Professionshøjskoler: Flyt midler fra SU til undervisning

DEBAT: En omlægning af dansk SU til en norsk model vil kunne frigive op til én milliard kroner årligt til investeringer i uddannelse alene i professionshøjskole-sektoren. Pengene kan bruges på et markant løft af kvaliteten af undervisning og praktik, mener formandsskabet for Danske Professionshøjskoler. 

Af Harald Mikkelsen og Carsten Koch
Formandsskabet Danske Professionshøjskoler

Med finansloven 2016 starter markante besparelser på professionshøjskolerne, der vil stige til nedskæringer på cirka 330 millioner kroner årligt. Faldet i uddannelsesbevillinger følger efter 10 år med besparelser, der til en vis grad er realiseret med fornuftige effektiviseringstiltag.

Men besparelserne har samtidig allerede i dag ført til et snigende fald i kvaliteten på visse uddannelser. Det skal ses i lyset af, at Danmark ligger på en tredjeplads i OECD's opgørelse fra 2011 over samlede udgifter til videregående uddannelse pr. studerende i forhold til BNP pr. indbygger. Vi har altså viljen til markante investeringer i uddannelsessektoren, som er afgørende for fremtidens vækst og kvalitet i den offentlige sektor.

I Danmark bruges årligt 15,2 milliarder kroner på SU til studerende på videregående uddannelser og 15,4 milliarder kroner på uddannelserne i form af tilskud til uddannelsesinstitutionerne. Et sådant størrelsesforhold mellem udgifter til SU og uddannelse ses ikke tilsvarende noget sted i verden. De nye besparelser med finansloven for 2016 betyder imidlertid, at udgifter til SU er på vej til at overhale de direkte investeringer i undervisningen på uddannelserne.

Samtidig viser tænketanken DEA i et notat fra december 2015, at det danske SU-system er det mest generøse selv blandt de nordiske broderlande. Spørgsmålet er derfor, om tiden er inde til at overveje, om balancen mellem udgiften til SU og investering i uddannelsernes undervisning, vejledning og praktik er blevet forrykket?

Den norske model
I Danmark udløser den højeste stipendietakst til SU og SU-lån et årligt et rådighedsbeløb for de studerende på maksimalt knap 108.000 kr. I eksempelvis Norge er situationen en anden. Her får de studerende ikke et stipendie, men har mulighed for at tage et lån på 82.754 kr. årligt, og hvis de består deres eksamener, kan de få eftergivet 40 procent af lånet årligt.

Professionshøjskolerne uddanner næsten fire ud af ti på de videregående uddannelser, og de seneste opgørelser fra 2014 viser, at staten bruger i størrelsesordenen 4,1 miliarder kroner årligt i SU-stipendier til de studerende alene på professionshøjskolerne.  

Danske Professionshøjskoler offentliggør derfor i dag et forslag om at flytte midler fra SU til undervisning. Med skelen til Norge vil en passende andel af midlerne kunne omprioriteres til et kvalitetsløft af undervisningen uden at påvirke de studerendes rådighedsbeløb. Hvis det nuværende SU-stipendie omlægges til et lån med årlig eftergivelse på ca. 75 procent vil et skøn være, at en milliard kroner af de samlede udgifter til SU vil kunne omprioriteres til investeringer i undervisning. De studerendes samlede rådighedsbeløb på over 100.000 kroner årligt vil ikke blive berørt af omlægningen, selvom deres stipendie vil blive reduceret med op mod 25 procent. 

Løft i undervisningstimer
Professionshøjskolerne vil i givet fald forpligte sig på at arbejde for, at midlerne øremærkes til et markant løft af undervisningstimerne, mere praktikvejledning og mindre hold med plads til faglig sparring. Nogle studerende vil få en større optagelse af lån, men de vil samtidig få en markant bedre uddannelse til gavn for dem selv og samfundet.

I Norge er betingelsen for at få eftergivet SU-lånet, at den studerende består alle eksamener. En dansk version kunne være, at den studerende gennemfører på normeret tid evt. med en marginal overskridelse.

I det hele taget skal det overvejes meget nøje, hvordan det at prioritere midler fra SU til uddannelseskvalitet kombineres med, at det fortsat er muligt for alle uanset baggrund og livssituation at læse en videregående uddannelse. Det er afgørende ikke at begrænse de studerendes muligheder her.

I Norge viser erfaringerne med deres SU-system, at det ikke har reduceret den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, men derimod øget både bachelorproduktion og studiefremdrift. 

