#Hvad-vil-S: Fordel integrationsopgaven blandt kommunerne

#HVAD-VIL-S: Flygtninge og indvandrere skal ikke hobe sig op i enkelte kommuner. Og så skal der laves et loft for ikkevestlig indvandring i samarbejde med kommunerne. Det fortæller Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

Socialdemokratiet præsenterede for nylig sit udspil til at løse integrationsopgaverne i Danmark. Særligt forslaget om at oprette danske modtagecentre i Nordafrika fik meget omtale.

Altinget har talt med udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye om Socialdemokratiets politik på området.

Det er et af mange interview med partiets ordførere i serien #Hvad-Vil-S, hvor Altinget graver i, hvad Danmarks største parti mener på forskellige politikområder.

Hvad er det vigtigste at få gennemført på udlændinge- og integrationsområdet, hvis I selv kunne bestemme?
”At få hele samfundet til at bære opgaven med at få integrationen til at fungere. Det er for få skoler, for få daginstitutioner, for få gymnasier, for få boligområder og for få kommuner, der bærer hovedparten af integrationsopgaven.”

”Det betyder, at mange af vores kernevælgere bærer en uforholdsmæssig stor del af integrationsopgaven. Med al respekt er det jo ikke journalisterne, der har fået ret mange syriske flygtninge ind på integrationsgrunduddannelse eller i løntilskud. Det er jo det ufaglærte og det faglærte arbejdsmarked, som igen må åbne dørene og skabe den rummelighed, der skal til for at få integrationen til at fungere. På samme måde er det jo ikke villakvarterne op langs strandvejen, der har fået nye naboer fra Syrien. Det er de almene boligbyggerier i store dele af landet. På samme måde er det også de daginstitutioner og folkeskoler, der ligger i tilknytning til de almene boligbyggerier, der igen, igen, igen må bære opgaven på sig.”

Betyder det, at flygtninge skal fordeles til andre kommuner, så for eksempel de nordsjællandske kommuner skal tage flere?
”Vores ambition er, at der om ti år ikke er nogen boligområder, hvor der bor mere end 30 procent indvandrere. Det er det vigtigste. Det kræver en plan, som over en årrække forbedrer beboersammensætningen.”

”Jeg kommer lige ovre fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor vi har lavet en aftale om familiesammenføring. Der siger vi, at man ikke kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, hvis man bor i et af de udsatte boligområder. Det er en måde at sige, at de her boligområder bærer en stor opgave i forvejen med at løse en masse sociale og integrationsmæssige problemer. Og vi synes ikke, at det er rimeligt at give dem en ekstra opgave.”

”Det betyder, at folk må flytte et andet sted hen. Og så må det lokalsamfund og det boligområde også løfte sin del af opgaven. Dermed også de daginstitutioner, folkeskoler og fritidsforeninger. Vi håber at komme hen et sted, hvor der ikke er mere end 30 procent med ikkevestlig baggrund i daginstitutioner og folkeskoler. Vores vurdering er, at vi danskere meget gerne vil åbne dagligdagen for folk fra Mellemøsten eller Afrika. Vi har ikke noget imod, at vores børn går i skole med nogle, der har rødder i Tyrkiet eller Pakistan. Mine egne sønner går selv i børnehave og vuggestue sådan nogle steder, og det behøver ikke være et problem. Vi skal bare sørge for, at det ikke lige pludselig er 80 procent, så den danske kultur bliver en minoritetskultur. For det er skadeligt for integrationen.”

Hvordan vil I sørge for det?
”Det, vi lige har aftalt nu (om familiesammenføring, red.), kommer til at få betydning på boligområdet. Men derudover vil vi kræve, at man ser på anvisningsreglerne, de regler, man har for at bytte boliger. Man kunne også diskutere, om vi ikke skulle overveje at betale boligstøtte til folk med dansk oprindelse, som flyttede ind i boligområderne, selvom vi ikke er forpligtet til det.”

”På gymnasieområdet vil det betyde, at den bekendtgørelse, vi fordeler elever efter, skal ændres, så vi sørger for, at der ikke er nogen gymnasier, der modtager mere end 30 procent indvandrere, når vi fordeler eleverne ud i 1.g-klasser. Nogle siger, at det er kvoter, og at kvoter er for fisk, men alternativet til at fordele folk og brede opgaven ud er, at der er nogle få områder i det danske samfund, der kommer til at løfte en uforholdsmæssig stor del af opgaven.”

