Lektorer på pædagoguddannelsen: Pissedårlig praktik skal løses af kommunerne

”Kommunerne vil gerne være dygtige meduddannere”.

Udmeldingen faldt på UCSYDS webinar Pissegod eller pissedårlig pædagoguddannelse 9. februar 2021 fra paneldeltager Thomas Gyldal (S), formand for KL’s Børn- og Ungeudvalg.

Det glæder os, at Kommunernes Landsforening er optaget af kommunernes medansvar for uddannelsen af pædagoger, for kvaliteten af praktikkerne er meget svingende.

Det er kommunerne, der stiller praktikpladser til rådighed for pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen er forpligtet til at bruge praktikpladserne. Kommunerne har hovedansvaret for uddannelsen i praktikperioden.

Praktik kan være virkelig dårlig
Pædagoguddannelsen har i årevis været kritiseret for at mangle sammenhæng mellem teori og praksis, at være for lidt praksisrettet, for akademisk, have for dårligt vidensgrundlag, for dårlig økonomi, for lidt undervisning, for lidt fremmøde til undervisning, for meget gruppearbejde og - ikke mindst - for dårlige praktikker.

Praktikkerne kritiseres for dårlige studiedage med manglende kobling til de studerendes situerede oplevelser i praktikken, for lidt inddragelse af praksisfeltet og for lidt mulighed for de studerende til at få råd og vejledning under praktikforløbet fra professionshøjskolen.

Professionshøjskolerne har i Handleplan for en styrket pædagoguddannelse implementeret en række tiltag for at imødegå kritikken. For praktikkerne er der pr 1. december 2020 indført nationale formater for studiedage.

I forhold til kommunernes ansvar for praktikken er det en kendt problemstilling, at kvaliteten af det læringsrum den enkelte studerende møder på sit praktiksted kan være svingende fra virkelig god til... ja - pissedårlig.

Jo større opmærksomhed praktikkerne har på et kommunalt strategisk plan, jo bedre erfaring har vi for et tæt samarbejde mellem uddannelsen, kommunen og praktikinstitutionerne. 

Anne Harving og Pernille Hertzberg
Lektorer og praktikkoordinatorer ved pædagoguddannelsen, UCSYD

Konkret er de dårlige praktikker ofte karakteriseret ved mangelfulde uddannelsesplaner, for lidt og ofte ukvalificeret vejledning og stor travlhed på praktikstederne, der blandt andet forhindrer de studerende i at fordybe sig og øve sig i at udøve kvalificeret pædagogisk praksis.

Pissegode praktikker
Som praktikkoordinatorer har vi bred erfaring med samarbejdet med forskellige kommuner om pædagoguddannelsens praktikker.

Jo større opmærksomhed praktikkerne har på et kommunalt strategisk plan, jo bedre erfaring har vi for et tæt samarbejde mellem uddannelsen, kommunen og praktikinstitutionerne.

Vi har her samlet de bedste eksempler som anbefaling til kommunale strategier, der bidrager til gode praktikker:

• Praktikvejlederuddannelse til praktikvejledere
  God praktikvejledning kræver viden om den aktuelle pædagoguddannelse, voksnes læreprocesser, vejledningsteori og didaktiske færdigheder (EVA 2014).  Det er derfor afgørende, at pædagoger, der får opgaven som praktikvejledere, får kvalificeret efteruddannelse.
  
  
• Minimumsnormering på tid til praktikvejledning
  God praktikvejledning kræver tid og forberedelse af begge parter. Den forholder sig systematisk til praktikkens mål, er planlagt og regelmæssig – 1 til 2 timer om ugen, afstemt med den studerende og ligger i arbejdstiden.
  
  
• Bedre forankring af uddannelsesansvaret i praktikstedets organisation
  Hele institutionen har stor betydning for den studerendes læring. Når praktikstedets ledelse har indsigt i uddannelsessansvaret, og når ansvaret for at have studerende er forankret i hele praktikstedets organisation, har praktikvejlederne den opbakning, der er nødvendig for god vejledning, og studerende kan lære kvalificeret af hele personalets professionsudøvelse.
  
  
• Ansvaret for praktikpladsleverance og kvalitetssikring af praktikken placeres centralt og organisatorisk uden for institutionerne for eksempel ved pædagogiske konsulenter. Dette sikrer kendskab til de institutioner, der stilles til rådighed for uddannelsen og pædagogisk indsigt i fagområdet. Det sikrer kontinuitet i varetagelsen af uddannelsesopgaven, i det praktikstederne løbende modtager studerende og ikke står uden studerende i flere perioder ad gangen.
  
  
• Kommunalt tilsyn med uddannelseskvaliteten på praktikstederne. Gennem systematisk evaluering af praktikforløbet får den enkelte institution viden om egen uddannelseskvalitet og mulighed for at forbedre kvaliteten med opbakning og sparring fra den faglige ekspertise i kommunalt regi. Professionshøjskolen bidrager gerne med viden og kompetencer.
  
  
• Tæt samarbejde mellem uddannelse, kommune og institutioner om praktikperioderne gennem systematisk samarbejde mellem det organisatoriske kommunale niveau (pædagogiske konsulenter) uddannelsen (praktikkoordinatorer og uddannelsesledelse) og institutionerne (ledelse og praktikvejledere).