Rapport kritiserer dansk EU-forskning

Det er intet mindre end alle led i den danske forskningsverden, der skal tage sig selv i nakken, hvis Danmark skal nå målet om at hente tre procent af EU's forskningsbudget for 7. Rammeprogram (FP7) til Danmark.

Det fastslår en ny rapport udarbejdet for Det Nationale Fødevareforum af chefkonsulent Arne Jensen, Syddansk Universitet.

Skidt fra start 
Arne Jensen har analyseret årsagerne til, at det danske hjemtag af forskningskroner ikke alene er faldende i perioden fra FP4's start i 1995 til afslutning på FP6 i 2006, men også er kommet skidt fra start i det nuværende rammeprogram FP7.

Han peger blandt andet på dårlig koordination mellem forskningsmyndigheder og universiteterne, samt på lidt for EU-sky danske forskere og universiteter, der ikke i tilstrækkelig grad motiverer sine forskere til at deltage i EU-projekter.

Livet er for kort til intern dansk konkurrence om penge fra EU.

Arne Jensen
Chefkonsulent, SDU

For mange parallelle ansøgninger
"Noget af det, jeg har understreget, er vigtigheden af at få styrket koblingen mellem universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv og EU's General Direktorat for Forskning. Den kobling er i dag for svag. Vi har brug for en hurtigere og mere præcis informationsudveksling, så der blandt andet ikke kommer så mange parallelle ansøgninger fra danske forskningsgrupper til de samme EU-projekter, som det er tilfældet," siger Arne Jensen.

I rapporten nævner han blandt andet, hvordan der inden for et enkelt såkaldt emne under FP7 kom hele 13 ansøgninger med dansk deltagelse, hvoraf ingen af dem i den sidste ende var gode nok til at komme til kontraktforhandlinger.

Arne Jensen peger på, at en bedre koordinering mellem de danske universiteter og forskningsmyndigheder kunne samle de bedste danske kræfter inden for et givent område og dermed optimere chancerne for at opnå EU-funding.

Hvor det i dag er såkaldte virtuelle netværk, der koordinerer kommunikationen mellem ministerier og universiteter, mener Arne Jensen, at det i fremtiden bør være fagspecifikke netværk ledet af de relevante institutledere, der bør koordinere EU-indsatsen.

"Institutlederne har det personalemæssige, det økonomiske og det faglige ansvar. De har prokura til at sikre en hurtigere og mere præcis udveksling af informationer med forskergrupper og med de enkelte forskere om aktuelle og fremtidige forskningsaktiviteter i EU, så man ikke får syv parallelle ansøgninger på ét call. Livet er for kort til intern dansk konkurrence om penge fra EU."

Forskerne må ind i kampen
En anden nøgle til flere EU-midler er ifølge Arne Jensen, at de danske forskere skal se at få meldt sig ind i den europæiske forskningskamp. I første runde af FP7 var der 91 projektansøgninger med dansk deltagelse. Heraf er kun 17 inviteret til kontraktforhandlinger, og af de 17 projektansøgninger er kun ét af dem med dansk koordinator.

"Vi skal have flere danske forskere til at være koordinatorer for forskningsprojekter. Vi skal have flere forskere, der melder sig til evalueringsopgaver og som eksperter. Og vi skal have flere med i kommissionens 16 Advisory Boards. I dag er der en del af de Advisory Boards, vi slet ikke er repræsenteret i, men vi burde have to forskere i hvert board," siger Arne Jensen, der tror, at det manglende EU-engagement blandt andet skyldes, at universitetsledelserne ikke prioriterer EU-deltagelse højt nok og måske er bekymrede for, at den enkelte forsker spilder tiden.

Men det behøver de ikke være, mener Arne Jensen. Investeringen er givet godt ud.

"Man får indflydelse, når man sidder med bordet i EU. Forskerne får mulighed for at drive og præge kommende calls. Advisory Boards bliver brugt af kommissionen i en masse projekter og har dermed mulighed for at præge for eksempel det kommende FP8, som begynder i 2014. Men det er nu, den kamp starter," siger han.

Fødevareforskning falder bagud
Rapporten, som Arne Jensen har udarbejdet, er bestilt af det Det Nationale Fødevareforum for at finde ud af, hvordan man kan få flere forskningskroner ud af EU.

Paradoksalt nok er det ellers fødevareforskningen, der historisk har været bedst til at hive penge ud af EU. Den danske andel af EU's forskningsbudget er godt nok faldet fra 3,10 procent til 2,38 procent, men det er ikke fødevareforskningens skyld. Under FOOD-programmet i FP6 var danske fødevareforskere med til at hive over syv procent af de penge, der totalt var afsat til FOOD-programmet i hus. Det var over halvanden gang så meget som den gennemsnitlige FOOD-partner i FP6. 

"Desværre er der indikationer på, at der ikke går så godt i de første calls i FP7, og vi er bekymrede for, at vi falder bagud på fødevareområdet, hvor vi ellers har været foran," siger Arne Jensen og forklarer, at det blandt andet skyldes, at profilen i FP7's program for fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi er ændret lidt, så der er færre penge til rene fødevareprojekter.

Håber at budskabet bredes ud
Af samme grund håber han, at den internationaliseringspulje, der har været på finansloven i 2007 og 2008, også fastholdes i 2009. For det er dén pulje, universiteterne får penge fra til at støtte op om forskernes bidrag til internationale netværk og projektansøgninger.

"Derfor er det altafgørende, at regeringen fastholder internationaliseringspuljen," siger han.

Hans rapport er lavet efter ønske fra Det Nationale Fødevareforum, men beskriver en generel situation i det danske forskningsmiljø. Derfor håber Arne Jensen, at det rapporten via Forsknings- og Innovationsstyrelsen bliver bredt ud til alle relevante fakultetsområder på universiteterne.