Flertal ønsker stadig CO2-afgift på landbruget: "Troels Lund og Stephanie Lose må virkelig få hovedpine, når de ser det her"

To tredjedele af vælgerne mener, at landbruget skal pålægges en CO2e-afgift, mens en femtedel svarer, at erhvervet skal slippe for en afgift.

Det viser en ny måling, som Epinion har udført for Altinget og DR på baggrund af interview med 1.074 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Tallene viser, at 63 procent bakker op om en afgift. 33 procent peger på en ensartet afgift på 750 kroner per ton CO2 som i de øvrige sektorer, mens 30 procent mener, at afgiften skal tage hensyn til landbruget og dermed være lavere end for industrien.

Det er ikke tal og fakta, der flytter vælgerne i en debat om CO2-afgiften. Det er følelser.

Michael Kristiansen
Politisk kommentator

Vælgerne har dermed ikke flyttet sig synderligt, siden Epinion stillede samme spørgsmål i oktober. Det sker på trods af, at vi den dag i dag kender mere til detaljerne om, hvordan en afgift vil påvirke erhvervet.

Svarer-udvalget præsenterede nemlig sine længe ventede modeller for en CO2e-afgift på landbruget i februar, og siden da har debatten raset på Christiansborg, på sociale medier og i landbrugsforeninger.

"Det overrasker mig ikke. Svarer-udvalget og de tre modeller er et eksempel på, at de færreste mennesker har en jordisk chance for at forstå hvad i alverden, det går ud på," siger Michael Kristiansen, der er politisk kommentator og forhenværende særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Et spørgsmål om følelser

Kolde tal harmonerer ikke altid med spørgsmål og klima, vurderer Michael Kristiansen. Det kan være derfor, hverken de nye modeller for afgiften eller den efterfølgende debat om landbruget for alvor kan spores i meningsmålingerne, forklarer han.

"Når det handler om klima, er det en ekstremt følelsesmæssig beslutning. Når det bliver konkret og teknisk, står de fleste fra. Debatten om diverse modeller går hen over hovedet på vælgerne," siger han og tilføjer:

"Det er ikke tal og fakta, der flytter vælgerne i en debat om CO2-afgiften. Det er følelser."

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, ser den stort set uændrede meningsmåling som en konsekvens af, at Christiansborg ikke er rykket "særligt stærkt" ind i CO2-debatten og nævner Venstre som et godt eksempel:

"Venstre agerer som en bilist, der kører frem imod et T-kryds og tror, man kan undgå at vælge, om man vil dreje til højre eller venstre ved at lukke øjnene," siger han.