Supermarkedschefer: Unges drukkultur ændres ikke med symbolpolitik – hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år
Den problematiske alkoholkultur blandt danske unge kalder på politisk handling, men det er afgørende, at lovgivningen er bred og ikke bare parkerer ansvaret hos supermarkedets kassemedarbejder, skriver Thomas Roland og Claus Krogh.
Thomas Roland
Chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop DanmarkClaus Krogh
Chef for CSR og kommunikation, LidlDanmark har en problematisk alkoholkultur med europarekord i ungdomsdruk. Hvordan kan vi gøre op med det?
Regeringen har en forebyggelsespakke på trapperne. Vi vil gerne allerede nu advare mod, at man forsøger at løse dette alvorlige samfundsproblem med symbolpolitik.
Vi har et problem, når alkohol allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ses som en normalitet, der hører hyggekulturen til eller som en frihedsdrik, der markerer ethvert ungdomsfællesskab. For faktum er, at hver eneste måned dør et ungt menneske i Danmark i forbindelse med overdrevet alkoholindtag.
Alkohol i de mængder, som danske unge drikker, har negativ effekt på både deres indlæring, trivsel og på sundhed – og ikke mindst virker alkoholkulturen ekskluderende på børn og unge, som ikke ønsker at drikke.
Det bør kunne udløse en sanktion både at sælge og at købe alkohol, hvis man er under 18 år
Thomas Roland og Claus Krogh
Hhv. CSR-chef, Coop Danmark og chef for CSR og kommunikation, Lidl
Vi har med andre ord brug for en kulturforandring.
En kulturforandring kræver, at vi som samfund står sammen og sender et klart signal til alle aktører omkring de unge mennesker. Til dem selv. Til forældrene. Til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Til fritidslivet. Og vi er som samfund nødt til at lave nogle klare retningslinjer, som gør det nemt for aktørerne at sige nej til alkohol til mindreårige.
Undgå symbollovgivning
Det kan aldrig kun være den enkelte unge eller deres familiers ansvar at initiere den forandring. Vores forslag er derfor:
Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år på alle udsalgssteder (sidestil cafeer, restauranter, kiosker og supermarkeder). Det vil hjælpe både forældre og uddannelsesinstitutioner med fortællingen om, at alkohol er for voksne.
Og sanktionér både køb og salg til mindreårige. Det bør kunne udløse en sanktion både at sælge og at købe alkohol, hvis man er under 18 år. På den måde sender man også et klart signal til både de unge og til udsalgsstederne om, at vi som samfund har regler, vi ikke skal overtræde. Og både køber og sælger løber en risiko, hvis man ikke holder grænsen.
Det værste, man kan gøre, er at lave komplekse regler, hvor man parkerer ansvaret for at administrere symbollovgivningen hos én gruppe, nemlig detailhandlen. Hvis man – hvad vi frygter – sænker alkoholgrænserne, så 16-18-årige stadig må købe alkohol med op til seks procent i styrke, løser man ikke problemet.
Men man lader de unge fortsætte med præcis det, de gør i dag: De drikker øl, cider og breezers. Det er jo et minimum af de unges alkoholindtag, der kommer fra de likører og vin, som med en sådan regel forbydes. Derfor er det symbolpolitik.
Brede løsninger
Hvis man forbyder butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og 08 i ”nattelivszoner”, bliver vi nødt til at bygge om eller afskærme for at forebygge et salg, der er så beskedent, at det absolut ingen forskel gør.
Mange af vores kassemedarbejdere er selv unge mennesker. Det er altså dem, som politikerne risikerer at parkere problemet hos
Thomas Roland og Claus Krogh
Hhv. CSR-chef, Coop Danmark og chef for CSR og kommunikation, Lidl
Detailhandlen kan straffes, hvis der alligevel sælges en øl. Det er symbolpolitik og har ingen som helst betydning for den kultur, vi savner et opgør med.
Mange af vores kassemedarbejdere er selv unge mennesker. Det er altså dem, som politikerne risikerer at parkere problemet hos.
De skal sikre, at deres jævnaldrende kun må købe varer med en bestemt alkoholgrænse. Som sælgere kriminaliseres de, mens købere, der snyder med deres alder, ingen sanktioner risikerer. Det er ikke løsningen.
Vi tager i detailhandlen meget gerne vores andel af ansvaret for, at vi får en sundere alkoholkultur. Men vi kan ikke løse det alene. Det er nødvendigt, at vi i højere grad også involverer de unge selv, deres forældre, skoler og arbejdspladser. Problemet er for alvorligt til at lave symbolpolitik, som synes mere skabt af bryggeriernes interesser end hensynet til de unge.