Fra fond til forsker: Novo Nordisk giver penge til forskning i personlig medicin

FONDE: Novo Nordisk Fonden bevilger 60 millioner til forskning i personlig medicin, som skal opstå mellem Det Danske Bloddonorstudie og Big Data i Biomedicin.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Kirsten Ida Enemark

Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet modtager 60 millioner til Challenge Programmet 2017 "Big Data i Biomedicin". 

Af den samlede bevilling går 13 millioner kroner til professor og overlæge Henrik Ullum fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, fordi projektet baseres på biobanken med navnet Det Danske Bloddonorstudie.

Det Danske Bloddonorstudie har kørt siden 2010, hvor man har indsamlet forskningsprøver fra raske bloddonorer. 

Big Data og blodprøver skal forudsige sygdom
I løbet af studierne har 120.000 deltagere løbende afleveret nye prøver. De første 110.000 prøver er i 2017 undersøgt med genchip-teknologi (GWAS) i samarbejde med det islandske firma deCODE Genetics, som er verdensførende inden for forskning i gener.

I det nye forskningsprojekt, som Novo Nordisk Fonden har bevilget penge til, vil forskningsgruppen forsøge at kortlægge, hvad der sker forud for sygdomsudvikling ved en kombination af blodprøverne fra bloddonorstudiet og en Big Data-tilgang.

0:000:00