Hvad betyder big data og kunstig intelligens for fremtidens kliniske forskning?

To af tidens store buzz-words inden for forskning og teknologi er big data og kunstig intelligens. Hvad kan de teknologier bidrage med til den kliniske forskning? Professor Ismail Gögenur og formanden for big data-taskforcen i Det Europæiske Lægemiddelagentur, Nikolai Brun, er i studiet.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Kan forskning gøres bedre og hurtigere? Og hvad vil nye teknologier bringe med sig af nye fejlkilder?

I denne udgave af Medicinens Maskinrum dykker vi ned i fremtiden for klinisk forskning – hvad bringer den – af muligheder og udfordringer – og hvordan kan det hele påvirke Danmark?

Professor på Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Ismail Gögenur, er den ene af dagens to gæster. Og Nikolai Brun, der er chef for medicinsk evaluering og biostatistik-enheden i Lægemiddelstyrelsen – samt formand for big data-taskforcen ved Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, bidrager med sin viden i dette afsnit.

Vært er Altingets forsknings- og digitalredaktør, Chris Lehmann.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ismail Gögenur

Professor, overlæge, Sjællands Universitets Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 1999), dr.med. (Københavns Uni. 2010)

Nikolai Brun

Chief Medial Officer, Affibody AB, Professor of Regulatory Science (adj), Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni., 1994), ph.d. (1997)

0:000:00