Seniorrådgiver om EU's nye landbrugsreform: Derfor kan danske landmænd blive ramt hårdere

Danske landmænd er bekymrede for, om den nye omlægning af EU's landbrugsstøtte rammer dem hårdere end andre landmænd i EU. Men er der noget at være bekymret for? Ja, fordi Danmark har nogle af de største landbrug i EU, fortæller seniorrådgiver fra KU.

"Støttepartierne har som udgangspunkt mistro til de store landbrug, så hvis de kommer med i aftalen med regeringen, er der grund til at tro, at mange af pengene går til de små, økologiske og biodynamiske landbrug," siger Henning Otte Hansen om de frie midler i EU's nye landbrugsreform, som medlemslandene selv bestemmer over.
"Støttepartierne har som udgangspunkt mistro til de store landbrug, så hvis de kommer med i aftalen med regeringen, er der grund til at tro, at mange af pengene går til de små, økologiske og biodynamiske landbrug," siger Henning Otte Hansen om de frie midler i EU's nye landbrugsreform, som medlemslandene selv bestemmer over.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

Da EU-medlemslandene i slutningen af juni gav hånd på en ny landbrugsreform, kaldte Landbrug & Fødevarer aftalen for en "barsk omgang", som rammer de danske landmænds pengepung hårdt.

Den betragtning er Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, enig i. Det skyldes blandt andet størrelsen på de enkelte danske landbrug, som ligger i top tre målt på antallet af for eksempel hektarer, svin eller køer.

"Der er elementer i landbrugsaftalen, som støtter de mindre, lokale landmænd ved for eksempel at give relativt størst støtte til de små landbrug. I Danmark er landbrugene i høj grad store og effektive, og derfor kan danske landmænd blive ramt hårdere".

Det er især sydeuropæiske lande som Frankrig og Spanien – og østeuropæiske som Ungarn og Polen – som går ind for at støtte de små landbrug mest. De har nemlig meget lokalt og ofte familieejet landbrug, fortæller Henning Otte Hansen.

Han sad selv for nylig med i en EU-arbejdsgruppe, hvor en holdning er, at der også skal lægges et loft på størrelsen af landbrug, så man for eksempel maksimalt må have 200 køer per bedrift.

Fakta

Fire nedslag i den nye landbrugsreform, som gælder fra 2023 til 2027, og tegner sig for knap en tredjedel af EU's budget:

  • En fjerdedel af landbrugsstøtten skal øremærkes såkaldte eco-schemes, som er etårige indsatser til fordel for miljø, klima og biodiversitet
  • 35 procent af landdistriktsstøtten, som er den ene af to søjler i landbrugsstøtten, skal gå til grønne formål
  • Medlemslandene skal afsætte ti procent af støtten til små og mellemstore landmænd
  • Landmænd skal som minimum lade være med at dyrke fire procent af deres landbrugsareal.

Mistro til store landbrug

I den nye EU-landbrugsaftale er der også lagt op til nogle 'nationale bestemmelsesordninger'. Det er nogle frie midler, som det er op til landenes regeringer at bestemme, hvorvidt de skal målrettes landmændene, klimaet eller noget tredje.

I dansk landbrug er man bange for, at regeringen vil fjerne penge fra landmændene og i større grad give dem til klimaet. Det kan Henning Otte Hansen godt forstå.

"Støttepartierne har som udgangspunkt mistro til de store landbrug, så hvis de kommer med i aftalen med regeringen, er der grund til at tro, at mange af pengene går til de små, økologiske og biodynamiske landbrug," siger han.

Fra krigsforsyning til covid-19

Ifølge Henning Otte Hansen bør man næsten altid være bekymret, når der bliver lavet nye aftaler i EU, fordi der hele tiden kommer nye dagsordener at tage hensyn til.

Da det europæiske samarbejde blev grundlagt for 70 år siden, var formålet med landbrugsstøtten, at Europa skulle have nok mælk, korn og grøntsager til at mætte befolkningen i tilfælde af endnu en krig. I dag viser en af de største dagsordener sig også i fordelingen af landbrugsstøtten, nemlig klimaet, da en fjerdedel af landbrugsstøtten skal gå til grøn omstilling.

En ny dagsorden i diskussionen om landbrugsstøtten er også coronapandemien, som fik en bekymring om at have nok fødevarer i EU til at blusse op, fortæller Henning Otte Hansen.

"Pludselig fik vi en pandemi og oplevede handelsbegrænsninger. Et land som Italien var bange for at mangle fødevarer, og det fik nogle EU-lande til at spørge, om vi er gået for langt i forhold til at afvikle landbrugsstøtten".

Beløbet rokker sig ikke

Men selvom formålet med landbrugsstøtten har ændret sig flere gange efter nye dagsordener, giver det god mening, at beløbet på landbrugsstøtten ikke rokker sig i den nye aftale, også selvom det fortsat er til diskussion, siger Henning Otte Hansen. 

"Der skal meget til, før man får opbakning til at skære i landbrugsstøtten, især fra Sydeuropa og Østeuropa. De er meget afhængige af landbruget, har en stor landbrugslobbyisme og vil gerne opretholde den nuværende struktur".

Budgettet på den nye reform lyder ligesom i tidligere aftaler på omkring 400 milliarder kroner om året. Men hvis der engang skal skæres i den direkte landbrugsstøtte, er det blandt andet Danmark, som kommer til at gå forrest, fortæller Henning Otte Hansen.

"Norden, herunder Danmark, samt Tyskland og Holland er nogle af de mere progressive lande, når det handler om at omlægge landbrugsstøtten".

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Otte Hansen

Seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1983), HD(u) (CBS 1984), ph.d. (KVL 1986), cand.merc. (CBS 1988)

0:000:00