Tænketanken Frej: Derfor bliver landbrugsprotester mindre voldsomme i Danmark

Selvom landmænd er forskellige, læser 99,9 procent af dem ikke Politiken eller Altinget.

De hører ikke den 'Dyriske Time' med Alexander Holm, og de ser ikke 'Cowspiracy' og 'Kiss the Ground' på Netflix. De elsker frikadeller og holder sig langt fra falaflerne. Selv unge landmænd korser sig ved tanken om en vegetarret.

Jeg ved det, for jeg spørger dem altid, når jeg holder oplæg, og vi serverer oftest vegetarisk mad - uden succes.

Vi skal takke andelsbevægelsen 

Jeg er selv født og opvokset på landet. Det var min rejse fra landet til byen, der gav mig inspirationen til at starte Tænketanken Frej. Der manglede en aktør, der kunne tage viden om bæredygtighedsudfordringerne og få dem ud til landmændene og fødevareproducenter.

Alle os, der arbejder med at skabe et bæredygtigt fødevaredanmark må ikke glemme dem, det hele handler om; landmændene.

Marie-Louise Boisen Lendal
Direktør, Tænketanken Frej

Der manglede en aktør, der ville den grønne dagsorden, og ikke talte om landmændene men med landmændene.

Selvom jeg mener, at dialogen mellem land og by i den grad stadig kan og bør styrkes, så vurderer jeg alligevel ikke demonstrationerne til at blive helt lige så voldsomme, som vi ser det i andre europæiske lande.

Det tror jeg, vi kan takke én specifik og særegen aktør for; andelsbevægelsen.

Ja, du hørte rigtigt Arla, Danish Agro, Danish Crown og DLG.

Jeg tror den danske model er årsagen til, at landbruget er tættere på det danske samfund end i mange andre lande på trods af, at de grønne organisationer er langt mere kritiske over for landbruget i Danmark end i resten af Europa.

Større forståelse for omstillingen

Forklaringen er, at de store landbrugsvirksomheder med milliarder i omsætning er ejet af danske landmænd.

Landmændene sidder i ejerkreds og i bestyrelserne. Alle danske landmænd inviteres ind til dialoger og debatter. De ansatte i virksomhederne er akademikere, der skal afsætte landmændenes varer på markederne.

Vi har et landbrug, der er langt mere forstående over for de kæmpe udfordringer med bæredygtighed.

Marie-Louise Boisen Lendal
Direktør, Tænketanken Frej

De har større forståelse for de presfaktorer, sektoren udsættes for. Landmændene møder omverdenen og er tvunget til at forholde sig til den igennem andelssektoren.

Linket mellem land og by. Forskning og landbrug. Kunde og landmand minimeres i andelssektoren. Derfor har vi et landbrug, der er langt mere forstående over for de kæmpe udfordringer med bæredygtighed på trods af en kritisk tone fra de grønne organisationer.

Selvom andelssektoren opbløder konfliktlinjerne, vil min opfordring til de grønne organisationer stadig være, at de skal forsøge at engagere sig endnu mere med den sektor, de ønsker forandret.

Skriv ikke til Altinget

Når de skriver om landbruget, bør de hellere skrive til Effektivt Landbrug, Landbrugsavisen og Jyllands Posten end i Politiken og Altinget. Vi bliver nødt til at bevæge os ud af vores bobler.

Alle os, der arbejder med at skabe et bæredygtigt fødevaredanmark må ikke glemme dem, det hele handler om; landmændene.

Vi skal holde oplæg, undervise og engagere os på landbrugsskolerne. Alligevel er initiativet og engagementet ud mod netop den gruppe forsvindende lille. Det har vi en fælles forpligtigelse til at ændre på. 

Vi bliver nødt til at forstå begge synspunkter for at undgå en konfliktoptrapning og for at hurtigst muligt at få implementeret en afgift og omstillet landbruget.