”Det er vigtigt at forhindre, der går satspulje i den” – LA-ordfører vil værne om balancen mellem øremærkede og frie forskningsmidler

INTERVIEW: Henrik Dahl (LA) harcelerer gerne over kolleger, der klatter forskningsmidler væk på bedste ”satspulje-manér”. Men bag den vrantne facade brænder ønsket om at hjælpe netop dét forskningsprojekt, som han og kollegerne umuligt kunne forudse, på vej.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Henrik Moltke

”Jeg har altid følt, at det var vigtigt, at fordelingen af forskningsreserven ikke kommer til at ligne fordelingen af satspuljen, hvor hvert parti får lov til at klatte penge væk til, hvad fanden det skal være, og ingen kan nedlægge veto mod det.”

Liberal Alliances Henrik Dahl indtager gerne rollen som småknotten nestor i gruppen af ordførere, der lige nu forhandler om fordelingen af forskningsreserven, der er vokset fra 1,394 milliarder kroner sidste år til 1,925 milliarder i år.  

Idag er han tydeligvis frustreret over de kolleger, der ”nærmest kommer med lister over ting, de vil have igennem”.

Faktisk går han hurtigt til bekendelse. Da jeg spørger, hvem han konkret sigter på, er både DF, SF og Enhedslisten troppet op til forhandlingerne med adskillige ”pet-projekter”, som han kalder dem, som de vil have med på finansloven.

Den nye Willy Dansgaard! Han sad jo engang for længe siden og var en ung mand, der bare havde fået en lys idé med iskernen. Og det skal der være penge til, ikke?

Henrik Dahl
Uddannelses- og forskningsordfører (LA)

Dem har de også fortalt mig om.

Usund tilgang 
SF's Astrid Carøe vil have forskning i unges trivsel. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har med succes presset droner og robotter ind. Enhedslisten vil forske i naturbeskyttelse og ligestilling. Regeringen vil give 50 millioner til forskning i regnemodeller. Og så videre.

”Det er en grundlæggende usund tilgang til at fordele de penge, og det skal holdes nede. Helst helt forhindres, og i hvert fald begrænses,” siger den liberale forskningsordfører uden at lægge fingre imellem:

”Mange ordførere møder frem med den indstilling, at de skal bestemme, hvad der bliver forsket i. Det handler forskningspolitik ikke om. Det handler om at lave infrastruktur og om at finde balance mellem bottom-up og top-down. Det handler om at forhindre, at erhvervsinteresser lægger beslag på pengene. Der er jo ingen ende på lobbyister, der gerne vil have fingre i forskningspenge. Det er jeg imod. Jeg er også imod, at de bliver klattet væk på satspulje-maner,” gentager han. ”Det er forfærdeligt. Jeg er totalt imod det.”

På trods af den konfrontatoriske retorik (der nogle gange er svær ikke at smile over, hvilket forhåbentlig er hensigten) er det tydeligt, at udfaldene bunder i en uforfalsket kærlighed til forskningsverdenen.

0:000:00