S hælder stort landbrugsønske ned ad brættet: De får i forvejen massiv milliardstøtte

Et fælles landbrugsønske om flere nye penge i landbrugsforhandlingerne får heller ikke Socialdemokratiet til at åbne pengekassen. Erhvervet får i forvejen rigeligt med støttekroner, siger ordfører.

Landbruget får ikke flere penge end dem, der i forvejen ligger på bordet. Sådan lyder meldingen igen fra Socialdemokratiet.
Landbruget får ikke flere penge end dem, der i forvejen ligger på bordet. Sådan lyder meldingen igen fra Socialdemokratiet.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Fire af fødevarebranchens største virksomheder vil gerne have flere penge ind i de igangværende landbrugsforhandlinger, men det skal de ikke regne med at få.

Sådan lyder den hårde melding nu fra Socialdemokratiet.

Ønsket om flere midler har også været et hovedkrav fra de blå partier i de svære forhandlinger, men regeringspartiet ”står fast på den økonomiske ramme” og efterlyser ”realisme” i de gentagende krav.

Landbruget er i forvejen et erhverv, der er massivt støttet af subsidier for mange, mange milliarder.

Anders Kronborg (S)
Fødevareordfører

”Landbruget er i forvejen et erhverv, der er massivt støttet af subsidier for mange, mange milliarder. Vi beder blot om, at en lille del af de milliarder går til den grønne omstilling og til at gøre erhvervet endnu mere grønt,” siger fødevareordfører Anders Kronborg (S).

Meldingen kommer efter, at virksomhederne Arla, Danish Agro, DLG og Danish Crown i et fælles brev mandag opfordrer regeringen til at åbne for pengekassen.

Der er brug for flere nye penge end de 780 millioner kroner, som regeringen i sit udspil har sat af frem mod 2030, fastslår de stærke landbrugsvirksomheder. 

”For andre sektorer er der politisk fundet midler til at finansiere omstillingen gennem store engangsinvesteringer i nye grønne tiltag. Midler, der ikke i forvejen var en del af sektorerne. Det skal også være muligt på landbrugsområdet,” lyder det i brevet.

Landbrugsforhandlingerne - det handler de om

Forhandlingerne handler om at gøre noget ved to centrale udfordringer for dansk landbrugsproduktion.

  1. Landbruget står for en stor udledning af CO2, der er årsag til klimaforandringer. De nuværende forhandlinger indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
  2. Landbruget står også for en stor udledning af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Danmark er i den forbindelse forpligtet til at gøre noget ved problemet inden 2027 på grund af EU's vandrammedirektiv.

Forhandlingerne tager i øvrigt udgangspunkt i følgende to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:

  1. "Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."
  2. "Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."

Ikke sammenlignes med andre erhverv

Men ønsket om flere midler afvises altså af Socialdemokratiet.

Fødevareordfører Anders Kronborg langer tilmed ud efter både landbruget og de borgerlige for ikke at pege tydeligt nok på, hvor de ekstra penge skal findes. 

”Jeg kan forstå, at man vil finde pengene i det økonomiske råderum. Så skal man bare huske, at de samme penge ikke er der til børnepasning, ældrepleje og til at løse de demografiske udfordringer. Det er meget nemt at kræve flere penge, men det påhviler både store, ansvarlige partier og organisationer at anvise klart, hvor pengene så skal tages fra,” siger fødevareordføreren. 

I vil hellere bruge pengene på velfærd end klimaet?

”Nej, det er ikke det, jeg siger. Vi har fuldstændig klart og tydeligt anvist, hvordan vores klimatiltag finansieres. Og det er jo heller ikke klimaet, som Venstre vil bruge pengene på. Det er jo landmændene.”

I Socialdemokratiet taler i meget om betydningen af arbejdspladser og vigtigheden af, at der landes en aftale, der gavner dansk landbrug. Nu siger erhvervet, at der er behov for flere penge. Hvorfor lytter I så ikke til dem?

