Verdens Bedste Fødevarer: Uddannelser i fødevarer er en mangelvare

Gå i Elgiganten og se på fjernsyn, og straks er der en sælger, der vil fortælle dig absolut alt om det fjernsyn, du kigger særligt længselsfuldt efter – om flydende krystaller og andet godt.

Men hvis du går hen i supermarkedet er der langt mellem dem, som ved noget om de enkelte madvarer, deres sundhedsværdi og hvad maden kan gøre for din krop. Og investeringen i din krop er alt andet lige vigtigere end investeringen i et nyt fjernsyn.

Behøver det være sådan? Vores kollektive viden om vores fødevarer er for lav og for at gøre noget ved dette, skal samfundet gøre en anden investering; nemlig en investering i uddannelser inden for fødevareområdet.

Både for de, som i dag arbejder med fødevarer og unge, der ønsker sig en videregående uddannelse til en fremtid i fødevarer.

I USA kan man for eksempel tage en Food MBA, men i Danmark er det småt med de vitaminrige uddannelsesveje inden for mad og sundhed. 

Hvor er cand.merc.næring?

Mejeriingeniøruddannelsen kommer tæt på, men nye uddannelser skal være rettet mod kommercialisering af produktviden – efter man har tilegnet sig viden om mad.

Lad mig foreslå, at man opretter en cand. merc.alimentum (næring). Og med lidt engelske ord til indholdet: "Commercial Food Economics, Health & Society and Modern Foods interaction with Pharmaceutical Products”. 

Hvis man ikke ved noget om et smagfuldt, sundt produkt, hvordan skal man så kunne fremme det i forhold til prisen?

Steffen Andersen
Formand, Verdens Bedste Fødevarer (VBF)

På CBS kan man måske oprette en HD "Commercial Food Economics".

Vi skal altså fremelske en kommerciel profil, som allerede på handelshøjskolen godt ved, at han eller hun skal over i noget helt særligt – over i fødevarer. Fødevarer er nemlig også mærkevarer.

Der er i dag alt for lidt viden blandt de kommercielt ansvarlige til, at jeg – som selv har været kommercielt ansvarlig i 40 år – synes, at kreativiteten om det at fremme salg af sunde fødevarer er god nok.

Der var ingen, der nogensinde bad mig om at vide noget om det, jeg handlede med. Og hvis man ikke ved noget om et smagfuldt, sundt produkt, hvordan skal man så kunne fremme det i forhold til prisen, som jo er det, der gør udslaget, når folk skal handle ind på daglig basis.

Jeg tror, vi fremmer en lidt gumpetung prisbevidsthed ved ikke at vide nok om produktet.

Det begynder i topledelsen

Det haster derfor også med at få undervist de omtrent 62.000 ansatte i fødevareindustrien om sundheden i produkterne.

Der er 240 væsentlige fødevarevirksomheder i Danmark.

Og det begynder med de 240 administrerende direktører, som en til to gange om året bør opdateres med den seneste viden. Der sker simpelthen en rivende udvikling på ernæringsvidenskab i øjeblikket.

Dette bør også være en del af revisionen om ESG. Virksomheden må have en plan for, at samtalen med forbrugeren foregår på et niveau, hvor det har noget med sundhed at gøre.