Katrine Robsøe
svarer
Christina Egelund

Hvilken type kandidatuddannelsespladser vil ministeren pålægge DTU, ITU og de øvrige universiteter?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 1048

Hvilken type kandidatuddannelsespladser vil ministeren pålægge DTU, ITU og de øvrige universiteter at oprette som erstatning for de toårige kandidatuddannelsespladser, som universitetsreformen pålægger dem at lukke?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til universitetsreformen fra juni 2023 og Altingets artikel fra den 6. juni 2024: “Regeringens udvalg for universitetsreform er på vej med en grim overraskelse til aftalepartierne".

Svar fra onsdag den 19. juni 2024

Forligspartierne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark er enige om, at der, ud over kandidatuddannelser på 120-180 ECTS, fremover skal udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 75 ECTS, nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser (75 til 120 ECTS) og nye erhvervsrettede kandidater med virksomhedsforløb. Ambitionen er, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på nye erhvervsrettede kandidatuddannelser.

Jeg har som minister ikke nogen intention om at pålægge noget universitet at oprette nogen bestemte typer af kandidatuddannelser. Det er derimod afgørende for mig og for forligspartierne bag Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at den konkrete udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af universiteterne, de studerende og aftagerne, og at den konkrete implementering af reformen, når Kandidatudvalgets arbejde er afsluttet, sker ude på det enkelte universitet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024