Analyse af 
Andreas Arp

Trods våbenhvile i landbrugsforhandlingerne spøger Wammen stadig i kulissen

Forhandlingerne om landbrugets grønne omstilling er foreløbigt faldet til ro, men det skal man ikke lade sig narre af. Uenighederne er blot sparket til hjørne, og det kan stadig ende med, at finansministeren skal sikre en aftale. 

Regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) præsenterede sit udspil til forhandlingerne om landbruget tilbage i april.
Regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) præsenterede sit udspil til forhandlingerne om landbruget tilbage i april.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Tirsdag fortsatte forhandlingerne om den grønne omstilling af landbruget. Uenigheden om den økonomiske ramme er sparket til hjørne, og nu forhandler partierne om den tekniske substans i regeringens aftaletekst.

Men man skal ikke lade sig narre af våbenhvilen.

De store slag ulmer stadig under overfladen, og derfor spøger finansminister Nicolai Wammen (S) også fortsat i baggrunden.

Enhedslisten og Venstre har åbent proklameret, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) bør fjernes fra forhandlingslokalets bordende, og det er også forventningen bredt blandt Folketingets partier, at Wammen kan ende med at overtage tøjlerne inden længe.

Det er dermed også en presset fødevareminister, der i disse uger forhandler om landbruget.

Måtte trække i land

Prehn er først og fremmest presset på processen.

Partierne har holdt over 60 møder, men er først nu begyndt på realitetsforhandlingerne. Og ultimatum-kovendingen i sidste uge er det tydeligste eksempel på, at ministeren har svært ved at komme videre.

Her måtte Prehn trække i land på et ultimatum til de blå partier om at acceptere den økonomiske ramme på 22,6 milliarder kroner eller blive væk.

Ved at stille en betingelse for at møde op til de kommende forhandlinger håbede ministeren på at lokke særligt Venstre og deres længe varslede udspil ud af busken.

Meldingen ramte dog ministeren som en boomerang.

Venstre og Konservative hældte ministerens ultimatum ned ad brættet, fik lov at møde op til forhandlingerne tirsdag og blandt både blå og røde mødes ministerens selvforskyldte drama nu med rystende hoveder.

Landbrugsforhandlingerne

Forhandlingerne handler om at gøre noget ved to centrale udfordringer for dansk landbrugsproduktion.

  1. Landbruget står for en stor udledning af CO2, der er årsag til klimaforandringer. De nuværende forhandlinger indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. 
  2. Landbruget står også for en stor udledning af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Danmark er i den forbindelse forpligtet til at gøre noget ved problemet inden 2027 på grund af EU's vandrammedirektiv.

Forhandlingerne tager i øvrigt udgangspunkt i følgende to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:

  • "Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."
  • "Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."

Svært at samle alle

Når Rasmus Prehn har svært ved at få enderne til at mødes, skyldes det dog også, at han er presset på substansen – særligt med tanke på hans mandat fra regeringstoppen.

Fødevareministerens opgave er med al tydelighed at lande en bred aftale, og så bliver det svært at nå til enighed om både klimamål, kvælstofreduktioner og finansiering.

På den ene side står støttepartierne med forståelsespapiret i hånden og kræver, at Danmark hurtigt skal overholde EU’s miljøkrav på kvælstofområdet, og at en af Danmarks mest klimaudledende sektorer for alvor skal melde sig ind i klimakampen.  

På den anden side beder Venstre og Konservative om flere penge til kvælstofsindsatsen, så landmændene ikke rammes for hårdt.

Skubber regeringen de blå ud, vil den blive anklaget for ikke at skabe langvarige rammer for en grøn omstilling af landbruget og for at fjerne arbejdspladser i provinsen og øge distancen mellem land og by.

Laver regeringen omvendt en aftale med Venstre og Konservative uden sine støttepartier, vil den på ny blive anklaget for at være forslæbende på det grønne område – og potentielt også for løftebrud i sit forståelsespapir.

Rasmus Prehn skal forsøge at samle det hele – vel at mærke uden at tilføre flere midler – og det virker på nuværende tidspunkt som en umulig opgave.

Nyt mandat - eller minister

Forhandlingerne om det tekniske og komplicerede indhold kan derfor fint forløbe uden de store problemer de næste par dage.

Men skal Prehn lande en aftale, kræver det et nyt mandat.

Enten i form af flere penge fra staten til den grønne omstilling – som regeringen i øvrigt godt kunne finde i sit reformudspil onsdag – eller i form af et manøvrerum til ministeren, der giver ham lov til at lande en snæver aftale med støttepartierne.

Får ministeren ikke et nyt mandat, må forhandlingerne på et tidspunkt fortsætte og færdiggøres ovre i Finansministeriet, hvor de tidligere grønne aftaler om affald og elbiler også endte for et år siden.

Nicolai Wammen spøger stadig i kulissen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00