#Hvad-vil-S: FN skal tænkes ind i forsvarspolitikken

Det nye forsvarsforlig fra januar hævede forsvarets budgetter for første gang siden Den Kolde Krig.

Socialdemokratiet var et af partierne bag, og det er der god grund til, forklarer forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Ifølge ham skal forsvarspolitik være bredt funderet i Folketinget, da området er for vigtigt til partipolitiske diskussioner.

Men han insisterer på, at der er forskel på en socialdemokratisk og en Venstre-ledet regering.

Jeg vil gerne argumentere for, at lige præcis når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik, er det vigtigt, at vi når hinanden, uanset om det er den ene eller den anden regering.

Henrik Dam Kristensen (S)
Forsvarsordfører

Det uddyber han i Altingets serie #HvadVilS?

Hvad er det vigtigste at få gennemført på det forsvarspolitiske område, hvis I selv kunne bestemme?
”Når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik, så er Socialdemokratiet meget optaget af, at det foregår med brede løsninger.”

”Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, om det er en socialdemokratisk regering eller den nuværende Venstre-ledede regering. Det er bare meget vigtigt at få sat rammen:

Punkt 1: Vi er glade for forsvarsforliget. Det er et forlig, der svarer på de udfordringer, der er.

Punkt 2: Forsvars- og sikkerhedspolitik er nødvendigvis ikke der, hvor man skal opleve det kæmpestore skel imellem blå og rød blok. Det er for vigtigt til at blive gjort til et partipolitisk spørgsmål. Det er ikke det samme som at sige, at vi er enige. Men her er et af de steder, hvor vi for nationens ve og vel skal forsøge at nå hinanden. Og det har vi gjort med forsvarsforliget.”

Hvad er topprioriteten, når I går ind i forhandlinger på forsvarsområdet?
”Fra starten af har cyberdelen været fuldstændig afgørende, fordi det er en ny udfordring, vi står overfor. Havde vi talt sammen for bare to-tre år siden, havde jeg formodentlig ikke nævnt cyber, men det er virkelig blevet noget, som har betydning for os som nation og som enkeltpersoner.”

Nu sagde du, at cyber er kernen i S-politik. Er jeres cyber-politik det, der står i forsvarsforliget?
”Det er det først fremmest. Det, man skal forstå som læser, er, at forsvarsforliget ikke er kommet dumpende ned fra himlen. Det er en proces, som jeg intenst har brugt næsten et år på. Jeg har haft dialog med ministeren og forligskredsen. Det vil sige, at da vi startede på det, var det en anden diskussion, end det resultatet blev.”

”Når det så er blevet et andet resultat, er det fordi, jeg har kunnet påvirke det. Men det har Martin Lidegaard (R) og Marie Krarup (DF) jo også undervejs. Og så ender vi med at have et forlig. Det er vigtigt for mig at sige, at hvis der havde været fuldstændig afgørende ting, jeg som socialdemokrat ikke havde fået med i det forlig, så havde vi ikke været en del af det. Derfor har jeg fået de afgørende socialdemokratiske prioriteter ind. Og derfor er det svært for mig at sige, at der er noget, som skulle have været anderledes.”

Lad os se bort fra forsvarsforliget og sige, at du har 130 mandater bag dig. Et meget bredt flertal. Hvad er det første, du vil gå til?
”Jeg er optaget af, at vi har FN-sporet, også når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik. Det kan der godt være forskel på, når du har forskellige regeringer. Alliancen omkring bekæmpelse af international terrorisme er vigtig. Men hvis vi skal stabilisere eksempelvis Afrika, hvor vi i øvrigt også får immigration fra, så er der flere ting, vi skal."

"Der er FN-løftestangen. Vores partiformand, Mette Frederiksen, har været ude med en slags Marshall-hjælp i forhold til Afrika, hvad, jeg synes, er fuldstændig rigtigt set. I nogle regioner i Afrika er der ikke kun brug for økonomisk bistand, for at de kan hæve sig. Der er også regioner i Afrika, hvor der er brug for stabilitet, for at man overhovedet kan forestille sig, at det kan udvikle sig.”

”Man skal være opmærksom på, hvor FN er inde for at skabe stabilitet. Det kan de jo kun gøre, hvis der er medlemslande, som er parate til også at sende eksempelvis militære ressourcer, som vi har gjort med Mali. Det ville være et af de steder, hvor det er vigtigt at fokusere og prioritere.”

