Tænketanken Frej til Lomborg: Bæredygtighed oversimplificeres i fødevaredebatten

DEBAT: Lomborg negligerer den enkelte forbrugers muligheder for at bidrage til at nedbringe klimabelastningen. Men der er behov for en indsats på alle niveauer, skriver Tænketanken Frej.

Af Søren Andersen, Frederik Forsberg og Jeppe Å. Kristensen
Hhv. sociolog og journalist, biolog og geograf – alle fra Tænketanken Frejs analyseudvalg

I forrige uge forsøgte Bjørn Lomborg at slagte en af den grønne dagsordens hellige køer, da han kritiserede grønne organisationer, såsom Concito, for at overdrive klimagevinsten ved omlægning til en kødfri diæt (Lomborg, Berlingske 29. nov.).

Vi vil gerne fremhæve tre nuancer i debatten, som vi mener er gået tabt.

For det første: Det aktuelle klimaftryk fra kødproduktionen afhænger i høj grad af produktionsformen.

For eksempel kommer en nylig Science-artikel frem til, at der afsættes et 12 gange større klimaaftryk i den mest klimabelastende oksekødsproduktion end den mindst klimabelastende produktion (Poore & Nemecek, Science, 1. jun).

Det efterlader et enormt spænd for udvælgelse af det estimat, der passer bedst til ens egen dagsorden.

Derfor påpeger Lomborg, at det mest objektive skøn må være baseret på et gennemsnit af en systematisk videnskabelig studiegennemgang, hvilket viser en besparelse i klimaaftryk ved omlægning til kødfri diæt, som er cirka 1/3 af Concitos skøn.

Lomborg oversimplificerer
For det andet: tilbageførselseffekten, som Lomborg henviser til, bygger på den antagelse, at folk, der omlægger deres kost til en billigere kødfri diæt, forbruger det frigivne rådighedsbeløb efter samme mønster som den gennemsnitlige forbruger.

Det vil medføre et øget klimaaftryk og dermed nedsætte klimagevinsten ved diætomlægningen med cirka 50 procent. Forbruger personen derimod beløbet klimabevidst, vil en større del af klimagevinsten kunne realiseres.

Dermed er Lomborgs konklusion om, at forbrugere i den rige del af verden ikke kan påvirke drivhusgasudledningen gennem forbrugsvalg, oversimplificeret.

Og for det tredje: Lomborgs indgroede tro på behovet for strukturelle ændringer, eksempelvis i retning af grøn teknologiudvikling og regulering af klimaskadeligt forbrug, gives medhold i en nylig videnskabelig artikel (Springmann et al., Nature, 25. oktober).

Men hvor Lomborg forsøger at negligere den enkelte forbrugers mulighed for at påvirke klimabelastningen gennem forbrugsvaner, fremhæver artiklen netop behovet for en indsats på alle niveauer, hvis vi skal have en chance for at afværge fremtidige miljøkatastrofer.

Vi skal have en helhedsorienteret tilgang
Denne erkendelse resonerer med hovedbudskabet fra tidligere formand for FN's generalforsamling, Mogens Lykketoft, ved Frejs fødevarekonference i år.

Lykketoft bekendtgjorde, at tiden. hvor vi kunne fokusere ensidigt på diæt eller eksempelvis flyrejser, er forbi. Det samme gælder tiden med snævert fokus på klima uden at tænke på andre bæredygtighedsmål.

Vi har brug for helhedsorienterede tilgange til forbrug og bæredygtighed og kan ikke blot vælge at fokusere på det, der passer bedst ind i vores eget liv.

Med kombinationen af personlig bevidsthed og strukturelle ændringer fra politisk hold har vi muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid med rigelige og sunde fødevarer.

Forrige artikel Danske Maritime: Julegrisens klimaaftryk skal være synligt Danske Maritime: Julegrisens klimaaftryk skal være synligt Næste artikel Debat: EU's landbrugspolitik skal være en løftestang for klima og miljø Debat: EU's landbrugspolitik skal være en løftestang for klima og miljø
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Konsekvens ?

    Hvis forfatterne mener, hvad de fremhæver:

    "Vi har brug for helhedsorienterede tilgange til forbrug og bæredygtighed og kan ikke blot vælge at fokusere på det, der passer bedst ind i vores eget liv",

    - så kan det ikke gå hurtigt nok med at skippe en række økologiske varer i indkøbskurven.