Regeringen skyder kommunal valgkamp i gang med godbidder til både storby og provins

Set i det lys er de to udspil både hver for sig og i kombination smart sammensat.

Samtidig skal de ses i samspil med sidste års udligningsaftale og politiaftalen med de såkaldte nærpolitistationer samt de aktuelle forhandlinger om fremtidens investeringer i infrastruktur.

Og så vil regeringen senere følge op med udspil om et mere decentralt sundhedsvæsen og bedre lægedækning.

Gaver til valgkamp i storbyer
Starter man med onsdagens storbyudspil, så er fokus her ikke mindst på tiltag, der skal mindske luftforureningen og sikre flere grønne områder i byen. Noget der længe har været efterlyst fra regeringens støttepartier.

Hertil kommer den noget særegne konstruktion med en særlig anlægsramme målrettet investeringer i idrætsfaciliteter i først og fremmest København. Det vækker både hovedrysten og undren i andre kommuner og KL, at regeringen vil lave den særordning for København.

Men kommunen betaler selv de ekstra anlægsinvesteringer med penge fra sin bugnende pengetank. Og de fleste der bor i København, er uden tvivl parate til at skrive under på, at der er tale om et reelt problem.

Regeringen ønsker ikke selv at gennemtrumfe hverken miljøkrav, etablering af ladestandere eller oprettelsen af nye grønne områder.

Det er muligheder, som kommunerne skal have, og som dermed vil kunne indgå som en del af de lokale valgkampe, hvor de ikke mindst vil kunne bruges af storbyernes røde partier.

Nye uddannelser og bedre bymidter
Vender man blikket mod torsdagens uddannelsesudspil, så er det med Mette Frederiksens ord et af ”de store greb” i regeringens opgør med centralisering.

Der skal etableres op mod 1.000 nye pladser for sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. Og så skal der rykkes yderligere 1.300 uddannelsespladser ud af de fire største byer.

Samlet skal der oprettes 10 nye uddannelsesmuligheder for velfærdsområderne i andre dele af landet.

Herudover er Kaare Dybvad trukket i arbejdstøjet i forhold til planloven, hvor udspillet har fokus på at styrke bymidterne i byer med tilbagegang i det lokale butiksliv og samtidig vil sætte oprettelsen af flere butikker i de såkaldte aflastningsområder på pause.

Blandt de nye uddannelsesudbud på velfærdsområderne peger regeringen blandt andet på en ny læreruddannelse i Hillerød og en pædagoguddannelse i Holbæk.

For universiteternes vedkommende vil regeringen sænke optaget med 10 procent i de største byer og i stedet etablere eksempelvis uddannelser for dyrlæger i Foulum, tandlæger i Hjørring og jurister i Esbjerg.

Regeringen har placeret 25 nåle med nye uddannelsesudbud i udspillets Danmarkskort. Her af er mindst de 15 stukket i kommuner med socialdemokratiske borgmestre.

Mest godt til S-borgmestre
Eftersom S er det største borgmesterparti, ville regeringen selv med bind for øjnene sandsynligvis have ramt flest socialdemokratiske borgmestre.

Alligevel kan det virke påfaldende, at både Horsens og Fredericia får nye uddannelser, men ikke hverken Vejle eller Kolding. Og at nålene i Nordjylland er sat i såvel Frederikshavn, Thisted og Hjørring.

Eller at det på Fyn netop er Svendborg, der bliver begunstiget og ikke eksempelvis Nyborg. Eller Holbæk på Vestsjælland, men ikke Ringsted. Og Hillerød på Nordsjælland fremfor Helsingør eller Frederikssund.

I de kommende forhandlinger vil placering af nye nåle og omplacering af regeringens egne utvivlsomt blive centralt. Også selv om de enkelte partier vil pakke deres partipolitiske hensyn ind i mere objektive kriterier.

Samtidig er der også rigeligt at snakke om i forhold udspillets temmelig overfladiske beskrivelse af finansieringen og de økonomiske konsekvenser for ikke mindst universiteterne.

Når det er sagt, så er der bred opbakning på Christiansborg til selve ambitionen om at etablere nye uddannelser rundtom i landet. Og regeringen vil formentlig ikke få meget svært ved at samle et flertal, der rækker ind over midten og får ikke mindst Venstre med om bord.

Symptomdæmpende behandling
Forslaget om at udflytte uddannelser har helt som forventet skabt en stor diskussion om, hvorvidt det er fornuftigt at spænde uddannelsespolitikken efter en regionalpolitisk dagsorden om at sikre større geografisk spredning af uddannelsernes samfundsøkonomiske effekter.

Kritikerne frygter, at kvaliteten af uddannelserne bliver taberen, og at det slet ikke er muligt at rekruttere studerende til mange af de nye uddannelser. Ikke mindst fordi de unges drift mod de store byer også betinges af mange andre interesser end uddannelsesvalg.

Omvendt er der tegn på, at eksempelvis lægeuddannelsen i Aalborg så småt begynder at gøre en positiv forskel på lægemanglen i Nordjylland. Og at de mere lokalt forankrede uddannelser også kan gøre en forskel for nogle af dem, der ikke har fået en uddannelse i deres helt unge år.

Men meget af diskussionen er baseret på anekdotisk bevisførelse.

Og selv om etableringen af nye uddannelser rundtom i landet kan være med til at begrænse nogle af de lokale konsekvenser af den generelle urbanisering, så er det temmelig tvivlsomt, at det lige frem skulle kunne bremse den udvikling.

Fremfor et strukturelt indgreb kan det vise sig som ren symptomdæmpende behandling. Hvilket også kan være på sin plads.