Radikale fremlægger 2030-plan: Udenlandsk arbejdskraft er altafgørende

FINANSIERING: Radikale præsenterer nu de økonomiske forudsætninger bag en lang række milliarddyre udspil om blandt andet flere lærere og pædagoger. De bygger på et farvel til den grønne check og goddag til store mængder udenlandsk arbejdskraft.

Radikale har længe henvist til sin 2030-plan. Nu lægger partiet den også offentligt frem.
Radikale har længe henvist til sin 2030-plan. Nu lægger partiet den også offentligt frem.Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Milliarder til folkeskolen og uddannelser. Over to milliarder til mere og bedre uddannet personale i daginstitutioner. Milliardinvesteringer i klima og grøn omstilling. En milliard til bedre sundhed.

Og milliarder mere til at løfte de offentlige udgifter, i takt med at der kommer stadig flere ældre og børn. Halvanden milliard til at afskaffe såkaldte fattigdomsydelser.

De dyre løfter har siddet løst hos De Radikale både før og under valgkampen. Så løst, at man i ikke mindst Socialdemokratiet længe har undret sig over, hvor alle pengene til de mange initiativer dog skal komme fra.

Radikale har siden i hvert fald december henvist til partiets egen 2030-plan som forklaring på finansieringen af forskellige politiske initiativer. Den økonomiske plan har bare endnu ikke været offentligt tilgængelig.

Ikke før nu.

”Planen har været der hele tiden. Hvert enkelt udspil har været finansieret. Så der er ikke noget hokus-pokus. Det er bare en samling af alle de finansieringer, vi har anvist hver gang,” siger Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen.

Manglen på mennesker står forrest
Mens både Venstre og Socialdemokratiet baserer deres udspil på en økonomisk planlægningshorisont, der rækker frem til 2025, så har Radikale valgt at rette blikket fem år længere ud i fremtiden.

”Jeg er godt klar over, at vi er lige på et skæringspunkt, når vi er i 2019. Men vi synes, at det mest ansvarlige er at kigge fremad. Vi rammer ikke bare balance i samfundsøkonomien i 2025, men også i 2030,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Mens udspillene, om hvordan Radikale vil bruge penge, har været mange, så har det været mindre klart, hvor pengene skal komme fra. Men ifølge Radikales plan skal der hentes ekstra finansiering for knap ni milliarder frem mod 2029 for at få enderne til at mødes.

Blandt de store indtægtskilder er afskaffelsen af den grønne check, øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og en skrivebordsøvelse, hvor såkaldt ’investeringsråderum’ ændres fra at være målrettet investeringer til i stedet at kunne spå om offentligt forbrug.

”Det vigtigste, vi tager stilling til med den her plan nu og i dag, er, at den uantastelige største udfordring for dansk økonomi er manglen på mennesker. Det er derfor, at det er det, vi i meget høj grad siger, at det skal stå forrest,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Flaskehals og beløbsgrænse
Radikale forventer at kunne skaffe to milliarder kroner ved at øge tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft.

Konkret skal det ske ved at reducere den såkaldte beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft med godt 100.000 kroner, indførelsen af en såkaldt flaskehalsgaranti samt genindførelsen af en greencard-ordning.

”Vi er åbne over for alle tiltag, som kan adressere det her. Men det er bare det mest oplagte at skrue på. Både beløbsordning og flaksehalsgarantien, som skal gives der, hvor man som virksomhed har gjort alt, hvad man kunne for at finde de medarbejdere, man mangler,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Hvor mange penge de tiltag reelt vil kunne tilføre den offentlige økonomi, er imidlertid stærkt omdiskuteret.

Radikale henviser til en analyse fra DI, som når frem til, at den pågældende reduktion af beløbsgrænsen vil øge arbejdsstyrken med 10.000 personer og dermed sikre ekstra indtægter til staten for to milliarder kroner.

Læs også

Stoler på DI og ikke Finansministeriet
Omvendt har Finansministeriet regnet sig frem til, at reduktionen af beløbsordningen højst og under meget stor usikkerhed vil betyde indtægter for 70-120 millioner kroner.

”Vi vil jo ikke alene basere os på beløbsgrænsen, men også de andre elementer. Og det skøn, DI kommer med, er både sobert og konservativt,” siger Sofie Carsten Nielsen.

DI når frem til, at det vil bidrage med et sted mellem 10 og 20 gange så meget til de offentlige finanser, som Finansministeriet når frem til. Hvordan kan det være konservativt sat?

”DI antager, at de 10.000 ekstra medarbejdere, som vil komme, vil bidrage med 25 procent mindre end dem, der er her i dag. Og der er nok god grund til tro, at de vil bidrage lige så meget. Så det er et konservativt skøn,” siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

”Det, vi mangler nu, er arbejdskraft, og det er det, virksomhederne står og skriger på. Det har Finansministeriet ikke nogen model, som kan håndtere. Det er derfor, vi læner os op ad DI’s vurdering.”

Højere pensionsalder er fortsat et mål
Radikales tidligere 2025-plan blev også præsenteret få dage inden valget i 2015.

Dengang gik partiet også til valg på at lempe topskatten, øge beskæftigelsesfradraget og hæve pensionsalderen. Den slags reformer må man imidlertid spejde længe efter i partiets aktuelle 2030-plan.

Til gengæld vil Radikale lave en provenuneutral skatteomlægning, der med Sofie Carsten Nielsens ord gør ”sort og usundt” forbrug dyrere for til gengæld at gøre skatten på arbejde lavere. Og en hurtig indfasning af en højere pensionsalder er da også fortsat partiets politik.

”Vi mener sådan set fortsat, at det vil være fornuftigt, at de af os, der kan arbejde lidt længere, også gør det. Men vi har ikke finansieret med det, fordi vi nu har lavet en seniorpensionsaftale og for at være ekstra ansvarlige,” siger Sofie Carsten Nielsen.


HER ER RADIKALES 2030-PLAN

Dokumentation

Her er Radikales prioriteringer frem mod 2030

Investeringer
(Mia. kr.)

Børn og uddannelse 6,4
Fremtidspulje til klima og forskning
Klima 2,4
Velfærd (integration, sundhed, fattigdomsydelser) 7
Kultur 1,1
Velfærd, børn, uddannelse, sundhed mv. følger demografi 32*
Andre bundne udgifter 16

 *Det reelle demografiske træk opgør Finansministeriet til 39 milliarder kroner. Men en del af Radikales øvrige velfærdsprioriteringer medgår også til at dække demografien.

 

Finansiering
(Mia. kr.)

Råderum* 58
Afskaffelse af grøn check 1,9
Udenlandsk arbejdskraft 2
Annullering af lempelse af arveafgift 1,1
Skat på digitale tjenesteydelser 0,5
Afskaffelse af seniorjobordning 0,4
Øvrige tiltag 2,8

 *Finansministeriet har opgjort råderummet frem mod 2030 til 45 milliarder kroner. Forskellen skyldes ifølge Radikale, at ministeriet opererer med 'nettotal', mens Radikale opererer med 'bruttotal'.

Kilde: Radikales 2030-plan 'Fremad - visioner til virkelighed'


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00