Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet

Man kommer ikke uden om det: Forholdet mellem vælgere, politikere og medier er i krise. Hele vejen rundt.

Politikerne beskylder medierne for at jagte konflikter for konfliktens egen skyld.

Medierne beskylder politikerne for at gemme sig bag spindoktorer og bevidstløse talepunkter.

Hvis ikke vi, medierne og politikerne, viser, at vi tror på demokratiet, hvordan skal vælgerne så kunne tro på det?

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Vælgerne er bare trætte af det hele og mister stille og roligt tilliden til begge parter.

I USA er det kommet så vidt, at landets fremmeste politiker kalder den frie presse for “folkets fjende nummer et”.

Så slemt er det heldigvis ikke i Danmark, men man skal være blind og døv for ikke at genkende nogle af de tendenser, vi ser i udlandet.

I denne uge satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, fingeren på nogle af de ømme punkter i et interview, som blev lagt ud på partiets facebook-side.

“Politisk journalistik er blevet enormt konfrontatorisk,” sagde han og forklarede, hvorfor han ikke selv gider stille op i medier mere end en gang i kvartalet: Journalisterne har enten travlt med at fange politikeren på det forkerte ben, eller også stiller de direkte om til en kommentator, der forklarer, hvad politikeren rigtigt mener.

“Det vi mangler, er en gang imellem at få lov at fortælle, hvad vi står for,” sagde Henrik Sass Larsen.

På Altinget brugte vi torsdagens redaktionsmøde på at se hele videoen med Henrik Sass Larsen, og jeg spurgte vores mere end 30 journalister, hvad de mente om sagen.

Og det stod hurtigt klart, at langt de fleste mente, at Sass Larsen har ret. Eller i hvert fald, at han har nogle pointer, som man ikke bare kan afvise.

At den politiske dækning ofte kommer til at handle mere om proces end om substans, og at der bliver brugt alt for få kræfter på at forstå og diskutere, hvad politikerne egentlig mener.

Som en sagde på mødet: “Jeg kan sgu godt forstå, folk er dødtrætte af det”.

Jeg kan allerede nu høre koret af redaktører og journalister protestere:

“Ham Henrik Sass Larsen kan da bare ringe, han kan sagtens komme i medierne og få lov at tale ud, hvis han ellers gad.”

“Er det ikke noget hykleri at brokke sig over for meget konflikt, når man selv slår så hårdt, som Henrik Sass gør?”

“Socialdemokratiet skal bare holde op med at klynke og fortælle, hvad de vil i stedet for at snige sig langs væggene på Christiansborg.”

Det er alt sammen meget fint. Jeg har sikkert selv sagt den slags, når jeg har diskuteret det her emne med journalister og politikere i årenes løb.

Men jeg er faktisk ved at være træt af det slagsmål. Nu prøver vi at gøre noget ved det i stedet.

Derfor stiller Altinget nu spalterne til rådighed for Socialdemokratiet.

I de kommende uger vil vi kontakte partiets ordførere og bede dem forklare, hvad der er deres vigtigste politiske ambition.

Hvad vil de gerne gennemføre? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan vil de gøre det?

Vi vil stille opfølgende og kritiske spørgsmål, men ikke forsøge at lukke diskussionen ved at spørge, om det er et valgløfte eller ligefrem en garanti.

Forhåbentlig kan det starte en diskussion, der handler om politik.

Forhåbentlig kan det være begyndelsen på en bølge, hvor vi begynder at diskutere mere politik.

Forhåbentlig kan det føre til, at vælgernes tillid til både medier og politikere begynder at vokse igen.

Vi kalder serien “Hvad vil Socialdemokratiet?”.

Vi stiller spørgsmålet helt oprigtigt uden nogen ironisk eller sarkastisk undertone. Vi spørger, fordi vi gerne vil have svar.

Og hvad så med alle de andre partier, er der måske nogen, der vil spørge. Det spørgsmål har vi også stillet os selv. Og som et medie, der gør en dyd ud af at være politisk neutralt, vil vi selvfølgelig ikke udelukke nogen som helst fra debatten.

Men i første omgang handler det om Socialdemokratiet.

Fordi det er partiets gruppeformand, der har rejst debatten.

Fordi Socialdemokratiet er landets største parti.

Og fordi partiet i målingerne står til at overtage regeringsmagten efter næste valg.

Det er et af tidens paradokser, at folk på én gang mister tilliden til politikere og journalistikken og længes efter at fæstne tillid til dem begge på ny.

Hvis vi vil være en del af den udvikling, nytter det ikke at spilde tiden med at diskutere, hvem der har den største del af skylden for demokratiets krise.

Vi tager vores del af ansvaret på os, og vi håber, at Socialdemokratiet og alle de andre partier vil gøre det samme. At de vil være med til at se fremad og finde nye veje.

Det er en vej, hvor politikere stiller op og forklarer deres politik. Hvor de accepterer kritiske spørgsmål og ikke gemmer sig bag pressemeddelelser eller spindoktorer, når tingene går skævt.

Og det er en vej, hvor medierne behandler politikerne som det, de først og fremmest er: Arbejdsomme mennesker, der stikker hovedet frem, fordi de gerne vil tage ansvar for at bevare og forbedre det danske samfund og verden udenom.

Der er meget på spil. I takt med at tilliden eroderer, vokser vreden – ikke mindst på sociale medier. Vi er nødt til at få dæmpet raseriet i den offentlige debat. Hvis ikke vi, medierne og politikerne, viser, at vi tror på demokratiet, hvordan skal vælgerne så kunne tro på det?

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget

Følg ham på Twitter her