S: Mere entreprenørskab på universitetet

Af Kirsten Brosbøl
MF (S), ordfører for forskning og videregående uddannelse

Regeringen har sat en målsætning om, at de studerende skal være tidligere færdig med deres uddannelse. Det skal bidrage med to mia. kr. til regeringens 2020-plan. Det svarer til, at dimmitenderne i gennemsnit skal være et halvt år tidligere færdige end i dag. Det burde ikke være en urealistisk målsætning. Nogle universiteter har allerede kortet meget af studietiden, mens andre har langt til noget, der bare minder om normeret tid. Så noget tyder på, at det er kulturbestemt og ikke naturgivet, hvor længe kandidaterne er om at blive færdige.

For nylig kunne man læse i Jyllands-Posten, at mange studerende i øjeblikket bevidst forlænger deres studietid på grund af den høje dimmitendledighed. De vil hellere trække studierne lidt frem for at blive uddannet til arbejdsløshed. Måske har man et godt studiejob, som kan betale huslejen, selvom SU'en er brugt op. På den måde kan man fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og netværket, indtil der dukker et "rigtigt" job op. Men omvendt kommer de fleste nyuddannede rent faktisk i job inden for det første år. Og som samfund har vi brug for, at de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet og bidrager til fællesskabet. Så er logikken nødvendigvis, at det er klogest at blive bag universitets trygge mure? Og hvad skal der til for, at snart-kandidaterne bliver tilskyndet til at få afleveret specialet og kaste sig ud i jobsøgningen?

Gang i væksten 
På den korte bane handler det selvfølgelig helt overordnet om at få gang i væksten i samfundet igen, så der bliver brug for arbejdskraft. Det er regeringen i fuld gang med. Kickstart, energiplan, boligrenoveringer og skattereformen med straksafskrivning for virksomhedernes investeringer og afskaffelse af iværksætterskatten er alle initiativer, der skal skabe efterspørgsel efter arbejdskraft.

Samtidig skal vi forbedre de ordninger, som kan give de nyuddannede kandidater en vej ind i virksomheder, som ellers ikke ville have ansat en akademiker. Fx er Videnpilotordningen en stor succes, og den vil regeringen jf. 2020-planen udbygge og udvikle. Den vigtigste gulerod, vi kan give de studerende til at blive hurtigere færdig, er at bekæmpe den høje dimittendledighed og dermed give dem bedre udsigt til beskæftigelse.

Innovativ beskæftigelsestanke
På den lange bane bliver udfordringen, at langt flere af kandidaterne skal skabe deres eget job. Når 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse, er det ikke, fordi de alle skal ansættes i den offentlige sektor eller for dens sags skyld i den del af den private sektor, som i dag rekrutterer akademikerne. Nej, vi har en forventning om, at langt flere i fremtiden skaber deres eget job. Enten som iværksættere eller ved at finde vej til de små- og mellemstore virksomheder, som i dag ikke har akademikere ansat. Der er tale om en win-win-situation. For akademikerne betyder det nye beskæftigelsesmuligheder, og for SMV'erne betyder det ny viden og kompetencer, som kan øge deres produktivitet og vækstpotentiale.

Iværksætteri og entrepenørskab skal være en helt naturlig del af fremtidens kandidatuddannelser. Der skal være mulighed for undervejs i studierne at arbejde med og blive vejledt i at udvikle egne forretningsideer, og uddannelsesinstitutionerne skal i langt højere grad end i dag været gearet til at identificere og understøtte de studerendes entreprenante kompetencer.

Kirsten Brosbøl
MF (S), ordfører for forskning og videregående uddannelse

Mere praksis i uni-uddannelserne 
Iværksætteri og entrepenørskab skal være en helt naturlig del af fremtidens kandidatuddannelser. Der skal være mulighed for undervejs i studierne at arbejde med og blive vejledt i at udvikle egne forretningsideer, og uddannelsesinstitutionerne skal i langt højere grad end i dag været gearet til at identificere og understøtte de studerendes entreprenante kompetencer. Fx ser jeg gerne, at forskere og undervisere også får bedre mulighed for at veksle mellem universitetskarrieren og perioder med ansættelse i det private. Eller at universiteterne gør brug af eksterne undervisere med kvalifikationer inden for entreprenørskab.

Det fleksible uddannelsesvalg 
Samtidig skal de studerende kunne tone deres uddannelse, så de bliver mere attraktive for arbejdsmarkedet efterfølgende. Det fleksible uddannelsesvalg med mulighed for at følge fag på andre uddannelser er et vigtigt element heri. Hvis humanisten fx gerne vil følge et kursus i markedsføring eller afsætningsøkonomi, så skal det være muligt. Det kan øge chancerne for at finde beskæftigelse fx inden for eksporterhvervene, hvor vi kan se, at man har fået øjnene op for værdien af de humanistiske kandidater og deres kendskab til fx sprog og kultur.

Med andre ord: for at målsætningen om 'hurtigere igennem' skal give mening for de studerende, må den nødvendigvis gå hånd i hånd med jobskabelse og vækst. Og et styrket fokus på entreprenørskab i uddannelserne, som også skal forberede de studerende langt bedre på overgangen til arbejdsmarkedet.