Sahl-Madsen: Uddannelserne skal matche samfundets behov

(Det talte ord gælder.)

Vi kan ikke forudse alt.
Sikke et vejr!

I sidste uge var der 5 minus grader i Nice. Der var der 15 plus grader i Nuuk. Og her i København kan man snart skøjte på søerne.

Trods avanceret udstyr, analyser og prognoser, har meteorologerne ikke altid lige let ved at forudsige vejret. Det er svært at spå, især om fremtiden.

Men jeg er glad for, at Dansk Industri forsøger at tage temperaturen på fremtidens udbud og efterspørgsel efter universitetskandidater.

Vi kan kun være enige i, at det er helt afgørende for fremtidens vækst, at vi har en veluddannet arbejdsstyrke, der matcher samfundets behov.

Og i den perfekte verden ville vi vide:

Nøjagtig hvor mange universitetskandidater der er brug for i Danmark.

Præcis hvilke kompetencer der er behov for.

Eksakt hvordan vi får de unge til at vælge netop de uddannelser, der giver de rette kompetencer.

Men jeg sidder ikke med tarotkort og kaffegrums og kan forudsige fremtiden.

Og jeg tror også, at tiden er løbet fra femårsplaner, der dikterer sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel.

Vi kan ikke forudse alt. Vi kan ikke styre alt. Hvis det var tilfældet, så var der heller ikke nogen grund til at mødes sådan en råkold decembermorgen for at debattere fremtidens behov for højtuddannede.

Men der er god grund til at mødes. For selvom vi ikke kan diktere fremtiden, så kan vi forsøge at påvirke den. Og vi kan - og skal - handle efter bedste formåen.

Flere skal uddannes
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Og tallene peger i den rigtige retning.

De unge kommer i dag hurtigere i gang med en videregående uddannelse end tidligere. Andelen af optagne med en eksamen, der er over tre år gammel, er således faldet fra 30 til 19 procent fra 2005 til 2010.

Vi havde et rekordstort optag til universiteterne i år. Og den nyeste prognose viser, at 49,4 procent af 2009-ungdomsårgangen forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Det er en fremgang på 2,2 procentpoint i forhold til 2008-ungdomsårgangen.

Der er flere forklaringer på fremgangen. Det spiller selvfølgelig en stor rolle, at flere nu bliver studenter.

Men jeg tror også, at regeringens tiltag har haft betydning. F.eks. den bindende tidsbegrænsning på specialer, så de studerende ikke sidder fast i specialesumpen, den styrkede vejledning og introduktionen af de specifikke adgangskrav.

Forude venter dog stadig store udfordringer. For vi skal vi huske på, at ungdomsårgangene vokser betragteligt fra 2009 til 2015.

Så selvom vi er tæt på de 50 procent for 2009- ungdomsårgangen, skal vi optage en del flere hoveder i 2015 sammenlignet med 2009. Faktisk er det så mange, at det ikke engang er nok at fastholde dette års rekordoptag.

Det er stor opgave. Derfor har jeg siden sommerferien været i dialog med rektorerne om øget optag næste år og i tiden frem mod 2015. Vi har haft en række positive og konstruktive møder. Og vi har faktisk det næste møde i morgen.

Derfor kan jeg endnu ikke komme med et konkret svar på, hvad vi når frem til. Det vil ikke være fair.

Men jeg kan sige klart, at både rektorerne og jeg arbejder benhårdt på, at vi kommer i land med 50 procent målsætningen i 2015.

Samtidigt vil jeg gerne understrege, at det er væsentligt, hvad de studerende vælger at læse. Vi skal ikke uddanne for kvantitetens skyld. Vi skal uddanne til beskæftigelse.

Udbud af uddannelsespladser
Vi kan ikke, og vi skal ikke, sidde på Christiansborg og beslutte, hvilke uddannelser der skal udbydes, og hvilke der ikke skal. Central dimensionering af uddannelserne er ikke vejen frem.

Men vi skal sørge for, at der er tæt samspil mellem universiteterne og erhvervslivet, så uddannelserne løbende tilpasses samfundets behov.

I dag er der områder, hvor der ikke er nok ansøgere, på trods af at samfundet har brug for kandidaterne. Det gælder f.eks. økonomi samt en række ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke kandidater vi uddanner. Vi skal optage flere studerende på uddannelser, der fører til vækst og beskæftigelse.

Der er brug for, at vi tager grundlæggende fat på spørgsmålet om, hvordan vi skaber mere hensigtsmæssige søgemønstre - mens vi holder fast i ansøgernes frie valg.

