye markedsmuligheder og produkter til human konsum. Vi vil støtte de landmænd, der vil denne vej.

Internt har vi sat os et uofficielt mål: At vi de nærmeste år får udviklet vidensniveauet, markedet og forarbejdningsapparatet så meget, at der er et økonomisk fundament for at dyrke planter til fødevarer på yderligere cirka 100.000 til 200.000 hektar dansk markjord. I dag dyrkes der næsten 300.000 hektarer med afgrøder til mad i Danmark.

Det forudsætter flere ting:

Stabil efterspørgsel af en vis størrelse. Uden afsætningssikkerhed og et vist prisniveau er det for usikkert og urentabelt for landmændene at dyrke planter til fødevarer. En lade fyldt med en høst, som ikke kan sælges, kan ikke betale lønninger og terminer. Der skal være et marked, der prioriterer danske planteproteiner – også hvis prisen er højere end udenlandske alternativer.

Mere viden om, hvilke afgrøder og sorter der kan bruges af forbrugere og fødevarefabrikanter. Vi skal dyrke det rigtige – og i den kvalitet, der er kunder til. De afgrøder skal vi udvikle på og forædle, så de egner sig til at blive dyrket i Danmark og indgå som smagfulde, ernæringsrigtige fødevarer.

Landmanden skal have adgang til viden om sorter, dyrknings- og høstteknikker.

Og det skal være muligt at forarbejde afgrøder til fødevarer i Danmark. En afgrøde skal igennem en række led, før den ender som en færdig fødevare. I dag har vi ikke sådanne danske anlæg i større stil. Det er blandt de allerstørste forhindringer for flere danske proteinafgrøder til fødevarer på landmandens marker.