Af Mads Rørvig (V)
SU-ordfører og
Peter Juel Jensen (V)
Børne- og undervisningsordfører

De unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det gavner den enkelte såvel som vores samfundsøkonomi. Danske unge er i dag alt for lang tid om at færdiggøre deres uddannelse og er senere færdige med deres universitetsstudier end nyuddannede i andre lande.

Fra de unge forlader folkeskolen efter 9. klasse, til de kan kalde sig kandidater, går der mellem 4,5 og fem år mere end normeret. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Kraka.

Højere uddannelse er en god investering
Særlig skidt står det til blandt de studerende på de humanistiske fakulteter, som i gennemsnit er fem et halvt år længere om at blive færdige end planlagt. I den anden ende af skalaen finder vi gruppen, der læser naturvidenskabelige fag. Her er forsinkelsen ’kun’ på tre år.

Højere uddannelse er en rigtig god investering. Det gælder for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor siger det sig selv, at der er god økonomi i at få de studerende hurtigere gennem studierne og ud på arbejdsmarkedet tidligere, end det er tilfældet i dag. For med en uddannelse i hånden, er du generelt set mere produktiv og dermed sikret en højere løn, og jo højere indkomst, desto mere betaler du i skat, ligesom dit forbrug stiger med indkomsten.

Vores velfærdssamfund står over for en række udfordringer: efterveerne fra finanskrisen, øget konkurrence fra udlandet og en demografisk udvikling med færre i den erhvervsaktive alder. Hurtigere studiegennemførelse er blandt de initiativer, der kan styrke vores økonomi. Det har vi vidst længe, og regeringen er enige.

Regeringen har serveretten
Tilbage i 2010 fremlagde vi et oplæg til en reform af SU-systemet, der sikrer kortere studietid. Desværre kom der et folketingsvalg og et regeringsskifte i vejen. Derfor står Helle Thorning-Schmidt og ikke mindst hendes uddannelsesminister, Morten Østergaard, nu med serveretten.

Tilbage i 2010 fremlagde vi et oplæg til en reform af SU-systemet, der sikrer kortere studietid. Desværre kom der et folketingsvalg og et regeringsskifte i vejen. Derfor står Helle Thorning-Schmidt og ikke mindst hendes uddannelsesminister, Morten Østergaard, nu med serveretten.

Mads Rørvig (V) og Peter Juel Jensen (V)
SU-ordfører og børne- og undervisningsordfører

I forbindelse med regeringens 2020-plan blev der nedsat et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan uddannelses- og SU-systemet kan indrettes, så unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Endnu har vi til gode at se nogle konkrete forslag, endsige blive inviteret til forhandlinger.

Vi vil imidlertid gerne se på, hvordan vi gennem en reform af verdens dyreste SU-system kan sikre, at danske unge kommer hurtigere i gang og bliver hurtigere færdige med deres uddannelse.

Kun SU til normeret tid
En mulighed er at afskaffe det såkaldte fjumreår, hvilket vil indebære, at de studerende alene vil være berettigede til SU i den tid, deres uddannelse er normeret til. En undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at der er stor opbakning til dette forslag. Ifølge undersøgelsen støtter over 40 procent af de adspurgte en model, hvor SU, som udbetales ud over den normerede studietid, skal være et lån.

Der er ingen tvivl om, at det er dyrt for samfundet, når de studerende ikke færdiggør deres uddannelser til tiden. Beregninger viser, at alene i SU koster det 45.000 kroner, hvis en studerende bliver otte måneder senere færdig end normeret. Dertil skal lægges gevinsten ved, at den studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

I den sammenhæng er det oplagt, at muligheden for at få SU i seks år ikke er motiverende for at blive færdig inden for de fem år, som uddannelsen er berammet til. En pointe, som formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede, selv har bemærket i et interview med Berlingske Tidende tidligere på året.

Vi har endnu til gode at se, om fjumreåret er en af de knapper, som regeringen vil skrue på for at få de unge hurtigere ind og hurtigere gennem uddannelserne. At vi forfølger denne målsætning er imidlertid afgørende for, om vi også på længere sigt har råd til et velfærdssamfund. Det ønsker Venstre, og derfor opfordrer vi regeringen til at præsentere sit forhandlingsoplæg. Jo før, jo bedre.