Efter nye klimatal: Landmænd slipper "sandsynligvis" med lavere CO2-afgift

Det svarer nogenlunde også til det reduktionsbehov, der udestår for at nå den nationale målsætning om en reduktion af drivhusgasserne på 70 procent i 2030.

Nedjusteringen fra lavbundsjorderne på cirka to millioner ton drivhusgasser ser dermed også ud til at kunne levere et væsentligt bidrag til opnåelsen af klimamålene.

I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer afholder man sig dog fra at gætte på, hvad det betyder for den kommende CO2e-afgift.

”Det er positivt, at der er mindre udledning fra drivhusgasser fra lavbundsjorder. Men de nye tal understreger også, hvor stor usikkerhed der er forbundet med at regulere de biologiske processer i landbrugsproduktionen gennem afgifter,” lyder det fra klimachef Hans Roust Thysen i et skriftligt svar.

I svaret understreger han også, at det fortsat er vigtigt at få udtaget lavbundsjorder af hensyn til klima og miljø.

Kraka: Stadig behov for afgift

Tænketanken Kraka er blandt mange aktører, der har argumenteret for at indføre en CO2e-afgift på landbruget for at nedbringe branchens klimaudledninger.

Senest lød det i december fra tænketanken, at argumenterne mod en afgift ”falder til jorden ét efter ét”.

Det ændrer usikkerhederne om lavbundsjorder ikke på, mener cheføkonom Ulrik Beck.

Men er den her form for usikkerhed ikke netop et eksempel på, at det kan vise sig meget svært at pålægge landbrugets udledninger en afgift?

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er svært, og det er nok også derfor, man har valgt at tage landbruget til sidst. Men mange af udledningerne fra landbruget har ikke de samme udfordringer som lavbundsjorderne.”

De nye tal understreger også, hvor stor usikkerhed der er forbundet med at regulere de biologiske processer i landbrugsproduktionen gennem afgifter.

Hans Roust Thysen
Klimachef, Landbrug & Fødevarer

Kan det ikke bare være fordi, det var lavbundsjorderne, man valgte at gøre noget ved først? Er der ikke en risiko for, at de lignende usikkerheder åbenbarer sig, når der skal tages hånd om de andre udledninger?

”Man skal selvfølgelig kunne være ret sikker på beskatningsgrundlaget, og det er formentlig også noget, som Svarer-rapporten kommer til at beskæftige sig med. Vi når nok aldrig derhen, hvor vi kan måle udledningen fra den enkelte ko, men man kan godt beskatte en ko eller give et afslag i en afgift, hvis man giver noget særligt foder eller har et særligt staldsystem,” siger Ulrik Beck og fortsætter:

”Det er relativt konkret og sikkert på den måde, at der er forudsigelighed for den enkelte landmand.”

Altinget har spurgt regeringen, om den kan bekræfte at nedjusteringen i de danske drivhusgasudledninger medfører en nedjustering i landbrugets reduktionsbehov.

Klimaministeriet har svaret med en skriftlig udtalelse fra klimaminister Lars Aagaard (M), hvori han dog ikke svarer på spørgsmålet:

”De nye tal ændrer ikke på, at vi vil indføre en klimaafgift på landbruget. Svarer-udvalgets rapport er et vigtigt næste skridt, og jeg ser frem til både at modtage den og den efterfølgende drøftelse i den grønne trepart. Udtagning af lavbundsjorder er selvfølgelig stadig også vigtigt, og det ændrer de nye kort ikke på,” skriver ministeren.