Aalborg Universitet: Der er ingen mod­sætning mellem erhvervssamarbejde og topforskning

"Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden," sagde forsknings- og uddannelsesministeren, da regeringen i april fremlagde sin life science-strategi.

En strategi som på mange måder anerkender forskning som en nøgle til at løse store samfundsudfordringer, og viden som et netværk, som på kryds og tværs griber ind i alle samfundsinstitutioner.

Falsk modsætning
Viden og udvikling er ikke låst inde bag tykke mure, men finder sted i et samspil mellem universiteter og omverden.

Viden og udvikling er ikke låst inde bag tykke mure, men finder sted i et samspil mellem universiteter og omverden.

Per Michael Johansen og Dorte Stigaard
Rektor og innovationsdirektør

Det var også ambitionen i begyndelsen af 70’erne, da Aalborg Universitet blev etableret, og allerede dengang kunne det måske få nogle i det allerede etablerede forskningsmiljø til at tvivle. For kunne man overhovedet levere forskning på et højt niveau, når man prioriterede samarbejde så højt?

Der lå, og ligger måske stadig, en forståelse af, at man som universitet enten kun kan levere forskning i verdensklasse eller samarbejde med virksomheder om innovation. At det ene, for en forsker, er finere end det andet.

Men det er en falsk modsætning. Og det er nødvendigt, at vi gør op med den forestilling, for vi har brug for grundforskning af højeste internationale kvalitet lige såvel, som vi har brug for et forpligtende samarbejde med omverdenen. Det er ikke et enten eller. Det er et både-og.

Og vi kan på Aalborg Universitet dokumentere, at der ingen diskrepans er mellem omfattende vidensamarbejde og excellent forskningskvalitet.

Fører til innovation
En ny rapport fra IRIS-Group, som AAU har fået udarbejdet, viser, at AAU samlet set bidrager med en værditilvækst i danske virksomheder på mindst to milliarder kroner årligt.

Og direkte adspurgt vurderer ni ud af ti virksomheder, som universitetet samarbejder med, at samarbejdet har ført til forbedringer – blandt andet for virksomhedens produktudvikling og omsætning.

Det ser vi ikke mindst på det grønne område.

Knap 90 procent af AAU’s forskere inden for det grønne forskningsfelt har over de seneste år samarbejdet med en virksomhed eller en offentlig myndighed. Mere end 50 procent af de samarbejder har ført til innovation i en virksomhed.

Kvaliteterne i det forpligtende samarbejde bliver nødt til at få en mere fremtrædende rolle.

Per Michael Johansen og Dorte Stigaard
Rektor og innovationsdirektør

Og det er altså på trods – eller mere rigtigt på grund af – det tætte samarbejde med omverdenen, at AAU har det højeste forskningsniveau inden for grøn forskning blandt de danske universiteter.

Knap 30 procent af AAU’s artikler inden for det grønne forskningsfelt er således udgivet i de 10 procent mest prestigefyldte tidsskrifter.

Løser samfundsudfordringer
Det er nødvendigt, at vi tager vidensamarbejdet alvorligt. Det er nødvendigt, hvis vi skal håndtere de store samfundsudfordringer, og hvis vi har blot de mindste ambitioner om at redefinere forholdet mellem bæredygtighed og vækst.

Kvaliteterne i det forpligtende samarbejde bliver nødt til at få en mere fremtrædende rolle, som også underdirektør i Dansk Industri Mette Fjord Sørensen gjorde opmærksom på i et indlæg i Altinget i begyndelsen af året.

Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden.

En forskers stræben efter at skabe nye erkendelser er ambitiøst. Det er ambitiøst at hjælpe med til at forstå den tid vi lever i, og det er ambitiøst, at bidrage til at løse de udfordringer, vi som samfund står overfor.

Alt dette kan bringe stor værdi, og det kan være af høj kvalitet helt i sin egen ret. Men det er også ambitiøst at stræbe efter det akademisk excellente, og det ene udelukker ikke det andet.

Så når du som forsker drejer ned ad vejen mod vidensamarbejde, så skal du ikke bøje nakken. Det valg, du traf, vil ikke på nogen måde afskære dig fra at ramme det reneste akademiske topniveau. Vi har brug for excellent forskning uanset vejen dertil.