Hvorfor skulle et land i Nordafrika eller Mellemøsten sige ja til at huse en modtagelejr for flygtninge?
”Det ved vi jo heller ikke, om de vil. Der skal to til tango, og der skal to til at lave sådan et modtagecenter. Vi siger: Den danske regering, hvis Socialdemokratiet sidder for bordenden, er klar til at lave sådan en aftale. Og vi er klar til at lave en meget fordelagtig aftale med et land i Asien, Mellemøsten eller Afrika. Men der skal jo også en anden regering til. Og hvis ikke der findes sådan en anden regering, så vil vi gøre os virkelig umage med at finde den.”

”Men hvis det ikke lige kan lade sig gøre inden for en overskuelig tidshorisont, så kommer vi til under alle omstændigheder at lave en aftale med Kommunernes Landsforening, som lægger et loft over, hvor meget ikkevestlig indvandring, vi vil have. Hvis det loft ligger på x antal tusind, så er det, fordi vi i samarbejde med kommunerne har vurderet, at det er så meget, det danske samfund er i stand til at integrere på fornuftig vis.”

”Vi kan ikke sige, hvor loftet vil ligge henne, fordi det afhænger af, hvad Kommunernes Landsforening vil i en forhandling. Men opgaven er at sørge for, at vi løser flere integrationsopgaver hvert år, end vi skaber. Hver gang, der er nogle, der træder ind over grænsen fra en kulturkreds, der ligger os fjernt, følger der nogle integrationsopgaver med. Dem kan vi godt håndtere, men hvis der træder 1.000 mennesker ind over grænsen, og det danske samfund kun er i stand til integrere 500 om året, sker der lige så stille det, at udfordringerne hober sig op.”

Er det overhovedet realistisk at få landene til at modtage flygtninge?
”For fem år siden ville jeg have sagt nej.”

Hvad har ændret sig?
”Der er virkelig sket noget i Europa de sidste to-tre år, siden folk begyndte at sætte sig i bevægelse fra flygtningelejre. Blandt andet i Jordan og Tyrkiet, hvor de vandrer mod Europa.”

”Der er sket det, at Socialdemokratiet i Tyskland og de konservative i Tyskland har indgået en aftale, som skal danne grundlag for en ny regering. Den siger blandt andet, at de maksimalt vil tage 1.000 familiesammenføringer om året til en bestemt gruppe flygtninge. Det havde de aldrig nogensinde gjort før situationen i 2015. Den franske regering diskuterer i de her dage mulighederne for at etablere det, de kalder hotspots syd for Middelhavet, hvorfra der skal foregå asylsagsbehandling. Præcis de samme diskussioner er i Rom. Der er 200.000 migranter ophobet i Italien. De kan ikke komme nordpå i Europa på grund af grænsekontrol, blandt andet den danske, men også andre grænsekontroller ned igennem Europa.”

Tunesien og Marokko har sagt nej. Hvilke andre lande er der tilbage?
”Nej, det har de ikke. Der er nogle journalister, der har ringet til nogle ambassader. Det bliver en lidt plat måde at diskutere det på.”

”De diplomatiske forbindelser, der er mellem en masse europæiske lande allerede, er årsag til, at den tyske udenrigsminister har været i Kairo, og Frankrig diskuterer det med en række af deres gamle kolonier. Det fungerer ikke på den måde, at der er en journalist ude fra DR Byen, der ringer til Tunesiens ambassade, og så er det bare et nej. Det er nogle politiske diskussioner, der foregår mellem regeringer. Det er helt naturligt, at udenrigspolitik ikke føres af bladhuse eller mediehuse i Danmark, men føres af regeringen.”

”Nu siger vi, hvad en socialdemokratisk regering vil have af udenrigspolitik, og hvad vi vil have af prioriteter. Det her ville være en vigtig prioritet for en socialdemokratisk udenrigspolitik, men vi kan ikke garantere, at der er andre lande, der vil. Men vores vurdering er, at det her er meget mere realistisk nu, end det var for fem år siden, hvor det var en utopi.”

