Forskningsråd vil rydde op i "postdoc-sumpen"
KARRIEREVEJE: Unge forskere skal ikke sidde unødigt lang tid fast i midlertidige postdoc-stillinger, derfor vil DFiR begrænse ansættelsestiden til fire år.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistDer er for mange yngre midlertidigt ansatte forskere på danske universiteter uden tilstrækkelige karriereperspektiver.
Sådan lyder det fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som har kigget karrierevejene inden for dansk forskning efter i en ny rapport med en række anbefalinger.
Og et særligt fokuspunkt er de mange tidsbegrænsede postdoc-stillinger, som unge forskere bruger stadig længere på at slippe ud af, som rådet har døbt "postdoc-sumpen".
"Der er for mange, der hænger fast. De hænger fast i for lang tid, og det er et sted, hvor man ikke rigtigt kan komme videre fra," forklarer Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om en af de helt centrale problemstillinger i rapporten.
Sumpen
Det skønnes i rapporten, at omkring 47 procent af det videnskabelige personale på universiteterne er midlertidigt ansat, fraregnet de ph.d.-studerende. Samtidig er der kommet der 2.700 flere postdocs siden 2004.
Og tiden, man bruger som postdoc, er også forlænget.
Man er i gennemsnit to år længere i en postdoc-stlling, end det var tilfældet for få år siden.
Da der er tale om en gennemsnitstid, kan der være forskere, som stopper karrieren mere eller mindre og sidder fast i den ene midlertidige stilling efter den anden, forklarer DFiR-formand Jens Oddershede.
Om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd:
DFiR har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov på området.
DFiR kan rådgive efter anmodning eller på eget initiativ.