Så I vil have FN-sporet tænkt mere ind i forsvarspolitikken?
”Med afsæt i det, som Mette var ude med omkring Marshall-hjælp, kan der sagtens være regioner og områder i Afrika, hvor der er behov for at sende soldater og rydde op først for at komme hen og få en fredelig udvikling. Det er ikke noget, vi som land skal gå ind og gøre. Det er helt klart i samarbejde med FN.”

Vil I arbejde mod, at Danmark bruger to procent af BNP på forsvar i 2024?
”Ja. Men jeg vil også gerne sige, at vi har brug for en politisk diskussion om, hvorvidt to-procentsmålet er den rigtige måde at måle på. Jeg vil gerne give det eksempel, at Grækenland bruger to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Men det er ikke fordi, at de har et stærkt forsvar. Det er fordi, de har en rigtig dårlig økonomi.”

”Det, der er lidt morsomt, er, at med det nye forsvarsforlig kommer vi op på 1,3 procent, men det er under de forudsætninger, som vi kender den økonomiske udvikling nu. Bliver den stærkere, så bliver procenten måske mindre. Jeg vil gerne gøre mig til talsmand for, at vi får mere fokus på, hvad vi rent faktisk kan levere i forhold til de udfordringer, vi som nation og medlem af Nato står overfor, i stedet for en procentdel. Det er en klogere diskussion end den to-procentsdiskussion.”

Så hvis der var brug for, at vi brugte fire procent af BNP på forsvar, ville det være fint?
”Ja.”

Hvorfor er det rimeligt at forsvaret får en langt højere stigningstakt end udgifterne til hospitaler, skoler og plejehjem?
”Fordi vi har skåret ned på forsvaret igennem 25 år. Det har været klogt at gøre, fordi verden var i en anden situation."

"Nu er der en ny situation. Det, at vi har kunnet reducere forsvarsudgifterne igennem 25 år, har givet os bedre muligheder for at tilføre penge til velfærd. Nu er vi bare i den situation, at vi også skal bruge noget på forsvarsområdet.”

Forsvarsforliget er meget vendt mod Rusland. Er det ikke med til at øge risikoen for en ny kold krig?
”Hvis du kigger på situationen, så er det Rusland, som har annekteret Krim. Det er Rusland, som har omplaceret en række af deres tropper, så de nu står langs den baltiske og polske grænse. Det er Rusland, som har besluttet sig for at putte nye og mere effektive missiler op i Kaliningrad, som er ret tæt på Danmark."

"Det er Rusland, som har besluttet sig for at lave både øvelser og flyve med jagerfly i Østersøen, som ikke er inden for de regler, vi har i forhold til internationale aftaler om øvelser. Det er Rusland, som har givet en række udfordringer for os. Og derfor mener jeg, at det, vi gør, bare er at svare på den russiske udfordring.”

Er der nogen som helst tegn på, at Rusland kunne finde på at angribe Danmark?
”Ja og nej. Ikke militært. Jeg tror ikke et øjeblik på, at de kommer tværs over Østersøen. Men de har jo angrebet Danmark via cyber. Du har jo forsvarsministerens ord for, at den hacking, der var mod forsvarsministeriet, var russisk.”

Der bliver i forsvarsforliget lagt op til ubådsbekæmpelse. Det kan vel ikke være andre end Rusland?
”Nej. Men pointen er, at når du spørger, om Rusland kunne finde på at angribe, så er jeg rigtig radikal og siger ja og nej. Jeg siger nej til, at Rusland kommer og står nede ved Køge Bugt. Det tror jeg ikke på."

"Men jeg har været med til at sikre os mod de missiler, som de stiller op i Kaliningrad. Der har vi via investeringer i fregatterne sikret, at hvis de skyder et missil af, så kan vi skyde det ned, så det ikke rammer. For at en fregat kan være effektiv, så skal den også kunne beskytte sig selv, og det har vi gjort. Vi har sikret, at den kan beskytte sig selv imod ubåde.”

Er der forskel på S-ledet og V-ledet forsvarspolitik?
”Der er i alle livets forhold forskel på en S- og en V-regering. Jeg vil endnu engang gerne argumentere for, at lige præcis når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik, er det vigtigt, at vi når hinanden, uanset om det er den ene eller den anden regering."

"Det at sende soldater af sted med ét mandats flertal er ikke klogt. Der vil altid være forskel i den måde, vi prioriterer og argumenterer på, og den måde vi udøver tingene på. Men brede mandater og brede samarbejder på det her område er afgørende.”

Kan du give et eksempel på, hvor de forskelle vil være?
”Vi ville være mere opmærksomme på, hvad det er for nogle ønsker FN har. Det forebyggende arbejde ville vi være endnu mere optaget af end den nuværende regering.”