SF: Klimatiltag skal med i vandplanerne

Der er mange win-win-muligheder for både samfund og landmænd. Den største udfordring bliver at få forskellige ministerier og interesser til at spille sammen.

Steen Gade (SF)
Fødevare- og klimaordfører

Regeringen har mange planer for landbruget.

Der er vandplaner og naturplaner. Der er anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen. Og i sidste uge fremlagde regeringen så også en klimaplan med forslag til, hvordan den danske CO2-reduktion kan komme op på 40 procent i 2020.

Alle planerne handler i høj grad om reguleringen af landbruget og om landbrugets belastning af natur, miljø og klima.

Derfor er der brug for at tænke planerne sammen, når de skal føres ud i livet, mener SF's Steen Gade. Han er både fødevare- og klimaordfører og derfor en af de relativt få politikere, som går til forhandlinger hos både miljøministeren, fødevareministeren og klimaministeren. 

Med i vandplanerne
Gade peger konkret på, at mange af de nye klimatiltag også kan have en gavnlig effekt på ikke mindst vandmiljøet.

”Derfor er den drivende kraft i første omgang vandplanerne. Der skal man ikke kun tænke på vand og på udvaskning af kvælstof og fosfor, men også på klimatiltagene,” siger han.

Første generation af vandplanerne er i høring, men allerede nu er forberedelserne til anden generation af planerne i gang. De skal gælde fra 2015-2021.

”Vi skal have klima-tænkningen ind i den planlægning,” siger Steen Gade og pointerer, at det harmonerer tidsmæssigt med regeringens mål om at nå 40 procents CO2-reduktion i 2020.

Et andet ben i implementeringen af klimatiltagene, mener Steen Gade bliver den politiske udmøntning af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

”I efteråret skal vi lave en beslutning om den videre proces for arbejdet med Natur- og Landbrugskommissionen, og der mener jeg, at vi skal have klimatiltagene med i den proces,” siger han.

Naturnetværk
Et af forslagene fra Natur- og Landbrugskommissionen var etableringen af et naturnetværk. Regeringen har fulgt den anbefaling op ved at bede en arbejdsgruppe kortlægge den nuværende natur. Det skal danne grundlag for beslutningen om et netværk, der binder de store og små naturområder sammen.

Steen Gade peger på, at klima-forslagene om dels at udtage 35.000 hektar lavbundsjorde og dels at omlægge 100.000 hektar fra landbrugsdrift til vedvarende græs med fordel kan tænkes sammen med planerne om et naturnetværk.

”Hvis vi tager jorde ud, som man ikke dræner og dyrker, så kan det være med til at forbinde nogle af de små biotoper. Nogle arealer skal måske afgræsses, andre vil blive mere våde, men de vil kunne indgå i et netværk,” siger Steen Gade og fortsætter:

”Klimakataloget viser, at der er initiativer, hvor vi kan få reduktion af kvælstof og klimagasser, og at de samme arealer kan indgå i et naturnetværk, så vi skaber ny natur. Man kan få tre ting samtidig, hvis vi laver det rigtigt,” siger han.

Steen Gade understreger, at han opfatter etableringen af natur-netværket som en langvarig proces, der måske skal strække sig helt frem til 2050.

”Men vi skal prøve at tage hensyn til, at initiativerne skal opfylde så mange formål som muligt. Det er der god økonomi i, og det er sund fornuft,” siger han.

Udtagning med stort potentiale
Ikke mindst udtagningen af lavtliggende landbrugsjord kan give en væsentlig klimagevinst. Regeringens virkemiddelkatalog regner således med en CO2-reduktion på 481.000 ton ved udtagning af 35.000 hektar jord. Med andre ord kan det initiativ alene bidrage med næsten en ottendedel af den samlede reduktion på fire millioner ton, som regeringen er på jagt efter for at nå målet om en CO2-reduktion på 40 procent.

Og udtagning af jord, er da også et af de initiativer, som Steen Gade har fokus på.

”Det er helt oplagt, og samlet set er det uden omkostning for erhvervet,” siger han med henvisning til, at landbruget sandsynligvis skal kompenseres, hvis der skal tages jord ud af drift.

Steen Gade peger på, at klimaplanens forslag om mere skovrejsning og om dyrkning af energipil på sandede jorde, samt forslagene om mere biogas og overdækning af gyllebeholdere er andre forslag, som har sidegevinster ud over klimaeffekten.

”Der er mange win-win-muligheder for både samfund og landmænd. Den største udfordring bliver at få forskellige ministerier og interesser til at spille sammen.”