Markant Vestas-kritik af universiteter

UDDANNELSE: Vindmølleproducenten Vestas er utilfreds med uddannelsesniveauet hos danske ingeniører. "Markant kritik," siger ingeniør-dekan på Aalborg Universitet.
Uffe Laursen

Det er da en markant kritik og lidt af en overraskelse, at vores uddannelsesniveau skulle være for lavt.

Frede Blaabjerg
Dekan, AAU
Der er for få ingeniører i Danmark og deres faglige niveau er ikke altid højt nok. Det er summen af den kritik, som Danmarks store vindmølleproducent Vestas retter mod de ingeniørorienterede universiteter i Berlingske Tidende mandag.

"Vi er verdens førende inden for forskning og udvikling i vindenergi, men det er ikke med danske ingeniører. Hver gang vi ansætter fem nye i vores udviklingsafdeling, er de fire udlændinge. Vi skal have udlændinge, da det faglige niveau på nogle områder i Danmark ikke er højt nok, plus at antallet ikke er stort nok," siger Finn Strøm Madsen, direktør i Vestas.

Han mener, at regeringen har investeret alt for lidt i universiteterne, og at der skal investeres langt mere i udstyr, faciliteter og bedre undervisere på ingeniøruddannelserne på DTU, i Århus og på Aalborg Universitet.

Overrasket over kritik
Dekan for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet, Frede Blaabjerg, er overrasket over kritikken fra Vestas.

0:000:00