Forrige artikel Lunde Larsen: Samarbejdet skal op i gear Lunde Larsen: Samarbejdet skal op i gear Næste artikel Akademikerformand: Der er ikke råd til at spare på uddannelse og forskning Akademikerformand: Der er ikke råd til at spare på uddannelse og forskning
  • Anmeld

    peter Voss

    Typisk dumt cyklistsyndrom

    Cyklistsyndrom? - Man bøjer sig og træder nedad! Det er dét.
    Hvad er det da nogen ynkelige kommentarer som bliver fremført. Fx. det danske SU-system er det mest generøse i Norden. Generøst er det ikke, kan jeg sige som forældre til studerende. Det, som er korrekt, er, at de øvrige nordiske studiestøtteordninger er ret ringe i forhold til en lige knap tåleligt dansk støtteordning.
    Et to "herrer med indflydelse" lider af det ovennævnte syndrom er sørgeligt maveliggende, hvor de realiter burde gøre opmærksom på, at den førte nedskæringspolitik dommer den danske økonomi til at kontraktere og dermed gøre fremtidsudsigterne ringere end de behøvede at være.
    Man får nemlig ikke vækst ved at spare. Og hvis visse partiers
    hede ønsker om at nedsætte skatten især for de højeste indkomster følges, så bortskænker man statens omfordelings- og købeevne, hvorved man yderligere reducerer vækst- og udviklingsmuligheder.
    Hvornår begribes det af den to vigtige personer og af skriftende regeringerne, at den enes forbrug er den andens indtægt, og omvendt, at besparelser betyder mindre omsætning hos virksomhederne.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge

    De borgerliges uduelighed

    Utroligt med alle de nødlidende offentlige institutioner. Når skatterne blev sat ned var meningen jo at der skulle blive arbejdet mere og der kom flere penge i kassen. På den måde skulle institutionerne jo få flere penge i stedet for som nu færre penge.

    De borgerlige har efterhånden alvorlige forklaringsproblemer. Det gik lettere dengang de kun kom et par år mens nye solidariske planer blev strikket til. Nu har de borgerlige derimod magten i længere tid ad gangen og velfærdssystemet smuldrer mellem hænderne på dem.

  • Anmeld

    Bente Sorgenfrey, formand for FTF

    SU skal ikke betale for kvalitet i uddannelserne


    FTF er enig i, at de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser har brug for ressourcer. Gennem en årrække er uddannelserne blevet presset af besparelser. Oveni kommer nu besparelser på knap otte procent over en fire-årig periode - omprioriteringsbidraget. Det betyder ca. 650 færre stillinger på professionshøjskolerne om fire år, viser tal fra skolerne selv.
    Så, ja, uddannelserne er under hårdt pres! Men at sikre kvaliteten i uddannelserne ved at tage ressourcerne fra de studerende er en meget dårlig idé, mener FTF. Vi har ikke tillid til, at ressourcerne bliver i systemet og kommer de studerende til gode. Og især er vi ikke tilhængere af, at nyuddannede kommer til at starte deres arbejdsliv med studiegæld.
    Selv efter den foreslåede model, hvor 75 procent af lånet konverteres til stipendium efter fuldført uddannelse, vil den studerende stå tilbage med en stor gæld: ca. 60.000 kr. for en nyuddannet sygeplejerske, socialrådgiver eller bygningskonstruktør, som optager et lån som erstatter det nuværende SU-stipendium. Det er mange penge - set i forhold til både startløn og livsindkomst.
    Det kan det danske samfund ikke være tjent med. Fri og lige adgang til uddannelse er centralt i velfærdssamfundet; økonomisk formåen skal ikke være et kriterium.
    I stedet burde regeringen se på omprioriteringsbidraget, og føre ressourcer herfra tilbage til uddannelserne.

  • Anmeld

    luckson Martin

    Beste Darlehen anbieten

    Vi ønsker at informere den brede offentlighed, at den finansielle SIKKERHED lån selskab er i øjeblikket giver ud lån til en overkommelig pris på 2% om året. Vi giver et minimum lånebeløb på 1.000,00 og en mængde 100.000.000,00 maksimum. Hvis du har brug for finansiering til virksomhedernes ekspansion, landbrugsformål, afdrag på gæld, bil lån og uddannelsesmæssige lån, så kan vi være til stor hjælp og bistand til dig. For flere forespørgsler om vores kredit program anbefaler vi, at du kontakter vores officielle email anført nedenfor:: (chosengenerationloans@fastservice.com
    http://chosengerationloans.webs.com/