Unge akademikere: Politiske prioriteringer udsulter grundforskningen

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
(Se afsendere i dokumentboksen)

Dansk forskning bibeholder sin stærke position som førende forskningsnation i OECD, det læses i de seneste tal fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Faktisk modtager danske publikationer det tredje højeste antal citationer kun overgået af Schweiz og Island.

En sådan førerposition kommer ikke af sig selv, men er resultatet af langsigtede og anselige investeringer i forskning og uddannelse.

EU-målsætning bør ikke være et loft
Flere politiske tiltag har gjort, at disse investeringer er blevet markant reduceret, og den langsigtede strategi er udskiftet med kortsigtede løsninger, hvor universiteter skal nedskæres på både forsknings- og undervisningssiden.

Danmark har en politisk ambition om at overholde EU-målsætningen om, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre en procent af BNP. Desværre fortolkes denne målsætning som et loft, ikke som en minimumsinvestering.

Det er blevet et nulsumsspil, hvor der fratrækkes statslige midler, når succesrige forskere hjemtager penge fra EU, og når regionerne øger budgetterne til forskningsaktiviteter.

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Det er blevet et nulsumsspil, hvor der fratrækkes statslige midler, når succesrige forskere hjemtager penge fra EU, og når regionerne øger budgetterne til forskningsaktiviteter. Det, der skulle have øget Danmarks forskningsindsats, reducerer i stedet via en-procent-loftet de midler, som staten investerer i forskningen.

Det er en paradoksal, negativ incitamentsstruktur: Jo bedre danske forskere klarer sig i den internationale konkurrence, jo mere skærer staten på det danske forskningsbudget.

Tematiske midler er ikke ”frie”
I de senere år er der sket et markant fald i de frie midler. Siden 2010 er den frie forskning blevet beskåret med omkring 400 millioner.

En brøkdel af disse midler er senere blevet tilbageført, men bundet i tematiske midler. Disse tematiske midler ændrer sig fra finanslov til finanslov, alt efter hvad der er på ‘mode’ i forskningspolitikken et givet år, og har nærmest fået karakter af satspuljemidler til forskning.

De tematiske midler er ikke “frie” midler, og de er kun tilgængelige for den snævre population af forskere, som arbejder inden for et meget afgrænset emne.

Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst udnytter de skrumpende midler, der er tilgængelige i en voksende forskerbestand, til at sikre nye gennembrud.

Grundforskningen skal prioriteres
De grundlæggende forandringer i et vidensfelt, som danner fundamentet for vores videnssamfund, skabes gennem grundforskning.

Dansk grundforskning driver også de forskningsgennembrud, der bidrager direkte til anvendt forskning og innovation. Hvis man udsulter grundforskningen i Danmark, forringer man derfor startpotentialet for den anvendte forskning og svækker det vidensfundament, som vores samfund bygger på.

Derfor bør man satse på den individuelle skæve idé, som kommer nedefra, og som kan skabe helt nye videnshorisonter og potentielle grundlæggende forandringer i samfundet.

Netop derfor bør grundforskningen prioriteres, så der igen bliver gode muligheder for den enkelte forsker til at tænke ud af boksen.

I dag udbydes alt for få midler til grundforskning, og det skaber stagnation i forskningen. At det skorter på midlerne, erfarer tusindvis af danske forskere hvert år, når de bliver konfronteret med de uhensigtsmæssigt lave succesrater.

Det er dokumenteret, at rater på 20 procent eller derover er nødvendige for et sundt og effektivt bevillingssystem. Er de lavere, spilder forskerne megen tid på at skrive fondsansøgninger, da mange støtteværdige projekter ikke kan få midler.

Det skaber desuden stor vilkårlighed i bedømmelserne, når støtteværdige ideer skal vælges fra. Succesraterne på bevillinger til den frie forskning i Danmark når ned på omkring ti procent. Det rammer især de yngre forskere med de nye ideer, da de skal kæmpe om bevillinger med ældre, mere veletablerede forskere.

Usikkerhed omkring bevillinger
En nylig undersøgelse af bevillingssystemet lavet af Det Unge Akademi, Tænketanken DEA og Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) viste, at de adspurgte 455 forskere var enige i, at der fandtes hensigtsmæssige finansieringsinstrumenter til anvendt forskning.

Billedet var noget anderledes med hensyn til finansiering til grundlagsskabende forskning uden et umiddelbart anvendelsessigte. Her var 49 procent af respondenterne overvejende uenige i, at sådanne finansieringsinstrumenter fandtes.

Vi mener, det er stærkt nedslående, at godt halvdelen af de adspurgte forskere ikke ser en mulighed for at søge denne type midler. Undersøgelsen viste også, at en væsentlig del af de adspurgte succesrige forskere (34 procent) ikke mente, at de ville kunne tiltrække deres næste bevilling inden for de næste to år. Undersøgelsen indikerer, at der er en ubalance i, hvordan der investeres i forskning i Danmark

De svindende frie forskningsmidler og de mange strategiske forskningsmidler begrænser direkte, hvilke forskningsideer der støttes og sporer forskere ind på en mere snæver tankegang.

Dertil kommer, at de frie midler også meget ofte gives til forskning med et element af anvendelsessigte. Man får som en konsekvens mere ensrettede forskningsfelter og en markant indsnævring af forskningsporteføljen til de områder, hvor der er politisk årvågenhed.

Det er et problem for dansk forsknings mulighed for at skabe grundlæggende nytænkning og kan være ødelæggende for den position i verdenseliten, som Danmark har tilkæmpet sig over de sidste 40 år.

Vi er ikke modstandere af strategisk forskning, men i den nuværende situation er den dybt nødvendige og langsigtede grundforskning markant underprioriteret på grund af generelle besparelser og penge afsat til politisk styrede strategiske initiativer.