Debat

Kvalitetskultur på de videregående uddannelser er altafgørende

DEBAT: Politisk debat er ikke nok. Ved at inddrage ledere, undervisere og studerende i debatten skabes en kvalitetskultur på uddannelsesinstitutionerne, og den er afgørende, hvis man skal sikre kvaliteten på de videregående uddannelser, skriver Lone Koefoed Hansen og Carsten Fogh Nielsen fra Det Alternative Kvalitetsudvalg.

Placeholder image
En bredere diskussion af kvaliteten på de videregående uddannelser er vigtig. Det skriver Lone Koefoed Hansen og Carsten Fogh Nielsen fra Det Alternative Kvalitetsudvalg Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Koefoed Hansen og Carsten Fogh Nielsen
Det Alternative Kvalitetsudvalg 

Når man følger den offentlige debat om kvalitet og relevans af de videregående uddannelser, kan man få det indtryk, at debatten primært er politisk, bl.a. udtrykt i nedsættelsen af såvel Produktivitetskommissionen som Kvalitetsudvalget.

Tanken er, at de videregående uddannelser skal “kvalitetssikres” og “relevansgøres” for at sikre Danmarks fremtid, og antagelsen er, at (debatten om) kvaliteten og relevansen er fraværende og derfor må igangsættes af politisk nedsatte udvalg.

Udbredelse af kvalitetsdebatten
Den politisk styrede og motiverede debat er imidlertid ikke den eneste debat, og det er måske heller ikke den væsentligste.

I det Det Alternative Kvalitetsudvalg, (#altUdvalg) på Twitter, har undervisere, studerende og ledere udvekslet tweets om, hvad god undervisning er og kræver. Langt de fleste af deltagerne bruger en stor del af deres hverdag på at skabe rum for, udføre eller modtage god undervisning.

#altudvalg afspejler tydeligt, at kvalitetsdiskussionerne om undervisningen på de videregående uddannelser allerede foregår. Den finder sted i undervisningslokalerne, i fredagsbarerne, i tekøkkenerne og på ledelsesgangene rundt omkring på de danske undervisningsinstitutioner, og den er baseret på interesse for og kærlighed til et bestemt fag, en bestemt uddannelse eller en bestemt institution.

Hvordan får vi dette seminar til at fungere bedre? Hvad vil det sige at være en god studerende/en god underviser på netop denne uddannelse? I netop dette fag? Hvilke faglige kompetencer efterspørges af samarbejdspartnerne, og hvorledes sikrer vi, at denne uddannelse gør det muligt at erhverve sig disse færdigheder?

Politikere og ledelse skal kende til de ting, der rent faktisk fungerer; ellers risikerer man at træffe beslutninger og vedtage politikker, der ødelægger det, der allerede fungerer, i bestræbelsen på at eliminere det, der ikke gør. 

Lone Koefoed Hansen og Carsten Fogh Nielsen, Det Alternative Kvalitetsudvalg

Kvalitetskultur indeholder tre aspekter
Når man ønsker at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser, er et af de væsentligste spørgsmål derfor, hvordan man understøtter og udbreder de allerede eksisterende diskussioner. Hvordan forankres de institutionelt og bliver til en naturlig del af den faglige og kollegiale kultur på de enkelte uddannelser og i uddannelsessystemet som helhed?

Hvordan sikrer man, at diskussionerne bliver taget alvorligt og får praktisk gennemslagskraft? Hvordan skaber man kort sagt en gennemgribende kvalitetskultur på de videregående uddannelser, hvor gode idéer og konkrete forslag til forbedring af uddannelserne ikke blot diskuteres, men også udbredes og implementeres?

At skabe en kvalitetskultur har mindst tre centrale aspekter: Hvordan sikrer man en systematisk opsamling af de faglige og pædagogiske erfaringer med god (og dårlig) undervisning, som allerede eksisterer? Hvordan understøtter man allerede eksisterende pædagogisk udvikling og god undervisningspraksis?

Og hvordan udbygger og udbreder man konkret en sådan faglig og pædagogisk kvalitetskultur opad, nedad og på tværs af de enkelte institutioner, så diskussionen om god undervisning også kommer til at inkludere dem, der hidtil ikke har deltaget i den? Kort sagt, hvordan bliver det en kultur og ikke et ildsjælenes domæne?

Et bredere fokus er vigtigt
Et simpelt og enkelt svar på de spørgsmål findes ikke. Helt overordnet burde der i langt højere grad end i dag være fokus på, at alle universitetsundervisere — også midlertidigt ansatte, f.eks. undervisningsassistenter og post.docs — skal have pædagogisk videreuddannelse og sparring.

Dette kan gøres på mange måder.

Man kan udbyde kurser, gerne forankret i de enkelte uddannelser. Man kan prioritere en lokalt forankret pædagogisk ekspertise, som kan opsamle og videreudvikle gode undervisningspraksisser. Kollegial supervision kan gøres til en fast bestanddel af det faglige samarbejde på de enkelte institutioner.

Og der kan etableres fora til pædagogisk diskussion og vidensopsamling (#altUdvalg og #skolechat på Twitter er glimrende eksempler på sidstnævnte).

Viden og erfaring skaber kvalitetskultur
At tænke kvalitetskultur snarere end kvalitetssikring er vigtigt af mange grunde: Politikere og ledelse skal kende til de ting, der rent faktisk fungerer; ellers risikerer man at træffe beslutninger og vedtage politikker, der ødelægger det, der allerede fungerer, i bestræbelsen på at eliminere det, der ikke gør.

Studerende og undervisere skal i langt højere grad end nu trække på de erfaringer, som de selv og andre allerede har gjort sig, og fagledere skal kunne træffe kvalificerede beslutninger. Ved at have en sund kultur for at diskutere kvalitet af alt, og ikke kun det, der ikke fungerer, bliver det nemmere for alle at gribe ind, når noget ikke fungerer, og før det går helt galt.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at understøtte etableringen af en kvalitetskultur, fordi vi så undgår, at debatten om kvalitet og relevans sander til i abstrakte og ukonkrete forestillinger om, hvad uddannelseskvalitet er, og hvordan det bedst skabes.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser