#Hvad-Vil-S: Vi vil have en PR-kampagne for gavnligheden af forskning

INTERVIEW: Socialdemokratiet vil have mere teknologisk og grøn forskning, rollemodeller skal vise vejen til tilværelsen som iværksætter, og så vil partiet have formidling af gavnligheden af at investere i forskning – en veritabel PR-indsats for området.

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningordfører, Mette Reissmann, fortæller her, hvad partiet vil prioritere på forskningsområdet.

Interviewet er det andet med Mette Reissmann i Altingets serie #Hvad-Vil-S, hvor Folketingets største parti udlægger sine vigtigste mærkesager.

De store linjer
Hvad er Socialdemokratiets overordnede prioriteter på forskningsområdet?

”Først og fremmest skal vi have for øje, at vi konkurrerer med eksempelvis USA og Asien på forskningsområdet, og derfor skal vi være i stand til at tiltrække internationale topforskere, og vi skal kunne sende vores egne forskere ud for at skabe netværk. Forskningssamarbejder på tværs af grænser er vanvittigt vigtige for danske uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer," siger Mette Reissmann.

"Derudover skal vi prioritere den teknologiske forskning, og vi skal prioritere de områder, hvor vi i forvejen er dygtige," forklarer Mette Reissmann.

Reissmann fremhæver energiforskning og miljøforskning som områder, der bliver understøttet af netop den teknologiske forskning.

”Eksempelvis EUDP- og MUDP-ordningerne spiller ind i entreprenørskab og innovationspolitikken, og de skal styrkes i langt højere grad, end det sker i dag,” forklarer Reissmann og fremhæver, at begge ordninger også spiller ind i partiets grønne dagsorden.

Mere entreprenørskab
Mette Reissmann vil også gøre mere for netop iværksætteriet, og hun mener, at man burde gøre mere for, at forskningsmiljøerne på universiteterne skaber ”spinouts” i form af nye virksomheder.

”Vi er jo en nation af lønmodtagere, og mange gange er vi måske ikke sultne nok,” siger Reissmann.

Skal vi ændre på det?

”Nej, det skal der jo ikke rykkes ved , vi er jo et godt og trygt samfund. Men sammenlignet med andre nationer, så er vi bare ikke der, hvor det er vores overlevelse, der er på spil. Heldigvis,” siger Reissmann.  

Men hvis ikke vi vil ændre på trygheden, hvordan skal vi så sørge for at skabe lysten til at drive virksomhed?

”Så skal vi have nogle fyrtårne til at være rollemodeller, nogle stjerne-entreprenører: En Martin Thorborg, en Christiane Vejlø, en Jesper Buch og en Mette Lykke. Personer, som både har haft succes pengemæssigt og med deres virksomheder. De gør det jo allerede, men mere af det. Dobbelt op på den konto,” siger Reissmann.

Og det handler om at lave en kulturændring tidligt, forklarer S-ordføreren.

"Det handler om at få dem ind allerede i folkeskolen med opfordringer om i stedet for at læse, så kan man måske lave sin egen virksomhed."

Taler vi kun om pr her?

"Ja, det her handler om pr, om at skabe opmærksomhed."

Penge og kredsløbet
Hvad så med midlerne til forskning? 

”Lige nu ligger vores udgifter til forskning på 1 procent af BNP. Da vi havde regeringsmagten, lå de på 1,1 procent. Men vi har ikke afgjort om, den skal derop igen," siger Mette Reissmann og skubber beslutningen til senere.

Mette Reissmann hæfter sig ved, at grundet højkonjunkturen, stiger BNP:

”Derfor kommer der jo også flere midler til området uanset hvad. Så må vi se...” siger Mette Reissmann uden at love mere.

Hvad så med fordelingen mellem forskningsområderne?

”Det handler om et kredsløb. Der er tale om lange tidshorisonter, og hvis ikke man sikrer sig, at den værdikæde, der er i forskningen, er intakt, så går det galt,” forklarer Mette Reissmann.

Hvordan det?

”Hvis man for eksempel nedprioriterer grundforskningen, så får man ikke den cirkulære effekt, hvor grundforskning genererer en øget konkurrenceevne gennem innovation, der genererer et stærkt erhvervsliv, der genererer en øget kernevelfærd, som kommer til udtryk gennem skattebetalte uddannelser og den fordelagtige SU. Så tingene hænger sammen,” siger Reissmann.

Men er målsætningen så bare at bevare det kredsløb for Socialdemokratiet?

”Ja, det er lidt kedeligt, men det er jo vigtigt,” siger Reissmann.

S-ordføreren forklarer, at Socialdemokratiet lægger vægt på entreprenørskab, brobygning mellem erhvervslivet og erhvervssatsninger i deres politiske prioriteringer "netop for, at politikere ikke bare bliver til administratorer af et kredsløb".

”Og så mener vi jo, at erhvervslivet burde kunne få 130 procents fradrag for investeringer i forskning i modsætning til regeringens lavere mål,” forklarer Reissmann med henvisning til regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Radikale, som løbende optrapper fradraget til 110 procent i 2026.

Derudover ønsker Socialdemokratiet at hæve andelen af grundforskningsmidlerne, som går til teknisk forskning fra 15 til 20 procent.

Forskningsreserven
Hvad med forskningsreserven, hvad skal der ske med den?

”Basisforskningsmidler skal være et finanslovsanliggende, det skal ikke ligge i forskningsreserven. Og så kan aftalerne med fordel løbe over en længere årrække,” siger Mette Reissmann med henvisning til de årlige uddelinger af forskningsmidler.

Og hvad med fordelingen af forskningsreserven mellem områder?

”Vi så gerne, at miljø, energi og klimaforskningen blev opprioriteret sammen med den teknologiske forskning.”

Vil I være med til at binde midler fra reserven i en længere tidshorisont allerede fra næste år?

"Ja, vi vil gerne diskutere det. Jeg ser gerne, at eksempelvis miljø-, energi- og klimaområderne får halvdelen af pengene og at de bliver låst de næste tre år."

Men det er vel ikke noget, I får regeringen med på?

”Nej, men nu snakker vi om, hvad vi gerne vil. Og nej, det bliver nok ikke allerede fra næste efterår. Det er jeg godt klar over,” siger Reissmann.

PR-indsats for værdien af forskning
Socialdemokratiet mener også, at forskningsformidlingen skal opprioriteres, men det handler om mere end formidling af forskningsresultater.

”Jeg synes, vi skal gøre mere for at formidle alt det gode, som investeringer i forskningen fører med sig. Det handler om at fortælle folk, at når vi investerer i forskning på et universitet, så fører det faktisk arbejdspladser med sig,” siger Mette Reissmann.

”Den fortælling skal den skrivende journaliststand jo også være med til at løfte, så folk forstår, at det er vigtigt, at vi bruger penge på forskning og at det fører arbejdspladser og velfærd med sig,” forklarer Mette Reissmann.

Men forskningsformidling handler vel typisk om at fortælle om forskningsresultater, hvor det her vel nærmest er en PR-indsats for forskning?

”Hvis man skal have politikere til at fastholde, at vi skal have en høj prioritering af forskningsmidlerne, så skal der jo være en større indsigt og forståelse af, hvor vigtig forskning er for vores fælles samfund."

Hvordan skal den formidling så ske?

"Alle danskere elsker jo de sociale medier, og jeg har sagt til både Innovationsfonden og den Frie Forskningsfond, at de skal være til stede på de sociale medier. Jeg liker og deler alle de tweets om forskning og innovation, som jeg ser. Jeg gør, hvad jeg kan,” siger Mette Reissmann.

Så det handler altså om at formidle værdien af forskning mere end egentlig forskningsformidling?

"Ja, værdien af forskning. - Fordi det er så vigtigt."

 

Læs mere om hvad S vil på området for videregående uddannelser her

Forrige artikel Mads Fuglede: Mads Fuglede: "Jeg skulle lære at holde min kæft" Næste artikel Her bliver ingeniøridéer til vækst-virksomheder Her bliver ingeniøridéer til vækst-virksomheder
  • Anmeld

    Heine Andersen · Professor emeritur, Københavns Universitet

    Som et livsløst ekko fra Helge Sanders paroler

    Kære Mette. Desværre kan du ikke have fået læst min bog om forskningsfrihed, som du ellers skrev at du så frem til at gøre i din julehilsen. Så ville du forhåbentlig have fået øje på andre udfordringer.
    En detalje: du skriver af I vil hæve andelen af "grundforskningsmidler som går til teknisk forskning fra 15 til 20 procent". Hvad er det for en pulje til grundforskning, og hvordan vil I gøre det? Jeg troede at fordelingen af midler til grundforskning trods alt var et område, hvor universiteterne stadig havde en vis frihed?