Molekylærbiolog modtager millionbevilling til pille mod Huntingtons
Forsker i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet Ulf Andersson Vang Ørom modtager en af Lundbeckfondens Frontier Grant-bevillinger på 4,3 millioner kroner til forskning i Huntingtons sygdom. Målet er at udvikle et lægemiddel til behandling af sygdommen.
Emma Brink
RedaktionsassistentLektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Ulf Andersson Vang Ørom har modtaget Lundbeckfondens Frontier Grant på 4,3 millioner kroner. Bevillingen er målrettet forskning i Huntingtons sygdom, hvor Ulf Andersson Vang Ørom har en ambition om at udvikle et lægemiddel til behandling af den sjældne og uhelbredelige sygdom.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Ulf Andersson Vang Ørom skal sammen med Veronica Brito fra universitetet i Barcelona nu bane vejen for udvikling af medicin mod Huntingtons sygdom, som er målrettet RNA, og han glæder sig til at komme i gang.