"Vi synes sådan set, at der er mange penge på bordet allerede. Der er 22 milliarder kroner på bordet allerede..."

Men de siger jo, at der er behov for flere?

”Ja, men der skal også være råd til det. Politik er prioriteringer, og vi mener ikke, at landbruget kan sammenlignes med de øvrige sektorer, fordi der er tale om et erhverv, der er massivt støttet af offentlige kroner i forvejen,” siger han og tilføjer:

”Derfor er det også kun rimeligt, at dem, der giver pengene, har indflydelse på, hvordan pengene bruges mest hensigtsmæssigt.”

Fakta: Forstå uenigheden om penge til landbruget

Regeringen har med sit udspil lagt op til en aftale, hvor der skal bruges 22,6 milliarder kroner frem mod 2030 på at gennemføre en grøn omstilling af dansk landbrug.

Ud af de 22,6 milliarder kroner er det dog blot 4,2 milliarder, der er danske skattekroner. Resten af pengene - de 18,2 milliarder kroner - udgøres af EU's landbrugstøtte, som regeringen gerne vil omfordele til at trække landbruget i en grønnere retning. 

De 4,2 milliarder kroner fra den danske statskasse udgøres dog også af penge, der er sat af i tidligere politiske aftaler. Det kan blandt andet være penge fra finanslovsaftalerne til at udtage lavbundsjorde. 

Derfor er det blot 780 millioner kroner ud af de 4,2 milliarder, der er nye penge, som regeringen bringer til forhandlingsbordet. Og det er altså på det område, at både landbruget og de blå partier gerne vil have flere midler.

De borgerlige lægger i deres fælles udspil op til, at de 780 millioner kroner skal opjusteres til cirka 6,3 milliarder kroner frem mod 2030. 

Vil ikke gentage blå landbrugspakke

I brevet udtrykker Arla, DLG, Danish Agro og Danish Crown også bekymring over, at partierne på Christiansborg har svært ved at finde hinanden i forhandlingerne.

Virksomhederne kommer derfor også med en opfordring til partierne om ikke at lade ”det politiske spil på Christiansborg ødelægge” muligheden for at lande en langtidsholdbar, bred aftale på området.

Anders Kronborg erklærer sig enig i behovet for en aftale, der også inkluderer de blå partier.

Og når forhandlingerne har været i gang så længe, ser han det også som et udtryk for, at ”vi gør os umage med at nå hinanden”.

Mens de borgerlige kræver flere penge, så Socialdemokratiet dog gerne, at særligt Venstre melder sig klar til at indføre bindende reduktionsmål for landbruget.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast på partiets kongres i weekenden, og det ønske gentager partiets fødevareordfører nu.

På den ene side har Venstre bundet sig til en ambitiøs klimalov, men på den anden side tør de ikke leve op til den.

Anders Kronborg (S)
Fødevareordfører

Socialdemokratiet vil ikke lande en aftale, der minder om den blå landbrugspakke under daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), påpeger Anders Kronborg.

”I den var der ikke bindende mål, men frivillige aftaler og så nåede man ikke reduktionsmålene. Historien har vist, at vi ikke når målene på den måde,” siger han og fortsætter:

”På den ene side har Venstre bundet sig til en ambitiøs klimalov, men på den anden side tør de ikke leve op til den ved at lave bindende mål. Man vil hellere lave noget fluffy frihed, fordi så går det nok. Men det gør det ikke, og derfor skal vi have bindende mål.”

I regeringens forståelsespapir har Socialdemokratiet allerede forpligtet sig på at indføre bindende reduktionsmål for landbruget.

Landbrugsforhandlinger er i denne uge flyttet over i Finansministeriet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Kronborg

Formand, Børne- og Undervisningsudvalget, Folketinget, MF (S)
Skolelærer (Ribe Seminarium 2006)

0:000:00