Universiteternes fakulteter kan være fortid
11. november 2010 kl. 23.32
Det vil være en fordel, hvis vi i højere grad organiserede os efter de opgaver, der skal løses, i stedet for den struktur, der er fastlagt lovgivningsmæssigt.
Jens Oddershede
Formand, Rektorkollegiet
Fakta
Forslaget om større organisatoriske frihedsgrader for universitetet indgår i høringsudkastet til lov om ændring af universitetsloven.
Høringsudkastet er formuleret af forligspartierne bag universitetsloven, hvor der er forhandlinger om opfølning på universitetsevalueringen fra 2009.
Høringsfristen løber til 15. december.
Ændringsforslaget til loven forventes fremsat for Folketinget i uge 8 i 2011.
Høringsudkastet er formuleret af forligspartierne bag universitetsloven, hvor der er forhandlinger om opfølning på universitetsevalueringen fra 2009.
Høringsfristen løber til 15. december.
Ændringsforslaget til loven forventes fremsat for Folketinget i uge 8 i 2011.
Kilde: vtu.dk
Og den større organisationsfrihed får støtte med fra rektorerne på universiteterne.
"Frihed til at organisere os er et ønske fra universiteternes side. Så det er vi meget interesserede i," siger Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede.
Han ved ikke om muligheden til organisationsændringer vil ændre hele universitetsbilledet, men han mener, det er en fordel at have større mulighed for at modernisere organisationen.
"Det vil være en fordel, hvis vi i højere grad organiserede os efter de opgaver, der skal løses, i stedet for den struktur, der er fastlagt lovgivningsmæssigt," siger han.
Eksperimenteres allerede
Der er allerede omorganiseringer i gang i universitetssektoren. CBS arbejder med et ønske om at afskaffe fakultetsbegrebet. RUC har altid været organiseret lidt anderledes. Og i Århus er man i gang med at indrette meget store fakulteter efter sammenlægningen mellem universitetet og handelshøjskolen.
"Vi har og får mange centre, der på tværs af institutter og nogle gange på tværs af fakulteter. Så virkeligheden er en ægte matrix. Og hvordan får man lavet en ledelsesstruktur, der passer til det? Det er det, vi tumler med, og det er måske det, vi får lidt videre rammer til med det her forslag," siger rektor ved Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen, som er varm tilhænger af større organisatorisk frihed.
"Der bliver tale om nogle flere frihedsgrader med det her forslag. Frihedsgrader til det enkelte universitet til at indrette sig sådan, som det nu er bedst for det. Og den slags frihedsgrader vil vi altid støtte herfra," siger han.
RUC bliver normal
Også på RUC synes man godt om mere fleksibilitet i lovgivningen.
"I forvejen er vi lidt anderledes, fordi vi ikke har fakulteter, og det betyder, at med den nye åbning vil vi nemmere kunne passe ind under de mere almindelige regler," siger rektor ved RUC Ib Poulsen.
Tidligere har RUC blandt andet indført "skygge-dekaner" for at være repræsenteret i universiteternes-dekankreds. Men ændres loven, kan det blive mere enkelt ikke at være organiseret som de andre universiteter.
"Når loven bliver mere rummelig, så gør vi også," siger Ib Poulsen.
Begrænsede ændringer
Dog betyder muligheden for nye organisationsændringer ikke, at de hurtigt vil blive benyttet.
"Det er altid rart med større frihed, for der kan opstå muligheder, der pludselig viser sig at være så gode, at vi skal gribe dem," siger Ib Poulsen.
Og Lauritz B. Holm-Nielsen hæfter sig ved enkeltheden i forslaget.
"Hver gang en proces på det her område bliver vanskelig, så er det, når lovrammerne er lidt tvetydige. Jo klarere og mere simpelt, des bedre. Vi vil gerne have så få love som muligt, og dem, vi har, vil vi gerne have er så klare som muligt," siger han.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling























