NGO’er og virksomheder: Brug agro-økologi i kampen mod sult og klimaforandringer

En af de bedre nyheder de senere år er, at vi har set, at agro-økologi -- landbrugsmetoder kendt fra blandt andet økologisk landbrug og agro-forestry – er et effektivt redskab til at skaffe mere mad i mange af verdens fattigste lande.

Samtidig bidrager agro-økologi til en række andre verdensmål, som biodiversitet, beskæftigelse og økonomisk udvikling, og gør madproduktion mere robust i forhold til klimaforandringer.

Her i februar anbefalede Committee on World Food Security agro-økologi som et vigtigt redskab til mere pandemi-resistente fødevaresystemer og fremtidig sikring af fødevareforsyningen. Flere internationale institutioner som FAO, IFAD, UNEP og FNs klimapanel IPCC anbefaler nu opprioritering af agro-økologi i udviklingsstrategier.

De første nationale udviklingsstrategier for systematisk fremme af agro-økologi har set dagens lys i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Men Danmark er noget fraværende.

Paul Holmbeck m.fl.
Se faktaboks

Det er på den baggrund, at seks NGO’er og fem ledende danske fødevarevirksomheder og detailhandelsaktører (se boks), har fremsendt et forslag til Folketingets udviklingsordførere og Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) om at prioritere agro-økologi i den udviklingspolitiske strategi (2021-24), der forhandles lige nu.  

Et markant ”Agro-Økologi Initiativ” skal sikre en prioritering af agro-økologi på tværs af fremtidig bilateralt, multilateralt og civilsamfundssamarbejde i samspil med DANIDAs programsamarbejdslande, dansk erhvervsliv og civilsamfundet.

Gode erfaringer med agro-økologi
Danske NGO'er har sammen med ulandspartnere god erfaring med, at agro-økologi giver større og mere stabil fødevareproduktion blandt smålandbrug, der udgør størstedelen af befolkningen og beskæftigelsen i mange af verdens fattigste lande. Erfaringer viser også, at metoderne effektivt kan udbredes via græsrods-tilgange, såsom Farm Family Learning Groups, der kan opskaleres.

Forskning dokumenterer, at agro-økologiske metoder som sædskifte, anvendelse af kompost, afgrødediversitet, kvælstofsamlende planter og integration af træer opbygger og styrker jordens frugtbarhed. Disse metoder reducerer samtidig behovet for skovfældning for at skaffe brænde og landbrugsjord og spiller sammen med initiativer, der bremser tabet af biodiversitet, særligt når de understøtter bevaring af tropiske skove og andre såkaldt kulstofrige økosystemer.

Fødevareproduktionen bliver også mere robust overfor klimaforandringer. Jorden holder bedre på vand i tørre perioder og modstår erosion ved tunge regnskyl.

De mere stabile og større høstudbytter af varierede afgrøder giver samtidig bedre ernæring og højere husstandsindkomster, der betaler for skolegang og øger økonomisk uafhængighed hos småproducenter, som ofte er kvinder. 

Netop kvinder udgør et stort potentiale, og agro-økologi er med til at sikre kvinder mere lige adgang til ressourcer og indflydelse i landbruget. Der er desuden tale om en lavrisikoproduktion, der ikke kræver dyr import af sprøjtemidler eller kunstgødning.

Ulandspartnere prioriterer agro-økologi
Det er derfor ikke overraskende, at flere af Danmarks partnerlande udtrykker ambitioner om en styrket udvikling af agro-økologi, primært som strategi for egen fødevaresikkerhed, men også som strategi for klimaresiliens og for beskæftigelse, udvikling og eksport, som især økologisk produktion kan bidrage til.

Danske NGO’er og partnere i Afrika, Latinamerika og Sydøstasien har samtidig medvirket i udvikling af stærke civilsamfundsorganisationer på området og udvikling af både lokal forarbejdning og økologilovgivning. Senest vedtog Uganda i 2020 en progressiv økologilov.