Af Henrik C. Wegener
Prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet

Forskningen er i voksende grad tværfaglig, international og baseret på samarbejde, og det øger behovet for at fokusere på forskningsintegritet. For hvis forskere snyder på vægten, forsvinder tilliden til forskningen. Derfor er det nye fælles danske kodeks et velkomment udtryk for rettidig omhu.

Videnskaben er helt central i det moderne vidensamfund, og investering i forskning er en vigtig konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Videnskabeligt arbejde er grundlaget for frembringelsen af ny viden, der kan føre til udvikling af nye teknologier, processer og produkter, der igen er forudsætningen for den fortsatte udvikling af et avanceret og bæredygtigt velfærdssamfund.

At arbejde videnskabeligt med et fænomen eller en problemstilling er at anvende en særlig arbejdsmetode. Den videnskabelige metode giver sikkerhed for, at den nye viden er fremkommet på baggrund af en proces, der er systematisk, refleksiv, transparent og genstand for kvalitetsbedømmelse og kritik fra videnskabelige kolleger.

Vi kan ikke ignorere, at der findes problemer, ikke mindst når man ser på fænomenet internationalt.

Henrik C. Wegener
Prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet

Kodeksen sætter en fælles ramme
Danske forskere og forskningsinstitutioner har ikke tidligere haft et fælles kodeks for forskningsintegritet. Dansk forskning har nu en fælles ramme, som den enkelte forskningsinstitution kan bruge som grundlag for at videreudvikle lokale og mere detaljerede retningslinjer for forskningsintegritet.

Jeg har personligt deltaget i udarbejdelsen af det nye kodeks som repræsentant for DTU. Det har været spændende og konstruktive diskussioner. Mange faglige miljøer har skullet finde frem til den kerne i videnskabelig redelighed, som nu bredes ud til den samlede danske forskningsverden. At det er lykkedes, siger både noget om, hvor vigtigt emnet er, og hvor veludviklet den allerede eksisterende kultur inden for videnskabelig redelighed er.

Problemer der ikke kan ignoreres
Heldigvis har vi meget sjældent tilfælde af videnskabelig uredelighed i den danske forskningsverden. Men vi kan ikke ignorere, at der findes problemer, ikke mindst når man ser på fænomenet internationalt. Det kan der være mange grunde til. Konkurrencen blandt forskerne er blevet hårdere, og opsigtsvækkende resultater, publiceret i højtrangerede internationale tidsskrifter, kan fremme både karrieren og adgangen til flere forskningsmidler.

På DTU vil vi, med udgangspunkt i det nationale kodeks, udarbejde retningslinjer, som afspejler de krav, som vi mener, gælder for vores tekniske og naturvidenskabelige forskning. Men selv nok så detaljerede retningslinjer vil aldrig kunne hindre en forsker i at være uredelig. Derfor er kulturen omkring videnskabelig redelighed – integriteten og troværdigheden – så uhyre vigtig. Vi skal til stadighed arbejde med den og udvikle den. Et meget vigtigt element er derfor uddannelsen af unge forskere, hvor kodekset vil blive et vigtigt redskab.

For i sidste ende er det kun os selv, forskerne og forskningsinstitutionerne, der kan sikre den videnskabelige redelighed.