Debat

DTU-dekan: 4-årige ph.d.-forløb er ikke altid bedre

DEBAT: Et 4-årigt ph.d.-forløb kan give flere publikationer, men ikke nødvendigvis bedre forskning. Det vil desuden kræve ekstra finansiering og forlænge ph.d.ernes udsigt til fastansættelse, skriver Martin P. Bendsøe, dekan på DTU.

"På DTU er den internationale evaluering forankret i en turnus-proces, hvor alle institutter kigges efter i kortene hvert 5. år. Her ser vi ofte kommentarer om, at rammerne for ph.d.-projekterne her i landet er rimeligt stramme, men der konkluderes samtidig, at vore afhandlinger har høj kvalitet. Jeg er her sikker på, at dette er en kombination af talent, god vejledningspraksis og, ikke mindst, god planlægning," skriver Martin P. Bendsøe, dekan på DTU. <br><br>
"På DTU er den internationale evaluering forankret i en turnus-proces, hvor alle institutter kigges efter i kortene hvert 5. år. Her ser vi ofte kommentarer om, at rammerne for ph.d.-projekterne her i landet er rimeligt stramme, men der konkluderes samtidig, at vore afhandlinger har høj kvalitet. Jeg er her sikker på, at dette er en kombination af talent, god vejledningspraksis og, ikke mindst, god planlægning," skriver Martin P. Bendsøe, dekan på DTU.

Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin P. Bendsøe

Dekan på DTU

Et dansk ph.d.-studium er sat til at skulle vare 3 år, med et optagelseskrav, der omfatter en bestået kandidatgrad, som har omfattet et speciale. Er 3 år lang tid nok?

En ting er helt sikkert. Som i et 3-måneders projekt er planlægning altafgørende. Hvis man skal opfylde kompetencebeskrivelsen for en ph.d.-grad, skal man nå en del. Formidlingserfaring, udenlandsophold, forskning, artikelskrivning, kursusaktivitet skal alt sammen nås, for at man er "grydeklar" til en karriere som forsker i det private eller offentlige erhvervsliv. Som sagt er planlægning helt afgørende for, at dette kan gå op i en højere enhed. Derfor benytter de danske universiteter en række instrumenter til at sikre, at studerende og vejleder udnytter projektstyringsværktøjer til at holde styr på de forskellige brikker af det puslespil, som udgør et ph.d.-forløb. Studieplan og de løbende evalueringer (halvårlige på DTU) er elementer af dette.

Myte: man kan ikke planlægge forskning
Man kan ikke planlægge, at den geniale ide opstår på fredag. Men man kan planlægge processen, der kan skabe grobunden for den geniale ide: Hvor megen tid man bruger på litteraturstudier, på afprøvning af koncepter og metoder, hvilke ideer der skal afprøves – og ikke mindst hvornår man går en anden vej, og hvornår man evaluerer forløbet hidtil, så der ikke bruges uforholdsvis megen tid på ideer, der måske ikke kan realiseres.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected].

Universiteterne følger løbende med i kvaliteten af den forskning, de ph.d.-studerende leverer. Det sker gennem internationale evalueringer ved paneler af internationalt førende eksperter, og det sker for hver enkel afhandling ved, at bedømmelsesudvalget afgiver en udtalelse. På DTU er den internationale evaluering forankret i en turnus-proces, hvor alle institutter kigges efter i kortene hvert 5. år. Her ser vi ofte kommentarer om, at rammerne for ph.d.-projekterne her i landet er rimeligt stramme, men der konkluderes samtidig, at vore afhandlinger har høj kvalitet. Jeg er her sikker på, at dette er en kombination af talent, god vejledningspraksis og, ikke mindst, god planlægning.

De komplicerede, fleksible ordninger
Når talen kommer på forlængelse af ph.d.-projektperioden, så skal man være opmærksom på, om man sammenligner med systemer, hvor indgangen til et ph.d.-forløb er baseret på en foranliggende uddannelse af kortere varighed. Og det er ofte tilfældet. Hvis man vil nærme sig sådanne andre modeller, så er brugen af de såkaldte 3+5 eller 4+4 modeller vejen til at rekruttere fra for eksempel USA. Men der er her virkelig behov for en revurdering af gældende regler, idet man nu skal køre et parallelt forløb som kandidatstuderende (der skal vare længere end normalt) i en godkendt uddannelse, samtidigt med at man er ph.d.-studerende, og det for en reduceret lønpose.

En vigtig vinkling på diskussionen er finansieringen. Den samlede resurse til ph.d.-uddannelse vil helt sikkert ikke vokse med 33 procent, så antallet af forskeruddannet talent vil falde med et 4-årigt forløb.

Martin P. Bendsøe
Dekan på DTU

En 4-årige ph.d.-uddannelse – en reel mulighed?
Og så kan man vel med sikkerhed sige, at et 4-årigt forløb, i stedet for det nuværende på 3 år, nok vil kunne føre til flere publikationer og mere forskning for den enkelte. For universiteterne vil dette lægge ekstra år til alderen af ”den yngre forsker”, med det efterhånden vidt udbredte ønske om post.doc.-erfaring hos den nye underviser og forsker vil vi se endnu et skred i tidspunktet, hvornår systemet tilbyder noget, der ligner en ikke-tidsbegrænset stilling.

Og en vigtig vinkling på diskussionen er finansieringen. Den samlede resurse til ph.d.-uddannelse vil helt sikkert ikke vokse med 33 procent, så antallet af forskeruddannet talent vil falde med et 4-årigt forløb. Det vil uden tvivl være ugleset i mange felter. Og jeg er sikker på, at den samlede samfundsmæssige nytte vil være mindre, selv om enkelte brancher vil mene at have nytte deraf.

Lad Twitter få det sidste ord
Lad mig slutte af med en drejning af en finurlig observation fra @phdcomics på Twitter, som jeg også tolker som et indlæg i diskussionen om længden af et ph.d.-forløb.

”How long should your ph.d.-thesis be? Long enough to be credible, short enough in order for people to read it.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin P. Bendsøe

Professor emeritus, DTU
cand.scient. (Københavns Uni. 1979), lic.techn. (DTH 1983), dr.techn. (DTU 1995)

0:000:00