Forskningschef: Flere ErhvervsPhD'er skal styrke innovationen

Af Thomas Kongstad Petersen

Executive Director, Skin Research, LEO Pharma, formand for Erhvervsforskerudvalget under Innovationsfonden og formand for NEXT styregruppen

Danmark er udfordret på innovation. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds første årsrapport fra 2014 påpeger, at Danmark i internationale undersøgelser udmærker sig inden for forskning målt på klassiske indikatorer som samlede investeringer i forskning og udvikling, forskningens gennemslagskraft og antal af nye ph.d.er. Men Danmark ligger ikke højt på de indikatorer, der måler økonomiske effekter af innovation. Vi er gode til at forske, men mindre gode til at omsætte forskningen i innovation.

ErhvervsPhD'er øger virksomheders vækst og innovation

En løsning på denne udfordring, som vil gavne både virksomhederne, forskningsmiljøet og konkurrenceevnen i Danmark, er at udvide ErhvervsPhD-ordningen.

ErhvervsPhD-uddannelsen er et vigtigt virkemiddel i omsætning af forskning til innovation. Det viser flere evalueringer og analyser. Blandt andet viste Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School i 2011, at ErhvervsPhD-virksomheder øger deres bruttoprofit, patentansøgninger og antal ansatte væsentligt i forbindelse med deltagelse i et ErhvervsPhD-projekt. Ydermere viste effektmålingen, at ErhvervsPhD’er har højere beskæftigelse og lønninger end almindelige ph.d.er.

ErhvervsPhD’er uddannes inden for både humaniora og samfundsvidenskab (20-30 procent) samt naturvidenskab, teknologi og sundhedsvidenskab (70-80 procent). 40 procent af ErhvervsPhD-projekterne er forankret i små og mellemstore virksomheder. ErhvervsPhD-ordningen dækker således den faglige bredde i danske virksomheder. ErhvervsPhD’er skal leve op til samme krav i ph.d.-bekendtgørelsen, men adskiller sig fra de almindelige ph.d.er ved, at projektet skal gennemføres i samarbejde med en virksomhed, og projektet skal styrke virksomhedens position og vækst på kort eller langt sigt.

Uddan flere ErhvervsPhD’er 

Danske forsknings- og innovationsbaserede virksomheder har udfordringer med at skaffe kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Folketinget besluttede i 2006 at fordoble antallet af ph.d.er med henblik på at styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i den private sektor. I 2013 viste en analyse fra Styrelsen for Forskning og Innovation, at mere end 80 procent af ErhvervsPhD’erne bliver ansat i private virksomheder, hvorimod det kun er 33 procent af de almindelige ph.d.er, der bliver ansat i en privat virksomhed. ErhvervsPhD-ordningen er dermed et godt virkemiddel til at imødekomme virksomhedernes behov for adgang til højtuddannede forskere. Uddannelsen af ErhvervsPhD’er er tilmed billigere for samfundet end almindelige ph.d.er, fordi virksomheden medfinansierer uddannelsen.

Ph.d.-studerende har mindre tid til at forske i Danmark end i andre lande. En nylig offentliggjort undersøgelse af Novo Nordisk og konsulentvirksomheden Damvad viser, at hele 14 lande i Europa har en længere ph.d.-uddannelse end Danmarks 3-årige.

Thomas Kongstad Petersen
Executive Director, Skin Research, LEO Pharma, formand for Erhvervsforskerudvalget under Innovationsfonden og formand for NEXT styregruppen

ErhvervsPhD’er styrker altså samspillet mellem universiteter og erhvervsliv, øger virksomhedernes innovation og produktivitet samt styrker Danmarks konkurrenceevne. Derfor bør man seriøst overveje at øge andelen af ErhvervsPhD’er fremadrettet. I dag udgør ErhvervsPhD’er kun 4 procent af det samlede antal uddannede ph.d.er.

Udvid ErhvervsPhD’en til 4 år

Udover at uddanne flere ErhvervsPhD’er bør man også øge indholdet og varigheden af ph.d.-uddannelsen. Ph.d.-studerende har mindre tid til at forske i Danmark end i andre lande. En nylig offentliggjort undersøgelse af Novo Nordisk og konsulentvirksomheden Damvad viser, at hele 14 lande i Europa har en længere ph.d.-uddannelse end Danmarks 3-årige. Undersøgelsen viser også, at førende universiteter som Cambridge har et obligatorisk grundforløb med laboratorieturnus inden selve ph.d.-projektet igangsættes, således at grundlæggende systematiske videnskabelige metoder bliver sikret i et ph.d.-forløb. Det bekræfter, at man bør udvide ph.d.-uddannelsen i Danmark til 4 år. Man kunne forsøgsvis tage afsæt i ErhvervsPhD-ordningen inden for natur, sundhed og tekniske videnskaber ved at etablere et etårigt obligatorisk grundforløb med laboratorieturnus. Det vil styrke den ph.d.-studerendes videnskabelige praksis og grundviden, så de er bedre rustet til ph.d.-projektet og får mere tid til forskningen.

Skal Danmark imødegå udfordringerne på innovation, behovet for øget kvalitet i forskeruddannelserne og den stigende efterspørgsel på højtuddannede, er min anbefaling klar: Uddan flere ErhvervsPhD’er, og lav en forsøgsordning med en 4-årig erhvervsforskeruddannelse.