Økologisk Landsforening: Målrettet regulering er konkurrenceforvridende

DEBAT: Målrettet miljøregulering er fornuftigt, men der bør tages højde for det økologiske og konventionelle landbrugs forskellige præmisser, for ellers konkurrenceforvrides der til det konventionelle landbrugs fordel, skriver Sybille Kyed, Økologisk Landsforening.

Af Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Målrettet miljøregulering lyder i udgangspunktet godt. I ordets betydning må det være den regulering, der rammer bedst og som er mest muligt fagligt forankret. Men før man kan målrette, er man nødt til at aftale en præmis eller rettere præmisser.

Står man med to meget forskellige systemer, så kan præmissen for regulering måske ikke altid være den samme begge steder.

To vidt forskellige landbrug
Konventionelt og økologisk landbrug er to meget forskellige bud på, hvordan vi skal producere vores fødevarer. Begge systemer vil hævde at arbejde seriøst med bæredygtighed, men vi har forskellige praksis og holdninger til hvordan.

Ovenstående ser måske ud til at være noget langt væk fra den foranstående faglige opgave, hvor der skal udpeges målrettede virkemidler og regulering. Men det er helt essentielt at indse, at der er flere bud på, hvordan vi skal producere vores fødevarer.

Traditionelt så har vi såvel på EU-niveau som i Danmark indrettet en regulerings- og forvaltningspraksis, hvor vi ser verden i isolerede kasser. Det er overskueligt, og gør det nemt at optimere på det enkelte parameter – men det er ikke nødvendigvis den bedste tilgang.

I økologien har vi fokus på helheden. Vi skal vælge den bedste løsning, når vi tager alt i betragtning (luft, drikkevand, dyrevelfærd, sundhed, natur, biodiversitet, klima, økonomi og det gode liv.) Det er – indrømmet – udfordrende, men ikke desto mindre nødvendigt. Livet er sammensat af komplekse systemer i interaktion.

Og økologisk jordbrug er som system i sig selv en miljøregulering sammenlignet med det konventionelle alternativ. Fraværet af sprøjtemidler på de økologiske arealer er én ting, andre ting er den lavere husdyrtæthed, højere selvforsyningsgrad med foder, det alsidige sædskifte, N-fiksering fra luften og markant lavere gødskningsniveau.

Verden skal ses i en helhed
En del af grundlaget for Landbrugspakkens forhøjede gødningslofter til det konventionelle system er netop det økologiske systems lavere kvælstofudvaskning.

I Økologisk Landsforening ønsker vi en generel accept af, at vi skal se verden i en helhed. Så langt når vi nok ikke, inden den nye regulering foldes ud, men vi mener, at det er rimeligt at bede om en vis ligestilling. At der etableres parallelle spor gennem systemet, så vi har en målretning af reguleringen orienteret efter typen af produktion, økologisk og konventionel.

Det økologiske spor bør for eksempel indeholde reguleringsknapper for gødningsloft, selvforsyning med foder, krav om kulstofbinding, naturforpligtigelser, efterafgrødekrav og eventuelt forbud mod dyrkning af lavbundsjorder.

I økologien arbejder vi med mindre kvælstoftilførsel, og økologi er derfor oplagt på jorde, der ikke må gødskes så hårdt. Men økologi er også oplagt på de andre jorde, da økologi også omfatter beskyttelse af drikkevandet og fjordene, ingen belastning af randområder med sprøjtemidler – og opbygning af den organiske pulje i jorden, som gør jorden robust over for erosion, så der også er en frugtbar jord for vores børn og børnebørn at dyrke deres fødevarer i.

Økologi er et virkemiddel
Økologi skal ikke henvises til de jorde, som er sårbare, og derfor ikke kan drives for fuld gas i et konventionelt system. Økologi er naturligvis et virkemiddel, og skal bruges som virkemiddel i den kommende målrettede regulering, men at bruge økologien som grundlag for højere gødningsnormer til det konventionelle system er desværre meget konkurrenceforvridende.

Økologien er derfor ufrivilligt presset ind i et dilemma, når der skal vedtages en ny målrettet regulering. Anerkendelsen som virkemiddel danner grundlag for vækst i det økologiske areal, men det danner også grundlag for mere kvælstof til det konventionelle landbrug.

Et dilemma man kun kan løse ved at oprette et frivilligt økologisk spor i miljøreguleringen og trække væksten i det økologiske areal ud af den baseline, som er grundlaget for de forhøjede kvælstofkvoter til det konventionelle landbrug.

Forrige artikel Alkohol og Samfund: Danske unge tager skade af den liberale alkoholpolitik Alkohol og Samfund: Danske unge tager skade af den liberale alkoholpolitik Næste artikel SF: Tag plejepersonalet med på råd om ældremad SF: Tag plejepersonalet med på råd om ældremad
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Hvem sagde konkurrenceforvridning?

    Artiklen er en sammenblanding af upræcise holdninger og ønsketænkning - absolut renset for konkret faglig viden.
    Den øko-egoistiske udrulning af synspunkter fornægter sig ikke: Alt, hvad der er støtter den økologiske overtro, er godt. Alt, hvad der synliggør økologiens svagheder, er skidt.

    Det er i modstrid med sandheden, når forfatteren skriver: "En del af grundlaget for Landbrugspakkens forhøjede gødningslofter til det konventionelle system er netop det økologiske systems lavere kvælstofudvaskning".
    Realiteten er, at det økologiske system har højere kvælstofudvaskning pr. produceret enhed.
    Det er ikke redelig information, at undertrykke denne kendsgerning.
    I det hele taget giver artiklen ikke en redelig beskrivelse af problematikken.
    Og hvordan tør økologer, der i høj graf lever af videnskabeligt ubegrundede tilskud alene støttet på holdninger, overhovedet tage ordet "konkurrenceforvridning" i deres mund?