Vi har bygget et fedmefremkaldende samfund – og der er ikke noget quickfix

Vi er vant til at kræve interventioner eller handlinger fra vores politikere, når sådanne problemer skal adresseres. Men måske er forebyggelse af sundhedsproblemer for vanskeligt et emne at overlade til de klassiske beslutningsstrukturer?

Efter min mening skal vi finde inspiration i en klassisk dansk styrkeposition: Det brede samarbejde i det tillidsbaserede samfund og en god evne til at skabe forretningsmodeller, som kan løse komplekse udfordringer. Som da vi opfandt andelsbevægelsen.

I denne uge synes jeg, at jeg har set nogle konturer, som giver mig håb for fremtiden.

I Alliancen Børnevægt i Balance har Novo Nordisk Fonden inviteret til et langt bredere samarbejde end hidtil set på området. Fra forskere, faglige organisationer og private virksomheder til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Alle fokuseret om at forstå hver deres rolle i at skabe et samfund, som ikke fremkalder, men forebygger overvægt.

Her tør vi også tale om de politisk vanskelige forhold. For eksempel at der er en tydelig sammenhæng mellem udvikling af svær overvægt og samfund, hvor forskellen mellem rig og fattig er stor, hvor tillid mellem samfundsgrupper eroderes og hvor mennesker i høj grad er overladt til sig selv i bestræbelsen på at opnå lykke.

I vores iver efter at sætte ”Byer på skrump”, lade ”Lægen flytte ind” eller redde ”Fede forhold” har vi som samfund måske valgt at overse, at individer ikke kan ændre meget, hvis strukturerne omkring dem ikke også ændrer sig.

Madkulturens Tænketank under Fødevareministeriet sætter i år særligt fokus på børn og mad. Både mad i skolen og madkompetencer for livet.

Også her taler vi nu om strukturer og rammer: Det er ikke nok, at det enkelte barn lærer madlavning, hvis måltiderne ikke er inkluderende fællesskaber. Eller hvis familier og samfund ikke involveres.

Efter min mening skal vi finde inspiration i en klassisk dansk styrkeposition: Det brede samarbejde i det tillidsbaserede samfund

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Når mad ikke blot er et individuelt projekt, men en anledning til at arbejde pædagogisk med tryghed og anerkendelse, kan det være, at vi kan knække kurven og se børn gå en lettere fremtid i møde.

I Coop vil jeg næsten udråbe GoCook til vores vigtigste CSR-initiativ. I 15 år har vi udviklet og drevet et program for børn og unge, som handler om sund og klimavenlig madlavning. Vi behøver hverken at tale om sundhed eller klimaaftryk, men nøjes med at give børn fra 10 til 15 år succes i køkkenet og når de spiser sammen.

Tillid til børnene selv skaber lyst til at prøve noget nyt, tiltro til egne sanser og inkluderer også de børn i madfællesskabet, der ellers kan være udfordrede i boglige fag. Igen i år forventer vi, at mere end 150.000 børn deltager. Det giver mig en tro på, at vi også spiller en positiv rolle i forhold til udvikling af overvægt hos dem og deres familier.

Imens kæmper jeg kun med én ting internt i min virksomhed: Jeg kan ikke bevise, at børnene, når de bliver kunder om 10 år fra nu, rent faktisk vil efterspørge bedre råvarer, mere plantebaseret og bæredygtig mad og inspiration til rigtige hjemmelavede måltider, der binder familie og samfund sammen.

Men jeg håber det.

Og samtidig vil jeg opfordre til, at flere aktører vil følge trop og sammen med os gøre endnu mere for at den næste generation både bliver bedre til at lave mad end deres forældre – og kommer til at veje mindre.

Det kræver modige politikere, det tør ændre rammebetingelserne. Det kræver skoler, der ser anderledes på måltidets betydning. Og det kræver et fødevareerhverv, som kan se forretningspotentiale i at løse et folkesundhedsproblem i stedet for at skabe det.