DEA: Forskning i verdensklasse kræver en kulturændring

Af Martin Junge
Forskningschef i DEA

17. maj vandt F.C. Barcelona det spanske mesterskab for 23. gang, og 6. juni skal de i Champions League-finalen – igen. Den stolte, catalanske klub må være en af de mest succesrige klubber i fodboldhistorien. For nyligt fik selvsamme F.C. Barcelona afslag på at åbne en fodboldskole for helt unge talenter i Danmark. Det kan der sagtens være god fornuft i af alle mulige årsager, men spørgsmålet er, om afslaget alligevel siger noget om, hvordan vi tænker i Danmark?

Der har igennem det seneste årti været en fortløbende diskussion i Danmark, om hvorvidt man skal strække sig for at nå international verdensklasse, når det kommer til de danske ph.d.'er. Universiteterne og ph.d.-skolerne beder om forståelse – det er ikke muligt for universiteter af dansk størrelse at nå derop, lyder meldingen. Alt imens råber virksomhederne på kvalificeret arbejdskraft og må ofte kigge uden for Danmarks grænser for at besætte stillingerne.

De dygtigste skifter klub

Når de danske universiteter ikke kan tilbyde faciliteter i verdensklasse, betyder det, at de dygtigste tager væk. Flere og flere unge danske studerende tager til udlandet for at studere, og en stadig større andel af dem får en ph.d. hos nogle af verdens førende universiteter. Selvom mange af dem vender hjem igen, risikerer vi at svække kvaliteten af de danske ph.d.-forløb. I dag er 30 procent af de ph.d.-studerende på danske universiteter således udlændinge. Det kan være med til at sikre en balance i forhold til dem, som tager ud, men er langt fra nogen garanti for, at vores investeringer i videnssamfundet er fornuftige og langtidsholdbare.

Det er nemlig ikke givet, at balancen mellem udrejser og hjemrejser også giver balance i kvalitet. Hvad sker der præcist med ph.d.-forløbene, når de skarpeste danske hjerner forlader holdet, og man må hente talent ind udefra? Der bør arbejdes lige så systematisk med at fastholde de dygtigste på samme niveau, som man arbejder med at tiltrække dygtige kræfter udefra.

International succes starter lokalt
Men den internationale verdensklasse bør faktisk starte lokalt – på træningsbanen. Vi ved fra undersøgelser, at forskerne ud over individuelle økonomiske forhold er drevet af faktorer som kollegaer, frihed til forskning og for eksempel laboratorier, biblioteker og andre infrastrukturforhold, der kan forbedre deres arbejdsforhold. Verdensklassefaciliteter, verdensklassekollegaer og frihed til at stræbe efter verdensklassen er altså helt afgørende for, at Danmark kan nå op i verdensklassen.

Verdensklassefaciliteter, verdensklassekollegaer og frihed til at stræbe efter verdensklassen er helt afgørende for, at Danmark kan nå op i verdensklassen.

Martin Junge
Forskningschef, DEA

Så selvom forskningen er international, og vandringerne af forskere og det netværk, som de efterlader sig, er afgørende for at få en forskning på højeste niveau, så er der altså i den grad også et lokalt element, der skal tilfredsstilles. Det er både universiteterne og virksomhederne i Danmark bedst tjent med.

Det er ikke gratis at blive verdensklasse, hverken i penge eller i holdninger. Hvis det danske ph.d-hold skal kunne nå helt til tops, er der brug for en kulturændring. Vi skal turde række ud efter pokalen, og vi skal turde satse på at komme i verdensklasse. Men når de danske universiteter ikke formår at kvalificere sig, handler det ikke bare om kultur eller selvtilfredshed. For hvordan skal man vinde over F.C. Barcelona, når man har en brøkdel af budgettet? Det handler altså ikke bare om viljen til at vinde, men også om de rigtige rammer. Fra politisk side bør satsningen prioriteres, hvis man vil gøre drømmen om et stjernehold til virkelighed.