Skal det være igennem EU?
”Vi har ikke noget imod løsninger igennem EU-systemet. Vi er store tilhængere af EU-samarbejdet. Vi vil bare ikke forpligte os til at vente på, at den ungarske eller polske regering er enig med os i flygtningepolitik, før det kan realiseres. For så er det først en utopi.”

”Jeg er mere optaget af, at de lande, der har udfordringerne, herunder Danmark, forsøger at finde sammen med nogle af de andre lande som Holland, Tyskland eller Østrig.”

Hvad er en ”stram og konsekvent” asylpolitik, som I skriver på jeres hjemmeside?
”Konsekvent betyder, at vi ikke rykker os en millimeter på, at folk skal have beskyttelse, hvis de har behov for det. Det stramme betyder: Punkt 1: Vi ønsker at holde tilstrømningen nede. Punkt 2: Vi vil ikke garantere, at den beskyttelse sker i den danske velfærdsstat, hvis vi kan sikre den beskyttelse et andet sted.”

Ser du religion som hindring for integrationen?
”Mennesker er en hindring for integrationen. Religion er jo ikke noget i sig selv, det er kun noget, når der er nogle mennesker, der tager det til sig. Så for mig er det vigtigt at sige, at vi ikke er imod islam. Vi er for demokrati.”

”Det betyder, at hvis din religion siger, at din datter ikke må blive kærester med en anden kvinde, men at der i vores lovgivning står, at din datter godt må være kærester med en anden kvinde, så er det gud, der har vigepligt.”

Er religion ikke en hindring netop på det område?
”Det er jo den far, der siger det, der er til hindring for integrationen. Det er hans fortolkning af sin religion. For min skyld må han gerne være muslim, jeg er fuldstændig ligeglad. Han skal bare tilslutte sig den demokratiske værdi, at mennesker af samme køn godt kan være kærester og blive gift.”

”Når religion bliver brugt til at indskrænke menneskers frihed, så er den religiøse kontrol et problem. Jeg vil bare insistere på, at det ikke er islam, der er et problem. Det er de mennesker, der bruger islam.”

Hvad adskiller jeres politik fra regeringens?
”Der er et par steder, vil jeg sige.”

”Det ene handler om, hvorvidt der er brug for mere arbejdskraft uden for Europa i Danmark. Diskussionen kommer typisk til at handle om beløbsordningen, som er en speciel måde, man kan komme til Danmark på. Hvis man bor uden for EU, skal man tjene 418.000 kroner om året. Så kan man godt som nepaleser eller brasilianer komme til Danmark. Og der er rigtig mange, der kommer til Danmark på den måde, og de bliver typisk specialister og mellemledere i nogle virksomheder, som har brug for de her folk. Det er en god ordning. Den grænse vil regeringen gerne sætte markant ned, og det vil vi ikke. Det handler om, at der ikke skal udføres faglært arbejde på den her ordning. Det skal være folk med specialistfunktioner.”

”Den anden er, at vi nok har lidt mindre berøringsangst ved at gribe ind i familien. Børn skal opskrives til vuggestue, når de er et år. Hvis der er mistanke om, at der er social kontrol, skal myndighederne kunne gribe ind uden nødvendigvis at skulle orientere forældrene. Det er vigtigt, at unge bliver spredt ud på gymnasier, så der maksimum går 30 procent indvandrere på hvert gymnasium, og det er vigtigt, at kommunen har anvisningsret til privatskolerne.”

”Der oplever jeg tit fra regeringen, at ej, nu griber I for meget ind i den enkles frie valg. Hvor vi siger: Jamen, hvis frie valg? Er det morens frie valg, eller er det barnets frie valg? Er det morens rettigheder til at gå hjemme med sit barn og snakke udenlandsk med sit barn i årevis, så barnet ikke kan dansk, når det starter i skolen? Eller er det barnets ret til at få lært dansk tidligt og få udviklet sit sprog allerede som etårig? Det er en meget klassisk ideologisk diskussion.”

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du styr på de danske statsministre? Prøv quizzen: Har du styr på de danske statsministre? Næste artikel Dagens overblik: Flertal i Folketinget varsler mere udflytning, og aktindsigt afslører minister i misinformation Dagens overblik: Flertal i Folketinget varsler mere udflytning, og aktindsigt afslører minister i misinformation
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.