De studerendes frie valg skal der ikke rokkes ved. Men deres valg skal ske på et oplyst grundlag. Det betyder blandt, at de unge, når de vælger uddannelse, bør have kendskab til jobmuligheder og lønforhold for uddannelserne.

Her er det vigtigt, at virksomhederne bliver inviteret med, så de studerende allerede inden de vælger en uddannelse har en klar fornemmelse af, hvad det er, de kan bruge uddannelsen.

Jeg er sådan set enig med Dansk Industri, når de kalder på behovet for flere kandidater på de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder.

Når det er sagt, så skal vi ikke glemme værdien af de humanistiske uddannelser. Kulturforståelse er ikke nogen modsætning til profit og konkurrenceevne. Hvis vi skal begå os i den globale økonomi, er vi nødt til at skærpe vores forståelse for de kulturer, vi vil samarbejde med. Det er bare anderledes at samarbejde med en virksomhed i Beijing - end en virksomhed i Bjerringbro.

De danske virksomheder har brug for flere kandidater med global forståelse og sproglige og interkulturelle kompetencer.

Derfor er jeg også fortaler for, at studieophold i udlandet skal være en naturlig del af flere uddannelser. Praktikophold i udenlandske virksomheder giver også de studerende nyttige erfaringer.

Endelig skal uddannelserne i højere grad fremme de studerendes evner til at tænke nyt og omsætte ideer til værdi. Vi skal derfor sørge for, at mange flere studerende, får styrket deres kompetencer i entreprenørskab. Og her vil jeg gerne understrege, at jeg ikke ser entreprenørskab som et fag, men mere som en undervisningsform der skal integreres i flere forskellige fag.

Uddannelser der matcher samfundets behov
Jeg vil gerne slå fast, at det er helt centralt, at vi uddanner unge til beskæftigelse. Når man tager en femårig uddannelse, skal man kunne anvende den bagefter. Det er vigtigt og værdigt både for den enkelte kandidat og for samfundet, som betaler uddannelsen.

Det er de gode hoveder Danmark skal leve af. Intet mindre. Så der står meget på spil.

Derfor skal vi uddanne kandidater, der kan fremme innovation og fornyelse i virksomhederne.

I dag har kun 1 ud af 6 virksomheder højtuddannede ansat. Vi ved fra undersøgelser, at flere højtuddannede medarbejdere medfører øget produktivitet i virksomhederne.

Uddannelserne skal tilrettelægges således, at kandidaterne kan gå direkte ud i beskæftigelse. Det skal ikke være sådan, at større danske virksomheder ikke vil ansætte kandidater, før de har to års erhvervserfaring med i bagagen.

Vi skal øge de studerendes erhvervsparathed. Det kan blandt andet ske ved deltagelse i virksomhedsprojekter og praktikforløb. Et tæt samarbejde med erhvervslivet er en vigtig kilde til at udvikle de generelle kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

I virksomhederne oplever de studerende at arbejde sammen med andre faggrupper, og deres innovative kompetencer og kulturelle forståelse bliver udfordret. Samtidigt får virksomhederne en bedre føling med universiteternes forskning og uddannelse.

Der er naturligvis allerede i dag gode eksempler på erhvervsrettede undervisningsforløb på tværs af hovedområder, hvor studerende er med i konkrete opgaver for virksomheder f.eks. gennem praktik, projekter og specialeskrivning.

Men vi skal dyrke og udvikle dette samarbejde endnu mere!

I den sammenhæng vil jeg nævne, at regeringen er på trapperne med et udspil, der skal øge uddannelsernes match med samfundets behov.

Der er meget, vi kan gøre
Jeg vil gerne kvittere DI for arrangementet i dag, og fordi I forsøger at tage temperaturen på fremtidens udbud og efterspørgsel efter universitetskandidater.

Et match mellem udbuddet af højtuddannede og virksomhedernes efterspørgsel er en forudsætning for en god vejrudsigt for dansk vækst og velstand. Alternativet er stiv kuling fra både øst og vest.

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det - som Storm P bekendt sagde. Men jeg vil gøre mit for at styrke det danske erhvervsklima.

Og selvom vi ikke kan forudse alt - eller styre alt, så skal vi gøre alt.

Vi skal gøre alt for at rette op på den skæve uddannelsessøgning - så flere vælger de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger.

Vi skal gøre alt for, at de studerende bliver mere erhvervsparate.

Og vi skal gøre alt for at få et aktivt erhvervsliv, der investerer tid og ressourcer i de unges uddannelser.

Det drejer sig om Danmarks fremtid. Der er nok at tage fat på.

God arbejdslyst.