Dansk Erhverv: Ny sektordimensionering må føre til den helt store hovedrengøring på universiteterne

I fremtiden skal der gå færre på landets universiteter. Helt præcis er det besluttet at sektordimensionere universiteterne med otte procent. Den øvelse kan få alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv og koste samfundet milliarder, hvis vi ikke skærer ned på en klog måde.

Der er ubetinget en lang række universitetsuddannelser, hvor udbud og efterspørgsel slet ikke har hængt sammen. Ledighed på 30 til 50 procent to år efter endt studium er desværre normalt på en række studier. Det er helt urimeligt at tilbyde et ungt menneske en af landets længste uddannelser med så ringe muligheder for at få succes på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Er denne sektordimensionering nu klog politik? Det synes vi ikke i Dansk Erhverv. I beregningerne fremgår det, at vi på sigt bliver knap 13 milliarder kroner fattigere af denne øvelse

Mads Eriksen Storm
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Derfor var det også et kæmpe fremskridt, da man indførte den første dimensionering i 2015. Med uddannelser, der stadig i dag typisk tager fem år, så er det klart, at der går en rum tid fra beslutning om at skære ned, til vi kan se effekten i ledighedstallene. De har heldigvis vist sig flere steder, og optaget på de mest udsatte uddannelser er da også sænket betragteligt.

Til gengæld er optaget så øget på en række andre studier, så der i store træk har været tale om at flytte universitetsstuderende fra problemområder til uddannelser med bedre beskæftigelse.

Klog dimensionering kan føre til lavere regning
Med universitetsreformen er det nu pludselig hele universitetsområdet, der skal beskæres. Man forstår godt politikernes lyst til at skære ned. Vi har akut mangel på eksempelvis sygeplejersker og pædagoger, samtidig med at den gennemsnitlige ledighed for humaniora de seneste tre år har været mere end 20 procent.

Dertil er der problemer på naturvidenskab og i hjørner af de øvrige hovedområder. Men er denne sektordimensionering nu klog politik? Det synes vi ikke i Dansk Erhverv. I beregningerne til reformen fremgår det, at vi på sigt bliver knap 13 milliarder kroner fattigere af denne øvelse.

Hvis vi målrettet skærer ned på de mindst produktive uddannelser, så vil regningen til samfundet ikke længere være 13 milliarder kroner

Mads Eriksen Storm
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Universitetsuddannede er i gennemsnit en højproduktiv medarbejdergruppe, der betaler gode skattekroner. At skære ned i antallet koster altså dyrt – særligt hvis det gøres forkert. De 13 milliarder kroner er jo en gennemsnitsbetragtning. Der findes en række universitetsuddannelser, hvor afkastet er lavere, end hvis den enkelte tog en erhvervsuddannelse eller professionsuddannelse i stedet.

Vi kan altså nedbringe den store milliardregning, hvis vi dimensionerer klogt. Heldigvis står der i reformteksten, at dimensioneringen skal tage betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og til erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft.

Det må jo betyde, at nogle områder skal dimensioners langt mere end de vedtagne otte procent, mens andre friholdes.

Dimensioneringen er ikke en byrde, danske universiteter skal løfte i fællesskab. Det er en nedskæring af de områder, hvor arbejdsmarkedet har et meget lille behov. Hvis vi målrettet skærer ned på de mindst produktive uddannelser, så vil regningen til samfundet ikke længere være 13 milliarder kroner – det kan måske ligefrem give et pænt overskud, hvis studerende flyttes fra ledighedsplagede områder.

En lange række uddannelser må lukkes helt
Men det er desværre ikke nok. Allerede i dag er der en lang række universitetsuddannelser, hvor vi har mangel på arbejdskraft. Vi forestiller os eksempelvis ikke, at dette forslag på nogen måde vil påvirke optaget på DTU, ITU og CBS. Dertil er der også en række uddannelser på de øvrige universiteter, hvor manglen er stor. Vi vil til stadighed kæmpe for, at universiteterne kan uddanne den arbejdskraft, som virksomheder i Danmark efterspørger.

Det bliver nødvendigt at skære nogle områder så meget, at der kan optages flere på andre områder. Så der tale om en egentlig hovedrengøring, hvor en lang række uddannelser må lukkes helt

Mads Eriksen Storm
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Det bliver altså nødvendigt at skære nogle områder så meget, at der kan optages flere på områder med mangel på arbejdskraft. Så er der ikke længere tale om en mindre justering på otte procent. Nu er der tale om en egentlig hovedrengøring, hvor en lang række uddannelser må lukkes helt.

Vi mener eksempelvis at fem uddannelser i filosofi er tre for mange, når de har en ledighed mellem 20 og 50 procent. 87 uddannelser har en ledighed på mere end 25 procent. Her vil mange skulle lukkes. I den anden bunke har både ITU og DTU stor succes hos de unge ansøgere, men må afvise mange, blandt andet på grund af udflytningsaftalen. Det hjælper hverken den grønne eller den digitale omstilling.

Sektordimensionering er ikke en ide, der er groet i vores have. Vi er store fans af den nuværende dimensionering, som handler om beskæftigelse, og vi har længe efterspurgt, at vi gik endnu længere ned ad den vej.

Dertil har det hele tiden været et sundt princip, at uddannelserne har kunnet skrue op for optaget, hvis arbejdsmarkedet har haft en efterspørgsel. Nu er der sat et benspænd ind. Hvis det ikke skal få betydelige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, så er vi nødt til at skabe et rum, så de mest efterspurgte uddannelser kan øge optaget.